0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Utrecht Robin/Abaca
Foto: Utrecht Robin/Abaca
Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

#PanamaPapers: En advokatthriller fra virkelighedens verden

Advokaterne i Mossack Fonseca har opbygget en kolossal formue på at oprette offshoreselskaber for krigsforbrydere, narkogangstere, våbenhandlere, korrupte politikere og andet godtfolk.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I mange, mange år har Jürgen Mossacks og Ramon Fonseca Moras advokatfirma været stedet, verdens rigeste gik til, hvis der var brug for et gedulgt selskab, hvor man kunne gemme sine millioner og undgå at betale skat. Eller få hvidvasket sine penge, lyder anklagerne også på.

Men siden søndag aften, da 11,5 millioner dokumenter blev lækket fra Mossack Fonseca i de såkaldte #PanamaPapers, har involverede statsledere, politikere og berømtheder haft travlt med at løbe væk fra deres kontakt til advokatfirmaet i Panama City.

For at gøre ondt værre, er det senest kommet frem, at Mossack Fonseca har samarbejdet med 33 personer og virksomheder, som har været underlagt sanktioner af det amerikanske finansministerium. Herunder våbenhandlere i Zimbabwe, narkogangstere i Mexico, menneskehandlere i Østeuropa og et firma, som har relation til Nordkoreas atomvåbenprogram.

Advokatfirmaet, som lige nu står midt i orkanens øje i historiens største læk, blev stiftet i 1986, da tyskfødte Jürgen Mossack slog sig sammen med Ramón Fonseca Mora, en romanforfatter, politisk rådgiver og advokat, som holdt til i Panama City.

Kontakt til narkokartel

Jürgen Mossack flyttede til det mellemamerikanske land med sin familie i begyndelsen af 1960’erne.

Hans far, Erhard, havde været medlem af Waffen-SS under Anden Verdenskrig, men flygtede til Latinamerika, da krigen var slut. I Panama begyndte Jürgen Mossack at studere jura, og efter at have arbejdet som advokat i London stiftede han i 1977 sit eget advokatfirma. Mossack havde en broget kundeskare.

Blandt andet hjalp han Rafael Caro Quintero, en af datidens mest indflydelsesrige narkogangstere, med at oprette et offshoreselskab. Quintero var boss i Guadalajara-kartellet i Mexico, men blev anholdt og fængslet i Costa Rica i 1985. Senere beskrev Mossack i en mail, at han ikke »ønskede at være blandt dem, Quintero besøger, hvis han kommer ud af fængslet«. Han skrev også, at »sammenlignet med Rafael Caro Quintero var Pablo Escobar en lille baby«.

Ramón Fonseca Mora var den ideelle partner for tyskfødte Mossack. Fonseca Mora havde studeret jura og statskundskab på universitetet i Panama og på London School of Economics, før han i 6 år arbejdede for FN i Genève. Vel hjemme i Panama arbejdede han sig til tops i samfundets cirkler. Han har været toprådgiver for den nuværende præsident i landet, Juan Carlos Varela, og udgivet politiske thrillere.

Arnulfo Franco/AP
Foto: Arnulfo Franco/AP

Eksklusiv aftale på Stillehavsø

Både Fonseca Mora (64 år) og Jürgen Mossack (68 år) skal være stenrige.

De lækkede dokumenter i #PanamaPapers viser i hvert fald, at der har været godt gang i deres forretning de seneste 20 år. Advokatfirmaets hovedkontor ligger i et bevogtet glasfacadedomicil i Panama City, men Mossack Fonseca har også over 500 medarbejdere ansat på mere end 40 kontorer rundtomkring i verden, herunder 8 i Kina og 3 i Schweiz. Firmaet anses for at være blandt verdens 5 største udbydere af offshoreselskaber.

Størstedelen af formuen har Ramón Fonseca Mora og Jürgen Mossack tjent i Panama, men gennem årene har de udvidet deres konsortium til både De Britiske Jomfruøer og til den lille ø Niue i den sydvestlige del af Stillehavet.

I 1987 oprettede de en filial på De Britiske Jomfruøer, som et par år før havde vedtaget en lov, der gjorde det uhørt let at oprette offshoreselskaber, hvor ingen behøvede at kende navnene på hverken ejere eller direktører i firmaerne. 7 år senere, i 1994, rykkede Mossack Fonseca så ind på Niue, hvor en 20-årig aftale blev indgået med selvstyreregeringen på den lille atol.

Aftalen betød, at advokatfirmaet fik eksklusive rettigheder til at registrere offshoreselskaber på Niue. Uden en konkurrent i sigte begyndte kunderne, især velhavende kinesere og russere, at strømme ind til Mossack Fonsecas filial i Stillehavet.

Adspurgt af en journalist i 2008 om, hvordan det gik med økonomien og partneren i firmaet, svarede Fonseca Mora:

»Sammen har vi skabt et monster«.

Utrecht Robin/Abaca
Foto: Utrecht Robin/Abaca

Dem, de andre ikke vil lege med

Ordvalget kan vise sig at være et af de mere uheldige. For selv om en talsmand fra Mossack Fonseca har bedyret virksomhedens uskyld og pointeret, at »vores firma er aldrig blevet beskyldt for noget eller sigtet i forbindelse med kriminelle handlinger«, dukker den ene mere dårlige historie op efter den anden.

LÆS ARTIKEL

Annonce

109 forskellige medier i 76 lande har blandt andet skrevet om, at Mossack Fonseca har oprettet skuffeselskaber for mafiaen i både Sicilien, Japan og Rusland. At Mossack Fonseca associeres med krigsforbrydere i Iran og terrorister i Mellemøsten. Og at Mossack Fonsecas kontor i Brasilien er blevet involveret i en skandale om bestikkelse og hvidvaskning af penge centreret om Brasiliens statskontrollerede olieselskab Petrobras.

»Det lyder næsten som forretningsmæssigt selvmord at tage så mange forfærdelige mennesker ind som kunder«, siger Jason Sharman, en australsk politolog.

Tre dage efter lækken i #PanamaPapers så dagens lys, udtalte Fonseca Mora sig for første gang i sagen.

Han afviste over for Reuters, at firmaet skulle have medvirket til at destruere dokumenter eller have hjulpet nogen med at undgå skat eller med hvidvaskning af penge. Han sagde også, at det er hackere, som har videregivet de 11,5 interne millioner dokumenter.

»Vi kan udelukke, at det er et insiderjob. Dette er ikke en læk. Dette er et hackerangreb«, udtalte Ramón Fonseca Mora.

Et af de spørgsmål, den 64-årige dog endnu ikke har svaret på, er, hvordan det kan være at navne kendt fra fiktionens verden fremgår som ejere af forskellige selskaber med tråde til Mossack Fonseca. For eksempel Harry Potter, Austin Powers, Jack Bauer, Goldeneye og Moonraker.

Kilder: Süddeutche Zeitung. Bloomberg. The Guardian. BBC. The Telegraph. The Atlantic. Det internationale journalistsamarbejde ICIJ.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?