Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Surt. Nordeas topchef Casper von Koskull måtte sluge bankens oprindelige forklaring i små bidder, efterhånden som sandheden blev afdækket.
Foto: Anders Wiklund (arkiv)

Surt. Nordeas topchef Casper von Koskull måtte sluge bankens oprindelige forklaring i små bidder, efterhånden som sandheden blev afdækket.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Derfor får Nordea bank af kunderne for Panama Papers

Analyse. Banken slap dårligt fra at forklare sin rolle i Panama-skandalen - blandt andet fordi Nordeas topledelse ikke vidste alt, hvad der foregik.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du kender det godt: Du får sagt noget, som lyder kvikt i øjeblikket. Men som du senere ville give to fingre på din venstre hånd for, at du ALDRIG havde sagt.

Formanden for Nordeas bestyrelse, Björn Wahlroos, gjorde det i 2015. Sagde til en forsamling af finansfolk:

»Finanssektoren handler om at flytte penge fra de 80 procent af menneskeheden, som er finansielle idioter, til de 20 procent, som har ideer«.

Mange fandt den sætning frem igen, da Politiken og DR i begyndelsen af april i år afslørede Nordeas rolle i Panama Papers. Nordeas bank i Luxembourg har hjulpet velhavende kunder med at oprette selskaber i Panama og andre steder, hvor kundernes værdier kunne skjules.

Var det den slags »ideer«, som skulle flytte pengene?

Og er de »finansielle idioter« alle os andre, som ikke gemmer penge for skattevæsen, politi, arvinger, eller hvad der nu har været kundernes motiv til at betale Nordea dyrt for den service?

Wahlroos’ kvikke bemærkning lød virkelig dårligt i den sammenhæng. Og værre blev det for Nordea, fordi bankgiganten agerede rådvildt og med skiftende forklaringer, da afsløringerne ramte, og dermed forstærkede billedet af en skyldig, som blev opdaget med hele overkroppen nede i kagedåsen.

Nu ser Nordea resultatet: Kunderne giver Nordea tørre tæsk. Rådgivningsvirksomheden Loyalty Group har taget temperaturen på loyaliteten blandt 4.400 private bankkunder. Nordea er sunket helt til bunds, skriver Børsen, og Nordea anerkender Panama-sagen som hovedårsag.

Værre end Danske Bank

Nordea går 19 procent tilbage i undersøgelsen. Det er mere end de 12 procent, Danske Bank faldt i sine kunders agtelse under den fatale kampagne ’New normal – new standards’, kombineret med nye gebyrer, i 2012. Året efter mistede Danske Bank ca. 100.000 kunder.

Når Nordeas medvirken i Panama-sagen rammer banken så hårdt, skyldes det selvfølgelig mest, at det er en møgsag.

Men forklaringen på, at så mange tager afstand, hænger også sammen med en klassisk regel i al krisekommunikation:

Undersøg sagen grundigt, gør klart, hvor meget du er nødt til at indrømme, og gør det på én gang.

Nordeas ageren i sagens første døgn var et eksempel på det stik modsatte.

Historien brød løs hos Politiken og DR om aftenen søndag 3. april. Allerede søndag eftermiddag sendte Nordea sit første budskab ud:

»Vi tilskynder eller medvirker ikke til skattemæssige konstruktioner, der kan anses som skatteunddragelse«.

I løbet af de følgende dage slugte Nordea den påstand igen i flere små bidder.

Om onsdagen krøb Nordea så det sidste stykke hen til korset og lovede en tilbundsgående undersøgelse af hele sagen og ville desuden straks afbryde alt samarbejde med advokatfirmaet i Panama.

Bank har været god forretning

Undersøgelsen burde være hurtigt overstået, hvis Nordeas egen forklaring om, at der var ryddet fuldstændig op i alle skattelyarrangementer i 2010, havde været rigtig.

Men da Nordea fremlagde undersøgelsen i juli, var den for det første grim for banken, fordi den mere end bekræftede mediernes afsløringer. For det andet var undersøgelsen slet ikke færdig. Nordea skulle bruge endnu et halvt år til at komme til bunds i sager, som Nordea fra begyndelsen havde sagt, at man havde ryddet op i allerede i 2010.

Dermed hænger sagen fortsat i luften.

En del af forklaringen på Nordeas uheldige håndtering af sagen, som nu koster dyrt i kundernes syn på banken, var tilsyneladende, at der foregik ting i banken i Luxembourg, som topledelsen i Stockholm ikke kendte til – og heller ikke havde spurgt ret meget om.

Måske fordi banken i Luxembourg har været en virkelig god forretning, hvor overskuddet pr. medarbejder i 2015 var fem gange så stort som overskuddet pr. gennemsnitlig medarbejder hos Nordea i Danmark eller Sverige.

Nordea er næppe den eneste store bank i Skandinavien, som har hjulpet kunder med at gemme penge.

Men det var Nordea som blev afsløret.

Og det var Nordea, som ikke havde en holdbar forklaring parat, da toilettet stod i flammer.

Den slags er bankkunder ikke ligeglade med, viser undersøgelsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden