Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Andy Wong/AP
Foto: Andy Wong/AP

olie. Kina er verdens folkerigeste land og derfor kommer landets stadig stigende efterspørgsel efter olie næppe som den store overraskelse

Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kina sluger olie som aldrig før

Kinas nye status som verdens største olieimportør vil tvinge landet til et større engagement i global sikkerhedspolitik.

Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er en historisk milepæl: Kina har overtaget USA’s rolle som verdens største importør af olie, oplyser den amerikanske energiforsyningsmyndighed.

Det vil få store konsekvenser for de internationale forhold og for den geopolitiske sikkerhedssituation.

Kinas stadig stigende efterspørgsel efter olie kommer næppe som den store overraskelse.

Intet synes at kunne dæmme op for den, så længe man i verdens folkerigeste land langsomt, men sikkert nærmer sig de levestandarder, der hidtil kun har været kendt i Europa, USA og de mere velstillede lande i Asien.

Olie har fået et comeback Mere overraskende er det, at den amerikanske olieproduktion i løbet af de seneste fem år har gjort et bemærkelsesværdigt comeback.

Olieproduktionen har overtaget teknologiske metoder fra udvinding af skifergas, nemlig hydraulisk frakturering og vandrette boringer.

Især i de amerikanske delstater Texas og North Dakota har der været et sandt boom i udvindingen af skiferolie.

Sammen med en generelt lavere efterspørgsel – som delvis skyldes finanskrisen – har det betydet, at den amerikanske andel af den internationale olieimport nu er nede på et niveau, som ikke har været lavere siden 1987.Og denne tendens forventes at fortsætte.

I 2020 vil den amerikanske import af råolie sandsynligvis være faldet til 6,8 millioner tønder dagligt, hvorimod Kinas vil stige til 9,2 millioner tønder dagligt, oplyser markedsanalytikere fra Wood Mackenzie.

Det er et mønstereksempel på, hvordan markedsmekanismer fungerer.

Den stigende kinesiske efterspørgsel har presset priserne i vejret, hvilket både har gjort amerikansk skiferolieproduktion mere rentabel og lagt en dæmper på det amerikanske forbrug.

Kina presses ind i Mellemøsten
I USA spørger politikere og analytikere sig selv, om den aftagende tørst efter importeret olie også kan betyde, at den amerikanske regering kan frigøre sig fra sin afhængighed af Mellemøsten.

Men det helt store spørgsmål er dog ikke så meget, om et mere selvforsynende USA langsomt vil trække sig ud af Mellemøsten, men snarere om Kina vil blive tvunget ind i Mellemøsten.

David Goldwyn, som er tidligere embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium og nu arbejder som energikonsulent, udtrykker det således:

»Aldrig før har kineserne været så sårbare over for prisstigninger og ustabile leverancer af olie«.



Rundt omkring mærkes det, at handlen med olie er begyndt at flyde den anden vej. Kinesiske opkøbere kan allerede nu diktere handelsbetingelserne over for de mindre olieproducenter.

Og denne nye økonomiske magtfordeling vil kun blive forstærket, når den aftagende amerikanske efterspørgsel vil tvinge olieeksportører som Nigeria eller Angola til at konkurrere indbyrdes om at finde nye købere i Asien.

Selv Saudi-Arabien eksporterede i 2012 næsten lige så meget olie til Kina som til USA.

Forventer stop i stigning
»Også rent psykologisk får de nye strømninger vidtrækkende konsekvenser«, udtaler den ledende energianalytiker i Deutsche Bank, Soozhana Choi.

Der har da også allerede været flere tegn på, at den kinesiske regering forsøger at begrænse efterspørgslen efter brændstoffer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Flere analytikere forventer, at stigningen i Kinas olieforbrug vil stoppe, længe inden man når op på det amerikanske niveau, der lyder på hele 21,5 tønder per indbygger årligt. I Kina udgør det årlige forbrug blot 2,9 tønder per indbygger.

Kina kan ikke længere køre på fribillet eller spille den ensomme ulv



Ifølge Seth Kleinman fra storbanken Citi har de enorme trafikproblemer i Kina og andre vækstlande allerede skabt dyb bekymring og ført til begrænsninger i bilforbruget. Verden bliver et sikrere sted

Kinas strategiske interesser i at sikre landets energiforsyning vil dog med al sandsynlighed give sig udslag i, at Kina bliver en stadig vigtigere spiller på den internationale scene.

LÆS OGSÅ

Ifølge David Goldwyn bestræber både USA og andre lande sig på at knytte Kina tættere til det internationale oliemarked og forsikre kineserne om, at de også fremover vil kunne købe de fornødne brændstoffer:

»Det vil gøre verden til et sikrere sted, fordi Kina nu bliver mere bundet op på den internationale sikkerhedsdagsorden og langt tættere knyttet til markedsøkonomien. Kina kan ikke længere køre på fribillet eller spille den ensomme ulv: Kina forpligter sig til at spille en mere aktiv rolle. Og det er kun godt«.

Oversættelse: JacobGiese
Med licens fra Financial Times

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden