0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kilde: Politiken TV / Anders Hjort og Johannes Skov Andersen

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu er også Camerons finansminister kommet i skatte-modvind

Flere og flere britiske politikere fremlægger lige nu deres selvangivelser.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En lavine af selvransagelse buldrer netop nu gennem det politiske landskab i Storbritannien.

Den ene højtstående politiker efter den anden lægger nemlig deres skattepapirer og selvangivelser frem for offentligheden.

Det sker, efter at premierminister David Cameron har erkendt, at han har tjent penge på sin fars virksomhed i skattely.

Senest har Labour-politikeren John McDonnell og lederen af Scottish National Party i Westminster, Angus Robertson, fremlagt deres selvangivelser.

Flere andre ventes at følge i det spor, herunder Labour-lederen Jeremy Corbyn og den britiske finansminister George Osborne fra Det Konservative Parti.

James Shaw/PHOTOSHOT
Foto: James Shaw/PHOTOSHOT

Osborne vil tilbyde »gennemsigtighed«

Især George Osborne er under pres for at lægge sine skatteforhold frem.

Meget tyder på, at finansministeren har tænkt sig at offentliggøre skattepapirerne inden for få dage.

»Vi har sagt tydeligt, at ministeren aldrig har haft nogle offshore-aktieposter eller andre interesser. Hans indkomst og interesser er ligetil og er lagt offentligt frem: hans løn, lejeindtægter fra en ejendom i London og en aktiepost i sin fars firma, Osborne og Little. Han er altid åben over for at overveje, hvordan han skal tilbyde endnu mere gennemsigtighed«, siger en kilde i det britiske finansministerium til The Guardian.

Udviklingen sker samtidig med, at den konservative premierminister David Cameron skal i krydsild i House of Commons om sine forbindelser til selskaber hos advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama.

Cameron har netop fremlagt skatteoplysningerne, der går seks år tilbage. De viser blandt andet, at premierministeren i skatteåret 2014-15 betalte 75.898 pund i skat ud fra en samlet indkomst på 200.307 pund (1,85 millioner kroner).

I flere engelske medier spekuleres der i, at han i eftermiddag især vil blive udfrittet om aktier til en værdi af 72.000 pund, som han har solgt i sin afdøde fars offshore-selskab Blairmore Holdings.

En gave på 200.000 pund fra Camerons mor, Mary Cameron, til sin søn, skal også diskuteres.

Labour fremsætter stor plan

Skotlands premierminister Nicola Sturgeon har ligegledes delt sine skatteopgørelser med offentligheden.

Hun har i første omgang fremlagt sin selvangivelse for 2014-15 og forpligtet sig til at offentliggøre sin selvangivelse hvert år, for så længe hun er premierminister.

Oppositionspartiet Labour har desuden annonceret en 10-punkts-plan, som skal medvirke til at rense ud i skattely.

Hvis planen stemmes igennem, skal medlemmer af det britiske parlament tvinges til at oplyse om kapitalandele i offshore-selskaber.

Labour har desuden krævet en omfattende offentlig undersøgelse af Panama-papirerne, som blev lækket søndag i sidste uge.

»Stemningen er helt klart, at alle parlamentsmedlemmer inden for et år eller to vil offentliggøre deres skatteoplysninger, og jeg har bestemt ikke tænkt mig at være imod det«, siger Jacob Rees-Mogg, konservativt medlem af parlamentet, til The Guardian.

Annonce

Lefteris Pitarakis/AP
Foto: Lefteris Pitarakis/AP

Protest i London

Ikke alle britiske politikere er dog helt med på ideen om, at skattepapirer skal lægges frem.

Nigel Farage, lederen af det EU-britiske parti Ukip, udtaler til et program på BBC Radio 4, at de fleste mennesker betragter skatteforhold som en privat sag.

»Jeg er bekymret for, hvor vi skal hen med det her. Hvis vi mener, at partilederne skal offentliggøre deres selvangivelser, så skal alle parlamentsmedlemmer derefter formentlig gøre det samme, og derefter alle byrådsmedlemmer, alle biskopper selvfølgelig, alle generaler, alle aviser ... Og alle værter på BBC skal også gøre det«, siger Ukip-lederen.

Samtidig er der dog mange tegn på, at den almindelige brite er godt og grundigt træt af de folkevalgtes tråde til skattely.

Lørdag eftermiddag gik tusindvis af mennesker på gaden i London i protest. Demonstranterne krævede, at David Cameron gik af og fremviste skilte med teksten #ResignCameron, før det kom til optøjer mellem demonstranterne og politiet.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?