Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Roald Als

Tegning: Roald Als

Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kina bruger dansk fjernvarme som våben i kampen mod giftig luft

Financial Times. Delegationer fra Kina strømmer til København for at studere den danske fjernvarmemodel.

Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Allerede før Kinas ledere i marts erklærede »krig mod forurening«, havde de sikret sig hjælp fra udlandet.

Den nordkinesiske by Anshan, der er hovedby for landets jern- og stålindustri, var blevet valgt som et pilotprojekt i kampen mod giftig luft, men kineserne manglede den nødvendige viden til at få fjernet forureningen fra de 3,5 millioner indbyggere, som er ved at blive kvalt af svovldioxid.

De tog derfor til et land, der har mindsket energiforbruget og udledningen af skadelige stoffer, samtidig med at der har været fortsat økonomisk vækst. De tog til Danmark.

København som grøn mønsterby

Danmark med sine 5,6 millioner indbyggere har oplevet en overvældende interesse fra de kommunistiske magthavere i Kina, der har mere end 200 gange så mange indbyggere. Med en reduktion i udledningen af CO2 på 40 procent siden 1990 opfattes København som en grøn mønsterby blandt de kinesiske besøgsdelegationer.

Københavns Kommune modtager nu næsten ugentligt besøg af nysgerrige kinesiske politikere og embedsmænd.

Da den daværende kinesiske præsident Hu Jintao i juni 2012 besøgte København, indgik kineserne en aftale med ingeniørvirksomheden Danfoss om at hjælpe Anshan med at komme ud af den skadelige afhængighed af kul.

Danfoss blev valgt på grund af sin store ekspertise på et område, hvor Danmark er førende i verden: effektivitetsforbedringer i enorme fjernvarmeanlæg i storbyer. Hvor Danmarks varmebranche før i tiden blev opfattet som lidt kedelige producenter af termostater og ventiler, er de danske ingeniørvirksomheder i dag helt fremme i front i en verdensomspændende strategisk og miljømæssig trend.

I fjernvarmesystemet bruger man overskudsvarmen fra elproduktion eller fabrikker til at opvarme vand. Systemet har været i brugt i adskillige årtier, men vækker nu global opmærksomhed.

»Vi havde slet ikke forestillet os, at de danske byer ville blive opfattet som foregangsbyer«, siger koncernchef Niels Christiansen fra Danfoss. »Det var ikke planlagt, men skete bare. Vi gik i gang med at indføre fjernvarme, og nu står vi med de mest moderne løsninger«.

Verdens førende økonomier forsøger at tøjle energiudgifterne og udledningen af drivhusgasser, og de kan nu konstatere, hvor dyrt det er at have ineffektive varmesystemer. Ifølge FN bruges 70 procent af al energi i storbyer, hvor halvdelen bruges på opvarmning og nedkøling. Det er grunden til, at byer fra London i Storbritannien til Darkhan i Mongoliet pludselig er blevet opmærksomme på, at København er en effektivitetsduks.

Anshan er nu blevet forvandlet til et mønstereksempel på, hvad københavnermodellen drejer sig om. I stedet for at opvarme boliger og kontorer med kulfyr vil Anshan i stedet bruge overskudsvarme fra sit store stålvalseværk og dermed udnytte energi, som tidligere er forsvundet op igennem skorstenene.

Fra 2015 forventes Anshan at forbrænde 173.000 tons kul mindre om året, og Danfoss siger, at man kan udbygge fjernvarmenettet til at reducere det årlige kulforbrug med 1,2 millioner tons.

Kina fyrer 4 milliarder tons kul af

I forhold til Kinas samlede årlige kulforbrug på godt 4 milliarder tons er der naturligvis tale om en meget beskeden begyndelse. Men Danfoss understreger, at der er en så stor koncentration af sværindustri i det nordøstlige Kina, at overskudsvarmen vil kunne bruges til at opvarme 70 procent af regionens bygninger.

I Asien fokuserer man meget klart på bekæmpelse af forurening forud for klimatopmødet COP21 i Paris i december. I Europa er interessen for større energieffektivitet blevet udløst af krisen i Ukraine, som endnu en gang har vist Europas store afhængighed af russisk naturgas.

LÆS DEBAT

Danske politikere og erhvervsfolk promoverer gerne den danske fjernvarmeløsning. Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, joker med, at han »kunne tilbringe hele året i udlandet«, hvis han tog imod alle invitationer til at fortælle om københavnermodellen.

Kul er stadig en vigtig del af Danmarks energimiks, men fjernvarmesystemet bruger i stadig stigende grad vedvarende energikilder, jordvarme og affaldsforbrænding. Planen er, at Danmark skal være helt uafhængigt af fossile brændstoffer til opvarmning fra 2035.

Efter at opvarmningsproblematikken i mange år har stået meget langt nede på klimadagsordenen, konstaterede FN i 2014, at en forbedring af varmesystemerne er et af de mest effektive våben i kampen mod klimaforandringerne.

I september opfordrede FN lokale myndigheder til at prioritere moderne varmesystemer ved at investere nu, så investeringer i energisystemer vil kunne reduceres med syv procent på verdensplan i 2030, hvorved man kan spare 795 milliarder dollars (4.866 mia. kr.).

Niels Christiansen fra Danfoss siger, at Københavns fokus på et effektivt fjernvarmesystem blev udløst af oliekrisen i 1970’erne. Krisen ramte Danmark så hårdt, at man blandt andet indførte bilfri søndage. Derudover skruede man for alvor op for investeringerne i fjernvarme, som er et relativt ukendt system i mange af verdens største økonomier.

Selv om det ikke var en ny tanke at bruge overskudsvarme til at opvarme vand, som så pumpes rundt i byernes fjernvarmesystemer, var den danske effektivitet tilsyneladende forud for sin tid. Københavns fjernvarmenet, som blev indført i 1925, er nu vokset til at være verdens største og opvarmer i dag 98 procent af byens boliger.

»For 40 år siden blev fjernvarme betragtet som en socialistisk teknologi, men den opfattelse er helt klart ændret i dag«, siger Niels Christiansen.

Ifølge OECD og Det Internationale Energiagentur har almindelige kraftværker kun en udnyttelsesgrad på 36 procent, når man ser elproduktionen i forhold til den indfyrede brændsel, hvorimod såkaldte kraft-varme-værker, der genererer både el og varme, har en udnyttelsesgrad på 56 procent. De effektive skandinaviske kraft-varme-værker har en udnyttelsesgrad på 85-90 procent.

Indtil for nylig var fjernvarme noget, der nærmest var forbeholdt de nordiske lande. Mens 60 procent af de danske boliger er tilsluttet fjernvarmenettet, ligger tallet kun på 12-14 procent i nabolandet Tyskland. I Storbritannien, hvor de fleste boliger har deres eget naturgasfyr, er mindre end en procent tilsluttet fjernvarme.

De fyrer for fuglene

Fjernvarme er almindeligt i alle de tidligere østbloklande, men forsyningssystemerne er tit ineffektive, og de uisolerede rør er ofte ført over jorden. Den enkelte beboer har tit meget lidt kontrol over, hvornår der bliver åbnet og lukket for varmen og må simpelthen åbne vinduerne, hvis der bliver for varmt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Niels Christiansen mener, at den væsentligste holdningsændring i resten af verden findes i London, hvor han har ført forhandlinger med borgmester Boris Johnson. London har et mål om at udvide sit fjernvarmenet, så det dækker 25 procent af alle nye boliger fra 2025.

Vi kan godt lide, at København er et laboratorium

Det danske ingeniørfirma Rambøll arbejder nu på at indføre fjernvarme i 10.000 boliger i London-forstaden Greenwich. I en miniudgave af det kinesiske Anshan-projekt har London også planer om at udnytte overskudsvarmen fra byens undergrundsbane. Europas største byfornyelsesprojekt, som er ved at blive gennemført i Hamburg, er også baseret på fjernvarme.

For København er den voksende interesse for at skabe mere energieffektive byer en stor erhvervsmæssig chance, og Danmark viser stolt sin hovedstad frem som eksempel på, hvad man kan opnå ved at samarbejde med danske virksomheder som Danfoss, Rambøll, Grundfos og Rockwool.

»Vi kan godt lide, at København er et laboratorium«, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.

Andre europæiske lande har også virksomheder, der arbejder inden for fjernvarmesektoren – for eksempel svenske Vattenfall og franske Dalkia – men Danmark har haft fokus på at skabe klynger af fjernvarmeforkæmpere.

Men trods de åbenlyse fordele ved den danske model er de pågældende virksomheder tilbageholdende med at sige, at de står på tærsklen til en global revolution. I stedet påpeger de de mange vanskeligheder, der er med at eksportere dansk fjernvarmeteknologi til resten af verden.

De største problemer er finansieringen og de mange gener, der er forbundet med at nedgrave og installere fjernvarme i en hel by. Rambølls koncerndirektør Jens-Peter Saul siger, at enhver borgmester, der truer med at bryde vejene op for at lægge fjernvarmerør, er nødt til at være virkelig visionær.

»Man er nødt til at have et system, der støttes af en leder, som virkelig tænker: ’Her skaber jeg noget for den næste generation og ikke blot for at vinde næste valg’. Det er virkelig en kamp«.

Danmark har været heldig

I den forstand har Danmark været heldig. Siden oliekrisen har regering og opposition som regel været enige om behovet for energieffektivitet. Københavns Kommune kautionerer for lånene til store grønne energiprojekter, og forsyningsselskabet Hofor drives som en nonprofitorganisation, hvilket er en finansieringsmodel, som er svær at kopiere i andre lande.

Selv i Kina er indførelsen af fjernvarme vanskelig trods de politiske lederes erklærede krig mod forurening. Anshan har ikke åbnet for en strøm af nye kontrakter. Niels Christiansen fremhæver dog, at der er en vældig god økonomi i Anshan-projektet: Med en investering på 40 millioner dollars (245 mio. kr.) vil byen spare 14 millioner dollars (86 mio. kr.) om året på kul. Men selv om Danfoss har rettet blikket mod adskillige andre projekter i det nordlige Kina, går udviklingen stadig langsomt.

Christiansen siger, at kinesiske byer har en lav kreditværdighed, og Danmarks Eksportkreditfond (EKF) har været tilbageholdende med at kautionere for energieffektiviseringsprojekter.

»Det er den store udfordring – det er svært at skaffe finansieringen af disse projekter. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er en af grundene til, at der ikke er sket en mere eksplosiv vækst på området«, siger Niels Christiansen.

LÆS DEBAT

Thomas Bustrup, der er direktør i Dansk Industri (DI), tilføjer, at danske virksomheder også er tilbageholdende med at afsløre detaljer om innovativ teknologi over for Kina.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Alle virksomhederne har en noget ambivalent holdning«, siger han. »De kan godt se de enorme muligheder, men de er også bange. De kan jo også se den potentielt voldsomme konkurrence«.

Jørgen Abildgaard, der er projektchef for klimaplanen i Københavns Kommune, siger, at det er svært at vurdere, hvorvidt de kinesiske besøgsdelegationer for alvor ønsker at indgå erhvervsaftaler med danske virksomheder.

»Sommetider er det svært at vide, om de bare er på studietur eller virkelig vil begynde at gøre noget«, siger han.

Oversættelse: Mette Skodborg

Med licens fra Financial Times

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden