Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skat jagter skjulte penge kloden rundt

Panama-lækagen viser stor appetit på at skjule formuer i hemmelige selskaber i skattely. Skat forsøger at være i hælene på unddragerne.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Premierminister Toke Tufukia Talagi skrev sit navn og sin titel nederst på den sidste af de 9 sider i ’Aftale mellem Danmarks regering og Niues regering om oplysninger i skattesager’ torsdag den 19. september 2013.

13 dage tidligere havde ambassaderåd Christian Fich på den danske regerings vegne skrevet under på det samme papir ved en ceremoni i Paris.

Landet Niue er en lille koralø, en smule større end Møn, men med blot 1.200 indbyggere langt tyndere befolket. Øen ligger i Oceanien mellem de mere kendte Tonga og Samoa.

Slør af hemmeligheder

Aftalen mellem Danmark og Niue er et billede på, hvor langt skattemyndighederne er nødt til at bevæge sig ud i Verdens fjerne egne for at trænge gennem det slør af hemmeligheder, som bruges til at skjule formuer, der skal tælles i tusindvis af milliarder kroner.

Hvor mange af denne verdens allermest rige og magtfulde som af forskellige årsager foretrækker at skjule deres formuer bag anonyme selskaber i skattelylande, har de 11,5 millioner lækkede dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama givet det hidtil mest omfattende indblik i.

Netop Niue spiller en vigtig rolle i den historie: Søger man på navnet ’Niue’ i den database med de lækkede dokumenter, som Politiken og DR Dokumentar som de eneste danske medier har adgang til, kommer 334.726 dokumenter frem.

:

Niue var i årevis Mossack Fonsecas eget, private skatteparadis: Advokatfirmaet fra Panama skrev i 1994 simpelt hen en selskabslovgivning for Niue, som var perfekt for kunder, der ville gemme deres formuer.

Designet til kinesere og russere

Lovgivningen blev skræddersyet til især kinesiske og russiske kunder. Reglerne tillod dokumenter skrevet med både kinesiske skrifttegn og kyrilliske bogstaver, som bruges i Rusland. Til gengæld for sin ulejlighed fik Mossack Fonseca 20 års eneret på at oprette selskaber i Niue.

Advokatfirmaet blev så dominerende, at det i 2001 betalte 80 procent af Niues samlede offentlige udgifter på 2 millioner dollars.

Men Mossack Fonsecas aktiviteter førte til så brogede forretninger, at blandt andre USA’s udenrigsministerium advarede den lokale regering om at øen blev brugt til hvidvaskning af kriminelle formuer fra Kina og Rusland. Store amerikanske banker begyndte at afvise at overføre penge til Niue.

Flyttede selskaberne

Få år senere blev Mossack Fonseca regulært smidt ud af Niue.

I de lækkede dokumenter kan man følge, hvordan tusindvis af anonyme selskaber i 2005 og 2006 blev flyttet fra Niue til andre hemmelighedsoaser som Samoa og Seychellerne.

Sådan er det: Der er altid et nyt land, som mod betaling tilbyder den hemmelighed, der er stor efterspørgsel på.

Det er den trafik, Skat i Danmark forsøger at holde trit med ved at lave aftaler med lande som Niue. Da premierminister Toke Talagi i sit kontor i Niues hovedstad Alofi satte sit navn på aftalen, sagde han ja til, at Skat kan bede om – og få – oplysninger om personer og selskaber i Niue.

Skat har siden 2008 møjsommeligt arbejdet på at dække verdenskortets udkanter med den slags aftaler. Det er foreløbig blevet til 45 aftaler med lande som Anguila, Barbados, Mauritius og Seychellerne. 39 af aftalerne er trådt i kraft, resten gør det snart.

Har spurgt 63 gange

Skat har foreløbig brugt muligheden for at bede om oplysninger 63 gange.

Jim Sørensen, direktør for Indsats hos Skat, giver ikke tal på, hvor ofte forespørgslerne har udløst et brugbart svar, og heller ikke antallet af henvendelser til bestemte lande.

»Vi er meget tilbageholdende med at give oplysninger om, hvad der kommer ud af vores henvendelser«, siger Jim Sørensen.

Ønsker ikke offentlighed

»Det ligger i aftalerne, at man er meget fortrolige om de her udvekslinger – mange af landene ønsker ikke, at vi oplyser det, og det respekterer vi. De ønsker ikke offentlighed om det forhold, at de udveksler informationer«.

Det vigtigste værktøj i jagten på gemte formuer i skattely har foreløbig ikke været aftalerne med skattelylandene, men derimod en stadig strøm af data fra udvalgte danske banker i projekt Money Transfer 2: »Et antal« danske banker – præcis hvor mange og hvilke holdes hemmeligt – er pålagt at give Skat oplysninger om alle pengeoverførsler mellem Danmark og 64 andre lande i perioden 1. juli 2009 - 30. juni 2013.

25 skattefolk finkæmmer

Langt de fleste af pengene flyttes til og fra Danmark i forbindelse med helt almindelige forretninger. Men hos Skat sidder 25 medarbejdere på fuld tid og finkæmmer de mange data for at finde de overførsler, som kunne tyde på, at penge ryger ud af landet for at undgå skat.

»Det er rigtig gode, valide oplysninger, vi sidder med her. Og vores medarbejdere har opnået stor erfaring, så de med betydelig præcision udvælger de sager, som der er grundlag for at gå videre med. Erfaringen viser, at vi vælger de rigtige. Noget over halvdelen af dem vi vælger ud, ender med at der var grundlag for at efterprøve dem skattemæssigt, altså at der var noget at komme efter. Derfor bruger vi en del tid på det«, siger Jim Sørensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Milliarder og fængselsstraf

Projektets forgænger, Money Transfer 1, som løb frem til udgangen af 2013, skaffede cirka 1,5 milliarder kroner hjem til statskassen, og skatteunddragere blev i flere tilfælde sendt i fængsel på baggrund af oplysninger om pengeoverførsler, som Skat havde fået fra bankerne.

Money Transfer er hovedmotoren i Skatteministeriets og Skats indsats mod skattely, som rummer tre håndfulde underprojekter og blandt andet lever af ekstra bevillinger på cirka 50 millioner kroner i 2014 – 2018.

Sorte penge gemt i ejendomme

Et underprojekt handler om udenlandske selskaber, som ejer fast ejendom i Danmark. I byer som London og New York står anonyme udenlandske selskaber som ejere af flere og flere af de dyreste ejendomme.

Lækagen af dokumenter fra Mossack Fonseca i Panama afslører, at investeringer i kostbare ejendomme i London i mange tilfælde bliver brugt til at skjule illegale formuer, eller til at vaske sorte penge hvide.

I et dokument, som dagbladet The Times omtalte i denne uge, skriver det britiske erhvervsministerium, at investering i »ejendomme kan være en bekvem metode til at gemme udbyttet fra kriminalitet«. Derfor er et indgreb på vej, som skal tvinge selskaber, som ejer ejendomme i Storbritannien, til at oplyse sine virkelige ejere.

Ministeriet citerer en undersøgelse blandt britiske advokatfirmaer som viste, at en fjerdedel af de advokatfirmaer, som blev spurgt, havde oplevet, at klienter ønskede at bruge ejendomshandler til at hvidvaske penge eller begå bedrageri.

Hvad med danske ejendomme?

I Danmark handler det foreløbig om at undersøge området, siger Jim Sørensen:

»Vi vil finde ud af, hvor udbredt det er, og om det er en tendens, at flere ejendomme får udenlandske selskaber som ejere. Er der et mønster, og har det betydning for beskatning i Danmark?«.

Mange lande ønsker ikke offentlighed om, at vi udveksler oplysninger.

Skattelyindsatsen handler også om at rydde op i regler, som kan gøre Danmark til et skattely for penge, som kommer fra andre lande. Som det er tilfældet i berygtede skattely som Panama, er det også i Danmark muligt at skjule de virkelige ejere bag et dansk selskab. En ny lov om ’Indførelse af register over reelle ejere’, som blev vedtaget af Folketinget 1. marts i år, og som forventes at virke fra midten af 2017, har til formål at skrælle eventuelle lag væk mellem selskabet, og den eller de personer, som reelt ejer selskabet.

Hemmelige kommanditister

Kommanditselskaber er et helt særligt problem, som skattelyprojektet også har undersøgt. I en rapport i forrige uge konstaterede Skat, at der er en betydelig risiko for, at danske kommanditselskaber med udenlandske ejere – dem er der for tiden 384 af – bruges til international skatteunddragelse. Risikoen skyldes især, at de virkelige ejere bag kommanditselskaberne efter de nuværende regler kan holde sig skjult.

De fleste kræfter i det danske Projekt Skattely bliver brugt på data, forklarer Jim Sørensen: På at analysere, hvor data findes, hvordan Danmark kan få fat på dem, helst, så de flyder automatisk ind til Skat. Formålet er, at Skat kan bruge dataene til at målrette kontrolkræfterne til de områder, hvor dataene viser, at der er noget at komme efter, i stedet for at have et kæmpe apparat til at kontrollere alt.

Det forekommer også, at oplysningerne dumper ned i skødet på Skat. Som det skete i 2015, da Politiken i samarbejde med den internationale organisation ICIJ afslørede, at 329 danskere havde tilsammen 4,8 milliarder kroner stående i HSBC banken i Geneve, Schweiz, og dokumenterede, at en del af dem havde anbragt pengene der for at holde dem skjult for skattemyndighederne i Danmark.

300 sager efter HSBC-lækage

Oplysningerne byggede på en læk af dokumenter om flere end 100.000 konti i banken. Efter Politikens artikler fik Skat oplysninger om de danske kunder udleveret fra skattepolitiet i Frankrig. Det foreløbig resultat er, at Skat er i færd med at undersøge cirka 300 sager på baggrund af materialet, oplyser Jim Sørensen. Hvordan sagerne falder ud, og hvor mange skattekroner der havner i statskassen, er foreløbig uklart, siger Jim Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det vigtigste er ifølge skattedirektøren de oplysninger, som Skat kan få til at strømme ind systematisk og automatisk. Og dem bliver der flere og flere af.

Et af de store skridt er, at flere end 100 lande har skrevet under på den såkaldte Common Reporting Standard som, i hvert fald på papiret, betyder, at bankerne automatisk sender oplysninger om kunder, der er skattepligtige i et andet land end der, hvor banken ligger, til kundens hjemland. De første oplysninger skal efter planen tikke ind i 2017.

En af dem der har sat sit navn under også den aftale, er premierminister Toke Tufukia Talagi på den lille koralø Niue.

[ei}

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden