0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En læk af 11,5 mio. dokumenter fra et advokatfirma, Mossack Fonseca i Panama, afslører, at en lang række toppolitikere, rigmænd og andre har oprettet offshore-selskaber i skattely i landet. Kilde: politiken.tv / John Hansen

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny beregning: 39.000.000.000.000 kr. er gemt i skattely

Forsker ved Københavns Universitet giver et bud på, hvor mange penge, der er skjult for skat på globalt plan.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

6.000 milliarder dollar svarende til omkring 39.000 milliarder kroner.

Så mange penge er der på global plan gemt i skattely. Det vurderer lektor Niels Johannesen fra Københavns Universitet, som i dag er inviteret til høring på Christiansborg om skattely.

»Der er ikke nogen statistik, man kan slå op i, fordi skattely i sagens natur er omgivet af en masse hemmelighedskræmmeri«.

»Der er dog en ny metode, som jeg synes er utrolig overbevisende, og som baserer sig på international investeringsstatistik«, siger Niels Johannesen.

Nordea, Jyske Bank og Danske Bank til høring i Skatteudvalget om skattely. Kilde: politiken TV / FT TV

Ti procent af de private formuer er gemt

Ifølge beregningerne er der altså over hele verden gemt 39.000 milliarder kroner i skattely. Det svarer ifølge Niels Johannesen til omkring 10 procent af de private formuer på globalt plan.

Tallet matcher de skøn, som formueforvaltere selv giver, hvis de bliver spurgt til, hvor mange penge, de tror, der er gemt i skattely.

»Det er et godt bud på de samlede globale formuer gemt i skattely. Det kan dog ikke bruges til at sige, hvilke lande formuerne hører til«, siger Niels Johannesen.

Danskere kan have gemt op til 150 milliarder kroner

Ud fra Danmarks andel af den globale økonomi skønner han selv, at danskere kan have gemt 100 til 150 milliarder kroner i skattely. Det vil eksempelvis være nok til at finansiere en Kattegatbro, der vil gøre det muligt, at man køre fra Aarhus til København på én time.

Ifølge Niels Johannesen har både EU og bankerne de seneste 10 til 15 år sat hårdere ind over for skattely. Flere af tiltagene har dog været mulige at omgå - blandt andet med stråmandsselskaber i skattely som Panama.

Ambitiøse regler kan minimere problemet

Den seneste politiske aftale fra 2014 om en såkaldt multilateral konvention er dog ifølge Niels Johannesen meget ambitiøs og giver på mange måder både myndigheder og banker de redskaber, der skal til for at stoppe skattesnyd.

»Det er ikke skudsikkert. Men jeg er optimistisk og tror, at det her er et problem, som vil blive mindre over tid. Så mit råd er: slå koldt vand i blodet«.

»Vi har nogle regler, som er på vej, og som er ekstremt ambitiøse og meget mere vidtgående, end man havde håbet på for fem år siden«.

Problemet er dog, at reglerne indtil videre ikke har haft effekt på de formuer, som allerede er gemt. Derfor er der ifølge Niels Johannesen ikke tegn på, at de globale formuer i skattely er blevet mindre over de seneste par år.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden