Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

førerløst. Førerløse lastbiler kører med jernmalm ved Rio Tintos miner i det vestlige Australien. PR-foto: Christian Sprogoe/Rio Tinto

førerløst. Førerløse lastbiler kører med jernmalm ved Rio Tintos miner i det vestlige Australien. PR-foto: Christian Sprogoe/Rio Tinto

Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdens største mineselskab indsætter førerløse lastbiler i Australien

Det er mere effektivt, og sikkerheden øges ved, at folk fjernes fra farlige jobs. Prisen er dog, at der bliver færre jobs til folk med lavere uddannelser.

Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mineselskabet Rio Tinto har anskaffet sig en flåde af førerløse lastvogne ved to af sine jernminer i delstaten Pilbara i det vestlige Australien. Ifølge selskabet selv er flåden verdens største.

Det britisk-australske mineselskab prøvekører også førerløse tog og anvender fuldautomatiske bor i området. Den nye teknologi skal nedbringe omkostningerne og øge sikkerheden.

»Vores automatiske vognpark er gennemsnitlig 12 procent mere effektiv end den bemandede. Det skyldes først og fremmest, at den fjerner behovet for pauser, fravær og arbejde på skiftehold«, siger Andrew Harding, som er administrerende direktør for Rio Tintos afdeling for jernmalm.

»Innovation og teknologi er afgørende i vores bestræbelser på at øge sikkerheden«.

Rio Tinto, som er verdens største mineselskab, forsøger gennem teknologiske tiltag at nedbringe omkostningerne i forsøget på at tilpasse sig faldende råstofpriser. Prisen på jernmalm er faldet fra et maksimum på 1.250 kroner pr. ton i 2011 til nu 350 kr. pr. ton. Det skyldes opbremsningen i Kinas økonomi og overskud på verdensmarkedet.

Når man fjerner chauffører, sparer man på pauser og toiletpauser og den logistik, der har med bespisning at gøre

Tendensen er den samme i en lang række brancher, fra bil- til computerbranchen, hvor robotter og kunstig intelligens i stigende grad overtager arbejde, som tidligere blev udført af mennesker.

I regionen Pilbara i det vestlige Australien prøvekører og indsætter to konkurrerende mineselskaber, PHB Billiton og Fortescue, begge førerløse lastvogne, men Rio Tinto er længst med den automatisk teknologi.

»Det er sikrere at fjerne folk fra selve mineområdet«, siger Carla Boehl, der er tilknyttet mineinstituttet ved Curtin University i Perth.

»Det er også forbundet med omkostningsmæssige fordele. Det kan være meget bekosteligt for selskaberne, hvis medarbejderne kommer til skade på arbejdet«, siger hun og tilføjer:

»Når man fjerner chauffører, sparer man på pauser og toiletpauser og den logistik, der har med bespisning at gøre«.

Overvågning sker 1.000 km væk

De førerløse lastvogne styres af gps-teknologi og kan levere jernmalm 24 timer i døgnet, 365 dage om året. De fjernovervåges af operatører på et kontrolcenter i delstatens hovedstad, Perth, som ligger mere end 1.000 kilometer fra minerne i Yandicoogina og Nammuldi.

Rio Tinto har 69 automatiske lastvogne, hvilket udgør cirka en femtedel af den automatiske flåde i Pilbara.

Ifølge Andrew Harding medfører automatiseringen en bedre udnyttelse af materiellet, og dermed kan selskabet reducere sin vognparks størrelse og nedbringe omkostningerne.

»Vi har også set et fald på 13 procent i transportomkostningerne, hvilket skyldes øget effektivitet«, siger han.

Rio Tinto forudser, at selskabets driftsudgifter vil falde til 36 milliarder kroner i 2015. Det er mindre end halvt så meget, som da priserne på råvarer toppede i 2012.

En anden af Rio Tintos topdirektører, Sam Walsh, siger, at selskabets udgifter til at udvinde 1 ton jernmalm var 107 kroner i første halvdel af 2015, 21 procent mindre end i samme periode i fjor.

Mere end 38.000 minejobs gik tabt i Australien mellem maj 2012 og december 2014 på grund af nedskæringer og indførelsen af mere effektive arbejdsgange og teknologier. Ifølge en ny undersøgelse fra konsulentfirmaet Newport Consulting forventer 80 procent af direktørerne i minebranchen, at de kan nedbringe antallet af medarbejdere i perioden 2015-16.

Carla Boehl fra Curtin University mener dog, at ny teknologi kan skabe mere interessante jobs, samtidig med at den overflødiggør lavtuddannet arbejdskraft.

»Tendensen vil være, at kedelige ensformige jobs, som udføres i Pilbara i 50 graders varme, går tabt, men man kan også oprette nye innovative jobs med at analysere data og udvikle teknologi«, siger hun.

Oversættelse: Lorens Juul Madsen

Med licens fra Financial Times

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden