Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
forgæves. Berlingskes chefredaktør, Jens Grund, har selv forgæves forsøgt at få adgang til Panama-dokumenterne.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

forgæves. Berlingskes chefredaktør, Jens Grund, har selv forgæves forsøgt at få adgang til Panama-dokumenterne.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Berlingske-chef: »Jeg står ikke på sidelinjen og klynker«

Redaktører vil gerne have fingrene i Panama Papers, men må ikke få adgang.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi har spurgt redaktører fra tre medier, hvad de tænker om Politikens og DR Dokumentars eneret i Danmark på de 11,5 millioner dokumenter i Panama Papers. Herunder følger deres svar.

Jens Grund, chefredaktør på Berlingske

Mener du, at Politiken og DR bør dele dokumenterne?

»Vi lever i en tid, hvor konkurrencen på nyheder og indhold er benhård. Så jeg står ikke på sidelinjen og klynker over, at vi ikke har materialet. Vi havde gjort det samme. Vi havde givet os selv et forspring og havde så på et tidspunkt delt informationerne. Data bør være tilgængelig for alle efter en rum tid. Det er svært for os at afprøve de historier, som Politiken og DR lægger frem, når vi ikke har mulighed for at kigge de to medier i kortene. Havde vi adgang, så havde vi selvstændigt kunnet undersøge historierne. Det kan vi ikke nu«.

Hvad har I gjort for at få fat i materialet?

»Vi ved, at der er en aftale med barske restriktioner. Vi har kontaktet en erhvervsavis i Belgien - De Tijd - for at få dokumenterne. De ville gerne give os dem, men måtte ikke. Det var en del af aftalen. Jeg er heller ikke voldsomt misundelig på dækningen. Enten har Politiken og DR ikke gjort arbejdet godt nok, eller også er der ikke vanvittige afsløringer i materialet«.

»Nogle journalister mener, at det er fantastisk, at så mange medier kan arbejde med det samme materiale. Jeg er bekymret for, om der opstår en slags karteldannelse, hvor medier står sammen og demonstrerer deres magt. Når over 100 medier går ud samtidig, så svarer det til at detonere en miniatombome på verdensplan. Det skaber store dønninger. Jeg kan godt lide, at man som medie jager frit«.

Hvilken risiko er der ved, at så mange medier skriver om det?

»Hvis alle går efter det samme og er enige om, at det her er historien, så har andre medier ikke mulighed for at undersøge og korrigere historien. Det er ikke fordi, jeg tror, at Politiken og andre medier ikke har lavet en korrekt udlægning af dokumenterne, men vi kan kun lave reaktions- og konsekvenshistorier. Vi kan ikke selv se, om substansen er rigtig. Der har lidt været en tendens til, at historien i Danmark på metaplan handler om, at vi har et råddent erhvervsliv. Men når jeg kigger på verdensplan, så ligger råddenskaben i politiske kredse og i sportskredse snarere end i business kredse«.

Steen Rosenbak, chefredaktør på Finans

Mener du, at Politiken og DR bør dele dokumenterne?

»Principielt er journalistisk karteldannelse, som den, ICIJ-samarbejdet også kan resultere i, betænkelig. Jeg går ind for fri konkurrence mellem medierne, og der er absolut ingen grund til, at hverken Politiken, DR eller vi andre skulle udlevere researchmateriale til konkurrenterne, heller ikke Panama-papirerne«.

Hvad har I gjort for at få fat i materialet?

»Tro det eller ej, men skattely-problematikken handler om langt mere end Panama. Vi har bestræbt os på dels at sætte sagen ind i sin rette, større sammenhæng og dels at grave os frem i Finans’ eget nyhedsspor på området. Når en samlet presse løber i én retning, kan det være en rigtig god ide at vælge en anden vej«.

Hvilken risiko er der ved, at to danske medier sidder alene med materialet i Danmark?

»Risikoen er ikke større i denne end i alle andre væsentlige sager, hvor et enkelt eller to medier har et researchmæssigt forspring til konkurrenterne. Jeg ser ikke noget problem i det«.

Hvad ville I gøre, hvis I selv havde haft en eksklusiv adgang?

»Vi ville, som i alle andre sager, være meget utilbøjelige til at dele materiale, som kunne have en unik værdi for vores abonnenter og vores medie, med konkurrenterne«.

Er denne sag så omfattende, at hensynet til at dele er større end det enkelte medies behov for at have egne og unikke historier?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Spørgsmålet forudsætter, at pressen som den fjerde statsmagt ville have større samfundsmæssig værdi, hvis alle medier arbejdede ud fra præcis det samme materiale. Det, mener jeg, ikke er tilfældet. Publicistisk pluralisme folder sig bedst ud, når alle frie medier har mulighed for efter bedste evne at sætte en dagsorden på deres egne præmisser frem for et regelsæt, som aftales på tværs af branchen om, hvem, der kan fortælle hvad hvornår. Så svaret er nej«.

Jørgen Andresen, nyhedschef på Børsen

Mener du, at Politiken og DR bør dele dokumenterne?

»Det er jo desværre ikke deres at dele, kan jeg forstå. Men hvis de havde kunnet inden for aftalen i ICIJ, skulle de klart have gjort det«.

Hvad har I gjort for at få fat i materialet?

»Vi har forsøgt både hos Politiken og DR samt ikke mindst ICIJ, men har fået nej hele vejen rundt«.

Hvilken risiko er der ved, at to danske medier sidder alene med materialet i DK?

»Vi kan i hvert fald se, at Politiken ikke har haft en artikel skrevet på baggrund af Panama Papers i avis eller på nettet siden den 4-.5. april. Der er historier om andre afsløringer i mange verdensdele, men ikke noget, hvor Politiken skriver, at de via papirerne kan afsløre noget«.

»Dermed har Børsen, selv uden adgang til papirerne, haft en større dækning af Panama Papirerne«.

»Så risikoen er, at de rigtige historier ikke kommer ud, når man fravælger erhvervsmedier i en sag, der i høj grad handler om erhvervslivet og pengestrømme. Og som selvsamme erhvervsmedier tidligere har vist, at de kan håndtere«.

Hvad ville I gøre, hvis I selv havde haft en eksklusiv adgang?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi havde sat et hold journalister i gang med at se mønstre i forhold til den dækning, Børsen i forvejen har omkring mistænkelige oprettelser af selskaber i ind- og udland«.

Er denne sag så omfattende, at hensynet til at dele er større end det enkelte medies behov for at have egne og unikke historier?

»Det er svært at vurdere uden at have den fulde adgang. Men ud fra hvad Politiken har lavet, så ved jeg ikke rigtigt om der overhovedet ville være en hensyn at tage al den stund, at de stort set ikke har publiceret noget fra dem«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden