Uenighed. Skatteminister Karsten Lauritzens (V) beslutning om at købe oplysninger af en anonym kilde, er »ikke den rigtige løsning«, mener Norges skattedirektør.
Foto: LEHMANN MARTIN

Uenighed. Skatteminister Karsten Lauritzens (V) beslutning om at købe oplysninger af en anonym kilde, er »ikke den rigtige løsning«, mener Norges skattedirektør.

Panama Papers

Dansk køb af skattepapirer splitter Norden

Finland vil kontakte Danmark for at få hjælp til køb af lækkede papirer fra Panama. Norge siger principielt nej til at betale for oplysninger.

Panama Papers

Skatteminister Karsten Lauritzens (V) beslutning om at betale »et encifret millionbeløb« til en ukendt kilde for at få oplysninger om 500-600 danskere, som optræder i lækkede skattepapirer fra Panama, vækker international opsigt.

Senest siger skattemyndighederne i Finland til finsk tv, YLE, at de vil henvende sig til myndighederne i Danmark for at få hjælp til at skaffe oplysninger om finske navne i de 11,5 millioner dokumenter, som er lækket fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama, kendt som eksperter i at etablere anonyme selskaber i skattely for velhavere.

Første gang for finnerne

Ifølge udtalelserne til YLE har skattemyndighederne i Finland, ganske som Skat i Danmark, aldrig tidligere betalt for den slags oplysninger, men de har i denne sag besluttet at gøre en undtagelse.

YLE er - som Politiken og DR Dokumentar i Danmark - blandt de flere end 100 medier, som har adgang til Panama-papirerne via den internationale organsation for underøgende journalister, ICIJ.

De finske skattemyndigheder har tidligere forlangt, at YLE giver myndighederne adgang til dokumenterne, hvilke YLE har afvist.

Den strid verserer nu ved domstolene, men bliver måske uaktuel, hvis Finland forinden med hjælp fra Skat i Danmark kan købe informationer om finske borgere i Panama-ly.

»Ikke løsningen at betale«

I Norge afviser skattemyndigheder at gøre som Danmark og Finland.

Skattedirektør Hans Christian Holten siger til den norske avis Aftenposten, at der ikke er noget i norsk lovgivning, som forhindrer det, men at Norges skattevæsen har truffet en principiel beslutning om ikke at gøre det.

»Af principielle grunde betaler Skatteetaten ikke for tips og adgang til bevismateriale. Løsningen på disse udfordringer (formuer gemt i skattely, red.) er ikke at skabe et marked for kilder, som tager sig betalt, men gennem øget internationalt samarbejde og åbenhed«, siger Hans Christian Holten til Aftenposten.

Bruger andre kilder

Skatteetaten i Norge er i gang med at undersøge »et tocifret antal skatteydere« på baggrund af oplysninger fra Panama Papers, som blandt andet er skaffet via internationale samarbejdspartnere, men altså uden at betale for dem, understreger Holten.

De norske skatteefterforskere bruger også den database med 320.000 selskaber i skattelylande, som ICIJ i maj i år gjorde tilgængelig for alle, siger skattedirektøren til Aftenposten.

Danmark kommer ikke først

Flere internationale medier har siden nyheden om den danske beslutning hævdet, at Danmark dermed bliver det første land i verden, som køber adgang til oplysninger om egne borgere i Panama Papers fra en ukendt kilde.

Det er ikke korrekt, siger indsatsdirektør i Skat, Jim Sørensen, som har ansvaret for den usædvanlige transaktion.

Skat har netop opnået kontakt med den anonyme kilde gennem kolleger i andre lande, som allerede har handlet med kilden.

Og når pengene fra Danmark bliver udbetalt, og dokumenterne om de 500-600 danske skatteydere afleveres til gengæld, sker det via en mellemmand, som allerede har gennemført lignende handler andre steder med succes, oplyser Jim Sørensen.

Han afviser at navngive lande, som har købt oplysninger.

»Det er op til landene selv, om de ønsker at fortælle det. Nogle foretrækker at holde lav profil«, siger Jim Sørensen.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden