0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kilde: Politiken TV / Anders Hjort og Johannes Skov Andersen

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cameron kommer i voldsom krydsild

Godt to måneder før EU-afstemningen fremstår Cameron som utroværdig og dobbeltmoralsk i sagen om Panama-papirerne.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Premierminister David Cameron var meget åben og lettere brødebetynget, da han fredag indrømmede, at han havde håndteret sin og familiens involvering i Panama-lækagen uheldigt.

»Det har ikke været nogen stor uge. Jeg ved, jeg skulle have klaret det bedre«, lød det fra premierministeren.

Han var fire dage om at indrømme, at han havde modtaget en betydelig arv fra sin afdøde far, der havde flere offshore-selskaber i Panama, og lørdag fremkom nye oplysninger, som oppositionen og pressen vil bore i.

Sidste uge var slem, og det risikerer at blive meget værre.

I dag bebuder han nedsættelse af en statslig task force, som skal jagte den form for skatteunddragelse, som han selv nød godt af.

Men Labour-lederen Jeremy Corbyn og hans partifæller vil riste premierministeren over en sagte ild i Underhuset, og han kan heller ikke regne med uforbeholden støtte fra sit eget parti.

LÆS MERE

De konservative EU-skeptikere vil glæde sig over at se EU-tilhængernes hidtil bedste kort i valgkampen frem til folkeafstemningen 23. juni om fortsat britisk medlemskab af EU blive mistænkeliggjort, og pressen vil jagte nye ’affærer’ knyttet til Cameron-familien.

Imens holder det europæiske establishment i Bruxelles vejret. For det er netop premierminister David Cameron og hans image som en troværdig og driftssikker politiker, som skal bære et ja til fortsat britisk medlemskab igennem folkeafstemningen.

Flere udbetalinger fra skattely

Troværdigheden hænger i laser, og der er ikke meget tilbage af det hidtidige image af David Cameron som en topprofessionel leder med en evne til at håndtere kriser og problemer.

Men han giver ikke op. Lørdag tog han et hidtil uset skridt for britiske toppolitikere, da han valgte at offentliggøre selvangivelser fra de år, han har været premierminister.

Nogle af disse ordninger er moralsk forkerte

Det fremgår blandt andet, at han ud over de 300.000 pund (2,7 millioner kroner), han arvede efter sin fars død i 2010, og som han først vedstod sig efter fire dages polemik, også modtog penge fra familiens formue i 2011.

Hans mor overførte to udbetalinger på 100.000 pund (922.000 kr.) i maj og juli 2011.

Ved at få pengene i flere omgange undgår David Cameron at betale en arveafgift på 40 procent, når beløbet er under 325.000 pund (knap 3 millioner kr.). Betingelsen er, at giveren er i live syv år efter udbetalingen af pengene. I modsat fald skal boet betale afgiften.

Det er helt legalt, siger premierministerens rådgivere til flere medier. »Det er en form for fornuftig og fuldt ud lovlig planlægning af sine skatteforhold, som millioner af mennesker bruger«.

Camerons dobbeltmoral

David Camerons problem er, at han og hans familie har udnyttet ’fiduser’ i skattelovgivningen, som hovedparten af befolkningen ikke har adgang til, og som den finder uretfærdig.

Premierministeren selv sagde det samme for tre år siden.

»Der er ikke noget i vejen med, at folk tænker over deres skatteforhold, når de planlægger deres afgang fra arbejdsmarkedet ... Men nogle af disse ordninger er moralsk forkerte«, sagde han.

I en anden tale satte han trumf på. »Visse aggressive ordninger, som gør det muligt at undgå beskatning, er forkerte, og vi skal overbevise folk om ikke at bruge dem«.

Den slags udtalelser får han lige i hovedet i de kommende dage, og EU-modstanderne i organisationen Vote Leave med flere af hans egne ministre i spidsen stiller i pjecer og udtalelser allerede spørgsmålet:

»Kan I stole på den mand, når det gælder Storbritanniens fremtid?«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?