Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Banker skal stå til regnskab for staten

Finanstilsynet stiller på baggrund af Panama Papers fem spørgsmål om skatteunddragelse.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Finanstilsynet beder nu en række danske banker om at redegøre for, hvad de ved om deres kunders forsøg på at unddrage sig skattebetaling, og om bankerne selv har bidraget til det.

Med afsæt i de lækkede dokumenter fra det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca sendte Finanstilsynet i dag breve med en række konkrete spørgsmål, som bankerne skal svare på inden for tre uger.

Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, forklarede under Skatteudvalgets høring på Christiansborg, at brevene er sendt med henblik på at finde ud af, »hvad der er derude«. Det er nemlig stadig uklart, i hvilket omfang det har ført til skatteunddragelse, at danske banker har hjulpet deres kunder med at etablere selskaber med fiktive bestyrelser i Panama.

For at komme nærmere et svar skal bankerne sende en redegørelse til Finanstilsynet, der stiller fem spørgsmål:

For det første skal de oplyse, hvilket kendskab de har til deres kunders forsøg at unddrage sig skattebetaling ved at etablere selskaber i udlandet.

For det andet, om det er sket på bankernes foranledning.

For det tredje, hvad banken har gjort for at sikre, at den ikke medvirker til, at kunder unddrager sig skattebetaling.

For det fjerde, hvilken risiko for bankens omdømme det efter bankledelsens opfattelse giver at deltage i den slags.

Og for det femte, hvad denne risiko kan betyde for bankens samlede forretning.

Finanstilsynets direktør sagde, at anvendelsen af skattely først og fremmest er et spørgsmål, som skal håndteres af Skat. Finanstilsynet skal føre tilsyn med bankerne, så man sikrer, at der er tillid til dem. Finanstilsynet kan derfor gribe ind, hvis bankerne opfører sig på en måde, der giver risiko for, at de får store erstatningskrav, bøder, taber omdømme eller direkte deltager i hvidvaskning af penge ved at overføre penge, der er anbragt i skattely og er unddraget beskatning.

»Vi agerer med de beføjelser, vi har i loven«, sagde Jesper Berg.

Nordea angrer

På høringen beklagede direktør i Nordea Torben Laustsen, at banken først i 2009 begyndte at stille krav til kunderne i deres filialer i Luxembourg, Schweiz og Singapore om, at de skulle indberette deres forhold i udlandet til myndighederne.

Han forklarede, at mens banker i Danmark skal sikre, at kunderne indberetter korrekt til skattemyndighederne, blev det krav ikke stillet til danske bankers udenlandske filialer.

»I dag er vi kede af, at vi ikke tidligere stillede det krav, at de skulle rapportere til myndighederne, hvis de ville være kunder hos os«, sagde Torben Laustsen fra Nordea.

»Det lyder måske ikke af meget, men det var på det tidspunkt et brud med mange års tradition om, at det blander vi os ikke i. Det tog 3-4 år at komme igennem det hele. Det kostede kunder, og vi lukkede et stort antal konti. Sådan må det være, når der skal ryddes op«.

I dag indberetter Nordea alt.

»Vi har i dag kun et par håndfulde kunder med selskaber i Panama. Nye regler sikrer, at alle oplysninger indberettes«, sagde Torben Laustsen.

Flemming Stig Pristed, der er chefjurist i Danske Bank, sagde, at banken har »en klar politik om, at vi ikke vil medvirke til aktiviteter om skatteunddragelse«.

»Vi har ikke, og vi har ikke haft, samarbejde med Mossack Fonseca, og vi har ikke samarbejde med lignende selskaber«, sagde han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når bankens navn alligevel er dukket op i dokumenterne fra Panama, skyldes det, at Danske Bank i syv tilfælde har overtaget kunder med kontakt til Mossack Fonseca fra andre banker. Af de syv tilfælde er de fire lukket, to er ved at blive det, og det sidste har rent kommercielle formål, sagde chefjuristen.

Jyske Bank har en international private banking-afdeling med kontor i Gibraltar og København, forklarede direktør Jens Lauritzen. Målgruppen er velhavende personer, der ikke er skattepligtige i Danmark.

Afdelingen har 9.000 kunder, hvoraf 400 er danskere. Blandt dem er 60 skattepligtige, og 18 har selskaber i udlandet.

Jyske Bank har heller ikke tidligere ført kontrol med, om deres kunder indberettede deres indtægter og formue til skattevæsenet, men siden 2012 har banken stillet krav om, at kunderne skal dokumentere, at de indberetter de oplysninger til hjemlandets skattemyndigheder.

»I dag har vi en kundebase, som er fuldt skattetransparent«, sagde Jens Lauritzen, der mener, at banken har »sikret sig så godt som muligt mod at medvirke til skatteunddragelse«.

En læk af 11,5 mio. dokumenter fra et advokatfirma, Mossack Fonseca i Panama, afslører, at en lang række toppolitikere, rigmænd og andre har oprettet offshore-selskaber i skattely i landet. Kilde: politiken.tv / John Hansen

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden