Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gevinst. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) skrev historie, da han i september betalte 6 millioner kroner til en ukendt kilde for lækkede dokumenter fra Panama. Nu lover Skat at købet giver overskud.
Foto: Martin Lehmann

Gevinst. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) skrev historie, da han i september betalte 6 millioner kroner til en ukendt kilde for lækkede dokumenter fra Panama. Nu lover Skat at købet giver overskud.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skat: Millionkøb af Panama-papirer giver overskud

De første danskere nævnt i papirer fra Panama har fået nærgående spørgsmål fra Skat.

Panama Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det vakte både opsigt og forargelse, da skatteminister Karsten Lauritzen (V) gav Skat lov til at sende 6 millioner kroner af skatteborgernes penge til en ukendt modtager i udlandet, mod til gengæld at få en stak afslørende papirer om danske skattesnydere, lækket fra et advokatfirma i Panama.

Men uanset hvad man synes om metoden er én ting sikker, ifølge Skat: Det bliver en god forretning for skatteyderne. Når Skat er færdig med at behandle sagerne mod de formentlig flere hundrede danske skatteydere, som har gemt penge i udlandet, har de afleveret så mange penge i kassen, at det giver overskud, lover indsatsdirektør Jim Sørensen.

»Der er uden tvivl et provenu til skatteyderne i det her«, siger Jim Sørensen.

Skat stiller spørgsmål

Hans medarbejdere er allerede gået i gang med at kradse pengene ind.

Skat fik de afslørende papirer i hænderne en af de sidste dage i september, og nu har de første skatteydere fået det ubehagelige brev fra Skat: Vi kan se, at du har et selskab i Panama, som ejer en bankkonto i udlandet. Vi kan til gengæld ikke se, at du har nævnt hverken selskab eller bankkonto på din selvangivelse. Det vil vi gerne bede om din forklaring på.

Torben Bagge oplyser, at foreløbig en halv snes danskere har henvendt sig til skatteadvokatfirmaet Tommy V. Christiansen, hvor han er partner. De søger råd om, hvad de skal gøre efter at have fået brev fra Skat om, at deres navne optræder i Panama papirerne.

»Brevene fra Skat er stille og rolige, og en fornuftig måde at gribe det an på. Der kan jo som udgangspunkt være lovlige forklaringer«, siger Torben Bagge.

Dokumenterne rummer meget præcise oplysninger.

Med fingrene i kagedåsen

»Mit råd lyder for det første: Få styr på, hvad der er sket på den bankkonto de seneste 10 år, for så langt kan Skat gå tilbage. Råd nummer to: Hvis du ikke har en rigtig god forklaring, og kan bevise den, så er du snuppet med fingrene nede i småkagedåsen, og så får du mest ud af at samarbejde«, forklarer skatteadvokaten.

Skats undersøgelser hviler på lækkede dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama, som er blandt verdens største udbydere af anonyme selskaber i skattely.

En ukendt kilde gav i første omgang 11,5 millioner interne dokumenter til den tyske avis Süddeutsche Zeitung, som via organisationen for undersøgende journalister, ICIJ, delte materialet med flere end 100 medier, i Danmark Politiken og DR, som offentliggjorde de første afsløringer 3. april i år.

Minister skrev historie

Folketinget gav i 2010 skatteministeren lov til at købe den slags dokumenter, hvis de kan afsløre skattesnydere – også hvis dokumenterne kan være skaffet på ulovlig vis, for eksempel ved tyveri eller hacking.

Men tilladelsen er aldrig før blevet brugt, så skatteminister Karsten Lauritzen (V) skrev historie, da han i september godkendte Skats ønske om at købe for 6 millioner kroner af de lækkede papirer.

Pengene blev via skattemyndighederne i et andet land, som Skat ikke vil identificere, overdraget til den ukendte sælger.

Skat fik i slutningen af september 300 megabyte data for pengene. Det er blot 0,01 procent af den samlede lækage, som rummer 2,6 terabyte (1 terabyte = 1.000.000 megabyte).

Peger til Danmark

Til gengæld er det sorterede data, som peger direkte til Danmark. De handler om 320 selskaber, som involverer 500 – 600 personnavne med tilknytning til Danmark.

Og papirerne fortæller rigtig meget, siger Lisbeth Rasmussen, underdirektør hos Skat og chef for de op til 45 medarbejdere i Aarhus og Høje Taastrup, som arbejder med de indkøbte dokumenter.

»Der er meget præcise oplysninger om de enkelte navne. Vi kan ret klart se hvad der er stiftet, vi kan i nogle tilfælde se økonomiske transaktioner og vi ved noget om deres kontoforhold«, forklarer Lisbeth Rasmussen.

Samkører data

Skat forsøger aller først at slå fast hvem der står bag navnene i dokumenterne. Foreløbig er det lykkedes at identificere cirka 70 procent af de 500 – 600 navne med mulig tilknytning til Danmark.

Så bliver oplysningerne fra Panama papirerne kørt sammen med de mange oplysninger om danske skatteydere, som findes i Skats computere: Er de skattepligtige i Danmark, eller er de udvandret? Og hvis de hører til her: Har de nævnt de udenlandske selskaber og bankkonti på selvangivelsen?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skat har også bunker af data om pengeoverførsler mellem danske banker og 64 skattelylande, indsamlet siden 2002.

De bliver også sammenholdt med de nye dokumenter, som på den måde kan levere den manglende brik i puslespillet i sager, som Skat før har måttet lægge til side, fordi afgørende oplysninger manglede.

Kan bruges i bankundersøgelse

Undersøgelserne skrider så hurtigt frem, at næsten alle sager er rejst inden udgangen af 2017, vurderer Lisbeth Rasmussen.

»Så vil der uden tvivl hænge nogle til sidst som trækker ud. For der er nogle komplicerede sager imellem«, siger hun.

Andre myndigheder følger interesseret med fra sidelinjen. Finanstilsynet indledte korte efter de første afsløringer fra Panama Papers en omfattende undersøgelse af danske bankers involvering i sagerne. Men i slutningen af oktober blev tidsfristen for Finanstilsynets undersøgelse udsat af regeringen.

»Jeg synes, at det er afgørende, at vi kommer til bunds i sagen om Panama Papers, og at Finanstilsynet også får mulighed for se nærmere på de oplysninger, som Skat har købt«, sagde daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V).

Fortrolige oplysninger

Finanstilsynet får ikke direkte adgang til papirerne fra Panama.

»Oplysningerne er omfattet af Skats tavshedspligt. Finanstilsynet skal ikke vurdere disse kundeforholds konkrete indhold«, slår Lisbeth Rasmussen fast.

Men Finanstilsynet holder blandt andet øje med, om bankerne overholder reglerne mod hvidvask af penge, og i den sammenhæng kan Skat godt dele oplysninger fra de indkøbte papirer.

»Så må de spørge os, om vi har noget der kan bidrage til det. Og så kan vi udveksle det, siger hun.

Regeringen har fremsat et lovforslag, som skal gøre det lettere for Finanstilsynet og Skat at udveksle oplysninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politisager

En del af Panamasagerne vil også havne hos politiet. Det sker, når det der er foregået kommer ind under straffelovens paragraffer om skattesnyd eller for eksempel dokumentfalsk.

Er den mistanke åbenlys fra begyndelsen, overdrager Skat materialet og den videre efterforskning til politiet. Men tit kan den vurdering først ske når Skat selv har undersøgt sagen til bunds og hørt skatteyderens egen forklaring.

Indsatsdirektør Jim Sørensen tør ikke give et bud på, hvor mange sager der kommer ud af undersøgelserne, eller hvor mange millioner kroner, de afslørede skattesyndere bliver afkrævet.

Men han tør godt garantere, at det ender med et overskud til statskassen, efter at både arbejdsløn og de 6 millioner kroner til køb af dokumenter er trukket fra.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden