7. april forsvandt 14 store blå bogstaver fra facaden på en kontorbygning i El Salvadors hovedstad, San Salvador. Et efter et blev bogstaverne pillet ned fra den blå og beige facade. Tilbage blev kun et blegt aftrykt af navnet på det advokatfirma, der indtil få dage forinden havde haft til huse i bygningen:
M-O-S-S-A-C-K F-O-N-S-E-C-A.
Medarbejderne i El Salvador-filialen af Mossack Fonseca hævdede, at flytningen havde været planlagt længe, men få dage forinden havde medier over hele verden bragt de første afsløringer af lyssky transaktioner og skatteunddragelse i offshore-finansindustrien.
Afsløringerne var baseret på lækkede dokumenter fra advokatfirmaet, der har hovedkontor i Panama. Derfor havde myndighederne i El Salvador mistanke om, at det var noget andet, der foregik.
Dagen forinden havde myndighederne varslet, at politiet ville efterforske borgere, der var kunder hos advokatfirmaet.
De frygtede nu, at der blev destrueret bevismateriale på kontoret i San Salvador, så eftermiddagen efter, at firmanavnet var blevet pillet af facaden, dukkede politifolk op for at ransage Mossack Fonsecas lokaler.
Beslaglagde 20 computere
Politiet og anklagemyndigheden finkæmmede lokalerne og beslaglagde 20 computere. Razziaen mod Mossack Fonsecas filial i El Salvador var blot en af hundreder af aktioner, som myndigheder over hele verden iværksatte på grund af de såkaldte Panama Papers: Der blev indledt efterforskninger og uddelt bøder, prominente personer måtte træde tilbage, der blev gennemført nationale lovændringer og afholdt internationale krisemøder om spørgsmålet.
Siden Panama Papers-sagen begyndte at rulle, har hundreder af journalister fra flere end 100 lande offentliggjort over 4.700 nyhedshistorier baseret på dokumenterne fra Mossack Fonseca, der har specialiseret sig i at stifte uigennemsigtige skuffeselskaber.
De første reaktioner på afsløringerne i Panama Papers kom, straks efter at International Consortium of Investigative Journalists, ICIJ, den tyske avis Süddeutsche Zeitung og mediepartnere over hele verden, i Danmark Politiken og DR, offentliggjorde de første historier 3. april klokken 20.
150 undersøgelser i gang
Mere end en tredjedel af alle verdens lande – 79 indtil videre – har iværksat næsten 150 undersøgelser, der udføres af politi, toldvæsen, særlige enheder til bekæmpelse af økonomiske kriminalitet og mafiaforbrydelser, dommere, domstole og skattemyndigheder. Tusinder af skatteydere og virksomheder efterforskes.
Lovgivere fra Irland over Mongoliet til Panama har hastet nye love igennem for at lappe på de svagheder, som mediepartnerskabet har afdækket.
Flere regeringer er allerede i gang med at inddrive hundreder af millioner af kroner i ubetalte skatter. På fire kontinenter har politi ransaget lagerbygninger, kontorer og private hjem. I tre lande er regeringsmedlemmer trådt tilbage. Erhvervsledere og advokater sidder bag tremmer og afventer retssager i Mellemøsten, Europa og Latinamerika.
Spor leder til terror
I november meddelte det europæiske politisamarbejde Europol, at det i 3.469 tilfælde har været i stand til at matche oplysninger fra sine egne databaser med afsløringer i Panama Papers om mulig organiseret kriminalitet, skattesvindel og andre forbrydelser. Heraf var 116 tilfælde relateret til Europols projekt 'Hydra', der beskæftiger sig med islamisk terrorisme.
Afsløringerne har vist, at det er for nemt at skjule sig bag komplekse konstruktioner.
Valdis Dombrovskis, EU-kommissær
Europol har foreløbig alene benyttet den offentligt tilgængelige database med navne fra Panama Papers, men har ikke adgang til de 11,5 millioner dokumenter, som ligger bagved.
»Det væsentlige er, at vi ikke blot kan sætte virksomheder omtalt i Panama Papers i forbindelse med økonomisk kriminalitet, for eksempel hvidvask af penge, men også med terrorisme, russisk organiseret kriminalitet, narkohandel, menneskesmugling, ulovlig indvandring og cyberkriminalitet«, siger Simon Riondet, Europols chef for finansiel efterforskning, som midt i november delte sine fund med de europæiske lande med opfordring til, at de hver for sig efterforsker sporene videre.
Historiske milliardtab
Store og kendte virksomheder har lidt alvorlige tab i kølvandet fra afsløringerne. En gruppe forskere har beregnet, at op mod 400 børsnoterede selskaber har oplevet et samlet fald i værdien af deres aktier på 135 milliarder dollars – 895 milliarder kroner – efter Panama Papers.
»Konsekvenserne er enorme«, siger Hannes Wagner, der er lektor i finansvidenskab ved Bocconi-universitetet i Milano.
Ifølge Wagner udgør de økonomiske øretæver, som disse selskaber har fået efter Panama Papers, det største tab, erhvervslivet nogensinde er blevet påført på grund af lækkede data eller skandalesager – tabet er større end det fald i kursværdi, som Enron og Volkswagen til sammen blev udsat for efter skandaler i de to koncerner.
Nordea undersøger stadig sig selv
Nordea, Skandinaviens største bank, har indrømmet, at den »bestemt ikke« har levet op til egne standarder i en række tilfælde, hvor den burde have udpeget højrisikokunder og mulig skatteunddragelse og hvidvask af penge. Indrømmelsen kom efter første del af en intern undersøgelse, som banken iværksatte på grund af Panama Papers.
Nordea lukkede 68 mistænkelige konti, men sagde, at den foreløbig ikke havde fundet dokumentation for, at banken aktivt havde medvirket til skatteunddragelse. Nordea venter at afslutte sin interne undersøgelse ved årsskiftet.
Fra bittesmå lande som Cook Islands til Indien, der har verdens næsthøjeste indbyggertal, har nationale regeringer reageret skarpt på afsløringerne i Panama Papers.
Mossack Fonseca afviser at have gjort noget forkert og siger, at firmaet »aldrig er blevet sigtet eller anklaget for lovbrud«.
Tysk 'Panama-lov'
I oktober vedtog parlamentet i Panama flere lovforslag, der skærper regnskabskravene til udenlandske selskaber og giver myndighederne i Panama lov til at dele skatteoplysninger med andre lande. Det sker, efter at udenlandske regeringer i årevis har lagt pres på landet for at få indsigt i, hvad deres borgere har af værdier i skattely.
I samme måned henviste Irlands finansminister til Panama Papers, da han foreslog en straffelovsændring rettet mod skatteunddragelse. I november foreslog Tysklands finansminister ny lovgivning – der nu omtales som 'Panama-loven' – som skal skærpe straffen for skatteunddragelse og afdække tyske statsborgeres transaktioner med skuffeselskaber.
Danmark købte papirer for millioner
Myndighederne i mange lande griber nu også direkte ind over for borgere, der mistænkes for at skjule penge i skattely. Flere end 6.500 skatteydere og virksomheder efterforskes i en række lande. I Danmark undersøger Skat 500-600 skatteydere på baggrund af dokumenter fra Panama Papers, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) for første gang gav Skat lov til at købe af en anonym kilde for 6 millioner kroner.
