Panama Papers: 79 lande verden over undersøger skattesnyd og pengevask

7. april forsvandt 14 store blå bogstaver fra facaden på en kontorbygning i El Salvadors hovedstad, San Salvador. Et efter et blev bogstaverne pillet ned fra den blå og beige facade. Tilbage blev kun et blegt aftrykt af navnet på det advokatfirma, der indtil få dage forinden havde haft til huse i bygningen:

M-O-S-S-A-C-K F-O-N-S-E-C-A.

Medarbejderne i El Salvador-filialen af Mossack Fonseca hævdede, at flytningen havde været planlagt længe, men få dage forinden havde medier over hele verden bragt de første afsløringer af lyssky transaktioner og skatteunddragelse i offshore-finansindustrien.

Afsløringerne var baseret på lækkede dokumenter fra advokatfirmaet, der har hovedkontor i Panama. Derfor havde myndighederne i El Salvador mistanke om, at det var noget andet, der foregik.

Dagen forinden havde myndighederne varslet, at politiet ville efterforske borgere, der var kunder hos advokatfirmaet.

De frygtede nu, at der blev destrueret bevismateriale på kontoret i San Salvador, så eftermiddagen efter, at firmanavnet var blevet pillet af facaden, dukkede politifolk op for at ransage Mossack Fonsecas lokaler.

Beslaglagde 20 computere

Politiet og anklagemyndigheden finkæmmede lokalerne og beslaglagde 20 computere. Razziaen mod Mossack Fonsecas filial i El Salvador var blot en af hundreder af aktioner, som myndigheder over hele verden iværksatte på grund af de såkaldte Panama Papers: Der blev indledt efterforskninger og uddelt bøder, prominente personer måtte træde tilbage, der blev gennemført nationale lovændringer og afholdt internationale krisemøder om spørgsmålet.

Siden Panama Papers-sagen begyndte at rulle, har hundreder af journalister fra flere end 100 lande offentliggjort over 4.700 nyhedshistorier baseret på dokumenterne fra Mossack Fonseca, der har specialiseret sig i at stifte uigennemsigtige skuffeselskaber.

De første reaktioner på afsløringerne i Panama Papers kom, straks efter at International Consortium of Investigative Journalists, ICIJ, den tyske avis Süddeutsche Zeitung og mediepartnere over hele verden, i Danmark Politiken og DR, offentliggjorde de første historier 3. april klokken 20.

150 undersøgelser i gang

Mere end en tredjedel af alle verdens lande – 79 indtil videre – har iværksat næsten 150 undersøgelser, der udføres af politi, toldvæsen, særlige enheder til bekæmpelse af økonomiske kriminalitet og mafiaforbrydelser, dommere, domstole og skattemyndigheder. Tusinder af skatteydere og virksomheder efterforskes.

Lovgivere fra Irland over Mongoliet til Panama har hastet nye love igennem for at lappe på de svagheder, som mediepartnerskabet har afdækket.

Flere regeringer er allerede i gang med at inddrive hundreder af millioner af kroner i ubetalte skatter. På fire kontinenter har politi ransaget lagerbygninger, kontorer og private hjem. I tre lande er regeringsmedlemmer trådt tilbage. Erhvervsledere og advokater sidder bag tremmer og afventer retssager i Mellemøsten, Europa og Latinamerika.

Spor leder til terror

I november meddelte det europæiske politisamarbejde Europol, at det i 3.469 tilfælde har været i stand til at matche oplysninger fra sine egne databaser med afsløringer i Panama Papers om mulig organiseret kriminalitet, skattesvindel og andre forbrydelser. Heraf var 116 tilfælde relateret til Europols projekt 'Hydra', der beskæftiger sig med islamisk terrorisme.

Europol har foreløbig alene benyttet den offentligt tilgængelige database med navne fra Panama Papers, men har ikke adgang til de 11,5 millioner dokumenter, som ligger bagved.

»Det væsentlige er, at vi ikke blot kan sætte virksomheder omtalt i Panama Papers i forbindelse med økonomisk kriminalitet, for eksempel hvidvask af penge, men også med terrorisme, russisk organiseret kriminalitet, narkohandel, menneskesmugling, ulovlig indvandring og cyberkriminalitet«, siger Simon Riondet, Europols chef for finansiel efterforskning, som midt i november delte sine fund med de europæiske lande med opfordring til, at de hver for sig efterforsker sporene videre.

Historiske milliardtab

Store og kendte virksomheder har lidt alvorlige tab i kølvandet fra afsløringerne. En gruppe forskere har beregnet, at op mod 400 børsnoterede selskaber har oplevet et samlet fald i værdien af deres aktier på 135 milliarder dollars – 895 milliarder kroner – efter Panama Papers.

»Konsekvenserne er enorme«, siger Hannes Wagner, der er lektor i finansvidenskab ved Bocconi-universitetet i Milano.

Ifølge Wagner udgør de økonomiske øretæver, som disse selskaber har fået efter Panama Papers, det største tab, erhvervslivet nogensinde er blevet påført på grund af lækkede data eller skandalesager – tabet er større end det fald i kursværdi, som Enron og Volkswagen til sammen blev udsat for efter skandaler i de to koncerner.

Nordea undersøger stadig sig selv

Nordea, Skandinaviens største bank, har indrømmet, at den »bestemt ikke« har levet op til egne standarder i en række tilfælde, hvor den burde have udpeget højrisikokunder og mulig skatteunddragelse og hvidvask af penge. Indrømmelsen kom efter første del af en intern undersøgelse, som banken iværksatte på grund af Panama Papers.

Nordea lukkede 68 mistænkelige konti, men sagde, at den foreløbig ikke havde fundet dokumentation for, at banken aktivt havde medvirket til skatteunddragelse. Nordea venter at afslutte sin interne undersøgelse ved årsskiftet.

Fra bittesmå lande som Cook Islands til Indien, der har verdens næsthøjeste indbyggertal, har nationale regeringer reageret skarpt på afsløringerne i Panama Papers.

Mossack Fonseca afviser at have gjort noget forkert og siger, at firmaet »aldrig er blevet sigtet eller anklaget for lovbrud«.

Tysk 'Panama-lov'

I oktober vedtog parlamentet i Panama flere lovforslag, der skærper regnskabskravene til udenlandske selskaber og giver myndighederne i Panama lov til at dele skatteoplysninger med andre lande. Det sker, efter at udenlandske regeringer i årevis har lagt pres på landet for at få indsigt i, hvad deres borgere har af værdier i skattely.

I samme måned henviste Irlands finansminister til Panama Papers, da han foreslog en straffelovsændring rettet mod skatteunddragelse. I november foreslog Tysklands finansminister ny lovgivning – der nu omtales som 'Panama-loven' – som skal skærpe straffen for skatteunddragelse og afdække tyske statsborgeres transaktioner med skuffeselskaber.

Danmark købte papirer for millioner

Myndighederne i mange lande griber nu også direkte ind over for borgere, der mistænkes for at skjule penge i skattely. Flere end 6.500 skatteydere og virksomheder efterforskes i en række lande. I Danmark undersøger Skat 500-600 skatteydere på baggrund af dokumenter fra Panama Papers, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) for første gang gav Skat lov til at købe af en anonym kilde for 6 millioner kroner.

Toppolitikere som Kinas præsident Xi Jinping, hans russiske kollega Vladimir Putin og Storbritanniens daværende premierminister David Cameron har reageret forskelligt på, at deres navne blev kædet sammen med Panama Papers, fordi de selv, deres familier eller samarbejdspartnere havde værdier skjult i skattely.

Islands statsminister Sigmundur David Gunnlaugssons første reaktion blev fanget af et tv-hold.

»Jeg begynder at få det lidt mærkeligt med de her spørgsmål, for det er, som om I beskylder mig for et eller andet«, sagde han, før han udvandrede fra tv-interviewet. Før der var gået 48 timer, var Gunnlaugsson tvunget til at træde tilbage på grund af protester og politisk pres.

»Det handler ikke om Panama«

Mossack Fonseca selv er ikke kommet igennem kulegravningen af firmaets klienter og metoder uden skrammer.

Talsmænd for Panamas regering har forsvaret deres land ved at sende kritikken videre til advokatfirmaet og understrege, at »Panama Papers ikke handler om landet, men om advokatfirmaet Mossack Fonseca«.

Da præsident Varela i oktober mødtes med Süddeutsche Zeitung i München, sagde han, at firmaets medstifter Rámon Fonseca – der tidligere var rådgiver for Varela – »må tage konsekvensen af sine handlinger og stå til ansvar for dem over for en dommer«.

Panamas justitsminister har indledt en efterforskning, der skal fastslå, om Mossack Fonseca har fremmet eller opfordret til ulovlige aktiviteter. Hun lod Mossack Fonsecas hovedkvarter ransage to gange i april – den ene gang slæbte betjentene af sted med affaldssække fulde af makulerede dokumenter.

Advokatfirmaet er også kommet i problemer uden for Panama. Ni af firmaets filialer – på Jersey, Isle og Man, Gibraltar og i Peru, São Paulo i Brasilien, Holland, New Zealand, Schweiz og den amerikanske delstat Nevada – er lukket siden april i år, fremgår det af lokale medier og selskabsregistre.

Hastemødet i Paris

To dage efter, at de første nyhedshistorier baseret på Panama Papers blev bragt, indkaldte OECD til et krisemøde i Paris. OECD – den internationale organisation for økonomisk samarbejde, som har stillet sig i spidsen for den globale skattedebat.

Mark Konza fra de australske skattemyndigheder var ordstyrer, da skattefolk fra 35 lande mødtes i Paris.

Han siger, at hans chef gav ham en klar besked, da Panama Papers-historierne begyndte at komme frem: »Mark, den her sag bliver du nødt til at kaste dig over«.

»Aftenen efter sad jeg om bord på et fly til Paris, og da vi landede efter 24 timers rejse, gik jeg faktisk direkte ind i mødelokalet«, fortæller Mark Konza. Der var 80 personer i lokalet. En efter en aflagde landenes udsendinge rapport om, hvad de vidste eller ikke vidste om Panama Papers. Fra Danmark deltog kontorchef Lars Andersen fra Skat.

»Det indtryk, jeg fik, var, at alle var under pres fra politiske kredse for at gøre noget og forsikre offentligheden om, at der ville taget hånd om disse sager«, siger Mark Konza.

For nemt at skjule sig

Siden har mange regeringer rundt om i verden grebet ind.

Europa-Parlamentet nedsatte i juni en komité på 65 medlemmer til at efterforske sager om mulig hvidvask af penge og skatteunddragelse.

»Panama-afsløringerne har vist, at det er for nemt at skjule sig bag den slags komplekse konstruktioner«, sagde Valdis Dombrovskis, EU-kommissionens næstformand, i forbindelse med fremlæggelsen af et forslag om at udarbejde en europæisk 'sort liste' over skattely.

Efterdønningerne af Panama Papers har ikke lagt sig, men både regeringer og aktivister advarer om, at fremskridtene på dette område ikke kommer af sig selv.

Aktivister håber, at det offentlige pres, som Panama Papers har skabt, vil tvinge regeringer i mange lande til at arbejde for en global løsning på det problem, som hemmelige skattely udgør.

»Man har kendt til skattely i årtier, og vores folkevalgte repræsentanter har tolereret det«, siger Alfred de Zayas, der arbejder med menneskerettigheder hos FN og for nylig offentliggjorde en rapport om, hvordan skatteunddragelse og bankhemmelighed påvirker menneskerettighederne. Men efter Panama Papers tager både regeringer og internationale organisationer problemet mere alvorligt, vurderer Alfred de Zayas.

»Jeg er optimist«, siger han. »For første gang mærker jeg en vis vilje til at gøre noget«.

Oversættelse: Tonny Pedersen

Jimmy Alvarado, Kristof Clerix, Lkhagva Erdene, Michael Hudson, Sol Lauria, Joseph Poliszuk and Ewald Scharfenberg har bidraget til artiklen.