Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Jae C. Hong/AP
Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Snapchat vil proppe annoncer ind i de unges 'stories'-univers

På Snapchat sender man beskeder, der forsvinder igen, så snart de er læst. Fremover vil der også blive postet reklamer på appen.

Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De mange millioner brugere af Snapchat vil inden længe se reklamer blandt beskederne. Appen Snapchat har eksisteret i tre år, men nu vil firmaet bag også gerne tjene penge på den.

»Folk kommer snart til at se de første reklamer på Snapchat«, kunne administrerende direktør i Snapchat Evan Spiegel fortælle tilhørere ved et Vanity Fair-arrangement i San Francisco.

Snapchots eller snaps er mest kendt som billeder og beskeder, der automatisk forsvinder, få sekunder efter at de er blevet set. Men brugerne kan også poste såkaldte stories, som vennerne kan se og gense i op til 24 timer. Og det er netop her, reklamerne vil dukke op.

De mange unge brugere er meget eftertragtede

Mange reklamefolk er meget ivrige efter at få fat i Snapchats mange unge brugere. I modsætning til Google og Facebook og de fleste andre, der sælger reklamer online, vil Evan Spiegel dog satse på appens egen form og ikke indsamle alle mulige data om brugerne for at få reklamefolkene til lommerne.

»Vi vil skære lige til benet og afholde os fra at bruge alle mulige nye reklameteknologier: Vi vil fortælle historier, som efterlader folk med en ny følelse«, fortalte Evan Spiegel. Om reklamerne tilføjede han: »De er ikke særlig smarte og heller ikke så målrettede«.

Men han mener, at det er »mere effektivt«, når folk selv vælger at se reklamerne, end når man anvender indsamlede data om, hvad folk kan lide og ikke kan lide i forhold til særlige målgrupper. Og det gælder uanset de milliarder af dollars, Facebook og Google har tjent på databaserede reklamer.

En af de seneste funktioner på Snapchat hedder ’Stories live’. Her kan brugere ved sportsarrangementer eller musikfestivaler poste billeder og videooptagelser til et nyhedsrum, som Snapchat bestyrer.

»Der er flere folk, der ser college-football på Snapchat end på tv«, sagde Spiegel.

Da der for nylig var gadekampe og demonstrationer i Hongkong, besluttede Snapchat sig dog for ikke at lægge billederne ud, hvilket skete efter »en temmelig stor intern diskussion i selskabet«.

FLEMMING YTZEN:

Evan Spiegel langede også ud efter Twitter, som i de seneste år har fungeret som samlingspunkt i forbindelse med demonstrationer og protester, lige fra dem i Mellemøsten til dem i Hongkongs såkaldte ’paraplyrevolution’. Spiegel sagde således, at en af hans »yndlingsaversioner« er it-selskaber, som forsøger at sælge revolutioner.

Reklamefolkene bliver udfordret, når de skal udvikle historier, der kan slå an blandt Snapchats brugere. Snapchat er populær, fordi de fotos, brugerne sender, gerne viser dem i »småfjollede eller halvkiksede« situationer i modsætning til de mere polerede billeder, folk lægger ud på Facebook eller Instagram.

Facebook og Twitter har overvundet udfordringen

Det kan blive en vanskelig sag ikke at overskride brugernes tolerancetærskel, når reklamebudskaberne skal kiles ind blandt de hurtige, uformelle beskeder på Snapchat.

Men lignende bekymringer så man også før Facebook og Twitters lancering af deres senere så succesrige reklamevirksomheder.

Evan Spiegel blev også spurgt om beslutningen om at sige nej tak til Facebooks Mark Zuckerbergs tilbud om at købe Snapchat for cirka 17,5 milliarder kroner. Han sagde, at man i Snapchat havde oplevet så hurtig vækst på så kort tid, at man »følte en forpligtelse til at fortsætte med at vokse sig større og se, hvad man var i stand til at få ud af det«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Yahoo tilbyder overraskende at putte penge i Snapchat

Snapchat vil blive kigget grundigt efter i sømmene. Der vil blive fulgt med i, om det kan bevise sit værd og leve op til de hastigt voksende vurderinger af dets værdi.

Yahoo skal være i forhandlinger med Snapchat om at lægge omkring 116 millioner kroner som startkapital i virksomheden, som nogle mener vil kunne blive hele 58 milliarder kroner værd. Yahoos mulige træk overraskede flere på børsen i Wall Street, eftersom Snapchat stadig ikke er begyndt at tjene penge.

Før Spiegels optræden ved arrangementet havde Max Levchin fra Yahoos bestyrelse fortalt, at han anså Snapchats planer for at være meget velfunderede.

»Vi tænker meget over, hvilke nye former for samkvem som for alvor vil få betydning for os mennesker«, sagde han. Han sagde ganske vist også, at han »ingen anelse« havde om, hvorvidt Yahoo vil investere i Snapchat, men tilføjede, at flygtige beskeder som dem på Snapchat kan blive lige så meget værd som de blot 140 anslag, man har til rådighed på Twitter.

Oversættelse: Jacob Giese

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden