Det vakte både opsigt og forargelse, da skatteminister Karsten Lauritzen (V) gav Skat lov til at sende 6 millioner kroner af skatteborgernes penge til en ukendt modtager i udlandet, mod til gengæld at få en stak afslørende papirer om danske skattesnydere, lækket fra et advokatfirma i Panama.
Men uanset hvad man synes om metoden er én ting sikker, ifølge Skat: Det bliver en god forretning for skatteyderne. Når Skat er færdig med at behandle sagerne mod de formentlig flere hundrede danske skatteydere, som har gemt penge i udlandet, har de afleveret så mange penge i kassen, at det giver overskud, lover indsatsdirektør Jim Sørensen.
»Der er uden tvivl et provenu til skatteyderne i det her«, siger Jim Sørensen.
Skat stiller spørgsmål
Hans medarbejdere er allerede gået i gang med at kradse pengene ind.
Skat fik de afslørende papirer i hænderne en af de sidste dage i september, og nu har de første skatteydere fået det ubehagelige brev fra Skat: Vi kan se, at du har et selskab i Panama, som ejer en bankkonto i udlandet. Vi kan til gengæld ikke se, at du har nævnt hverken selskab eller bankkonto på din selvangivelse. Det vil vi gerne bede om din forklaring på.
Torben Bagge oplyser, at foreløbig en halv snes danskere har henvendt sig til skatteadvokatfirmaet Tommy V. Christiansen, hvor han er partner. De søger råd om, hvad de skal gøre efter at have fået brev fra Skat om, at deres navne optræder i Panama papirerne.
»Brevene fra Skat er stille og rolige, og en fornuftig måde at gribe det an på. Der kan jo som udgangspunkt være lovlige forklaringer«, siger Torben Bagge.
Dokumenterne rummer meget præcise oplysninger.
Lisbeth Rasmussen, underdirektør, Skat.
Med fingrene i kagedåsen
»Mit råd lyder for det første: Få styr på, hvad der er sket på den bankkonto de seneste 10 år, for så langt kan Skat gå tilbage. Råd nummer to: Hvis du ikke har en rigtig god forklaring, og kan bevise den, så er du snuppet med fingrene nede i småkagedåsen, og så får du mest ud af at samarbejde«, forklarer skatteadvokaten.
Skats undersøgelser hviler på lækkede dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama, som er blandt verdens største udbydere af anonyme selskaber i skattely.
En ukendt kilde gav i første omgang 11,5 millioner interne dokumenter til den tyske avis Süddeutsche Zeitung, som via organisationen for undersøgende journalister, ICIJ, delte materialet med flere end 100 medier, i Danmark Politiken og DR, som offentliggjorde de første afsløringer 3. april i år.
Minister skrev historie
Folketinget gav i 2010 skatteministeren lov til at købe den slags dokumenter, hvis de kan afsløre skattesnydere – også hvis dokumenterne kan være skaffet på ulovlig vis, for eksempel ved tyveri eller hacking.
Men tilladelsen er aldrig før blevet brugt, så skatteminister Karsten Lauritzen (V) skrev historie, da han i september godkendte Skats ønske om at købe for 6 millioner kroner af de lækkede papirer.
Pengene blev via skattemyndighederne i et andet land, som Skat ikke vil identificere, overdraget til den ukendte sælger.
Skat fik i slutningen af september 300 megabyte data for pengene. Det er blot 0,01 procent af den samlede lækage, som rummer 2,6 terabyte (1 terabyte = 1.000.000 megabyte).
Peger til Danmark
Til gengæld er det sorterede data, som peger direkte til Danmark. De handler om 320 selskaber, som involverer 500 – 600 personnavne med tilknytning til Danmark.
Og papirerne fortæller rigtig meget, siger Lisbeth Rasmussen, underdirektør hos Skat og chef for de op til 45 medarbejdere i Aarhus og Høje Taastrup, som arbejder med de indkøbte dokumenter.
»Der er meget præcise oplysninger om de enkelte navne. Vi kan ret klart se hvad der er stiftet, vi kan i nogle tilfælde se økonomiske transaktioner og vi ved noget om deres kontoforhold«, forklarer Lisbeth Rasmussen.
Samkører data
Skat forsøger aller først at slå fast hvem der står bag navnene i dokumenterne. Foreløbig er det lykkedes at identificere cirka 70 procent af de 500 – 600 navne med mulig tilknytning til Danmark.
Så bliver oplysningerne fra Panama papirerne kørt sammen med de mange oplysninger om danske skatteydere, som findes i Skats computere: Er de skattepligtige i Danmark, eller er de udvandret? Og hvis de hører til her: Har de nævnt de udenlandske selskaber og bankkonti på selvangivelsen?
