Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressemøde. »Det har længe haft stor prioritet for EU-kommissionen at bekæmpelse skatteunddragelser blandt de største virksomheder«, sagde Jonathan Hill.
Foto: Geert Vanden Wijngaert (arkivfoto)/AP

Pressemøde. »Det har længe haft stor prioritet for EU-kommissionen at bekæmpelse skatteunddragelser blandt de største virksomheder«, sagde Jonathan Hill.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

6.500 store selskaber skal fortælle om deres skat

EU-kommissionen vil i lyset af Panama Papers tvinge de store selskaber til at vise deres skattekort.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

6.500 multinationale selskaber, der er aktive i EU, skal, hvis det står til EU-kommissionen, offentliggøre, hvor meget de tjener, og hvor meget, de betaler i skat i de enkelte EU-lande.

Samtidig skal de multinationale virksomheder, der har oprettet selskaber i et eller flere lande, der er kendt som skattely, også oplyse og offentliggøre, hvad de betaler i skat i disse lande.

Det er indholdet i det forslag, som EU-kommissionen nåede til enighed om tirsdag, og som den britiske kommissær Jonathan Hill præsenterede på et pressemøde i Strasbourg.

»Det har længe haft stor prioritet for EU-kommissionen at bekæmpelse skatteunddragelser blandt de største virksomheder«, sagde Jonathan Hill.

Afsløringen af, at mange tusinde borgere og virksomheder via advokatfirmaet Mossack Fonseca har oprettet selskaber uden for skattemyndighedernes søgelys i Panama, er ikke årsagen til EU-kommissionens udspil, men den har skubbet på arbejdet og skærpet kommissionens udspil i forhold til det, der har ligget på bordet.

»Panama har ikke ændret vores dagsorden, men det har styrket vores målsætning om at skatter skal betales, hvor overskuddet skabes«, sagde Jonathan Hill.

Hvor Panama Papers først og fremmest har afdækket, at kendte politikere, sportsfolk og mindre og mellemstore virksomheder har oprettet selskaber i Panama, er EU-kommissionens udspil rettet mod de største virksomheder.

Opgørelser skal på hjemmesiden

De nye åbenhedskrav skal gælde for multinationale virksomheder, der er aktive i EU og har en omsætning på mere end 750 millioner euro, hvilket svarer til ca. 5,6 milliarder kroner.

Dem er der ifølge Jonathan Hill 6.500 af i EU, og de står for 90 procent af de multinationale selskabers omsætning.

Virksomhederne vil efter EU-kommissionens forslag, som nu skal behandles af Europa-parlamentet og ministerrådet, skulle offentliggøre antallet af ansatte, deres omsætning, deres overskud og hvad de har betalt i skat.

Opgørelsen skal foretages for hvert enkelt land, og virksomhederne skal offentliggøre tallene på deres hjemmeside, så også borgerne kan se, hvor meget de enkelte virksomheder har betalt i hvert enkelt EU-land.

Kravene skal også gælde for multinationale virksomheder, der har deres hovedsæde uden for EU, hvis de blot er aktive i EU. Derimod slipper virksomheder, der har en årlig omsætning, der er mindre end 750 millioner euro, for de nye krav.

Det begrundede Jonathan Hill med to principper:

»Vi skal ikke underminere EU-virksomheder i forhold til virksomheder fra andre lande. Og vi vil ikke lægge byrder på små- og mellemstore virksomheder«.

Skattelylande skal listes

Det skal ikke være muligt for de store multinationale selskaber at flytte deres omsætning og overskud ud i mørket i lande som Panama eller andre lande, der er kendt som skattely.

EU-kommissionen vil nemlig udarbejde en liste over disse skattely-lande, og de multinationale selskaber, der er aktive i EU, vil blive mødt med krav om også at offentliggøre deres nøgletal og skattebetaling i disse lande.

EU-kommissionen har tidligere forsøgt at få udarbejdet en sådan liste over skattelylande, men det arbejde strandede på modstand fra nogle af EU-landene, blandt andet Storbritannien, der havde en række oversøiske territorier på den liste, som kommissionen foreslog.

EU-kommissionen håber nu, at der med det store internationale pres, som afsløringen af Panama Papers har skabt, vil være mulighed for at få overbevist alle EU-landene.

Panama-papirerne er den tredje afsløring i en række fra det internationale journalistsamarbejde ICIJ. En tidligere afsløring viste blandt andet, at Luxembourgs regering havde tilbudt og indgået aftaler med en række multinationale virksomheder om, at de ville slippe med en nærmest symbolsk skattebetaling, hvis de slog sig ned i Luxembourg.

En læk af 11,5 mio. dokumenter fra et advokatfirma, Mossack Fonseca i Panama, afslører, at en lang række toppolitikere, rigmænd og andre har oprettet offshore-selskaber i skattely i landet. Kilde: politiken.tv / John Hansen

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden