Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Banker udfordres på egen banehalvdel af it-firmaer

De gamle pengeinstitutter er bekymrede over nye firmaer, som lurer på deres lukrative domæne.

Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter Anne Bodens cv at dømme er hun en inkarneret bankier af den gamle skole. Hun har en traditionel karriere bag sig med ansættelser i Lloyd, Standard Chartered, UBS og Royal Bank of Scotland med en foreløbig kulmination som teknisk direktør i Allied Irish.

I dag er Anne Boden dog at finde i den digitale revolutions fortropper. Som administrerende direktør i Starling Bank, en nyere virksomhed i London, mener hun, at fremtidens banker slet ikke vil være at finde i gadebilledet, men kun på mobile platforme som den, hun selv er i fuld gang med at etablere.

»Store banker er alt for komplicerede. Alle deres filialer og produkter og forældede systemer er meget ineffektive«, siger Boden.

Vi har alle sammen forsømt at holde øje med de nye muligheder på nettet

Og det synspunkt er hun ikke alene med. Overalt i den finansielle sektor, men navnlig inden for bankverdenen forsøger nye firmaer at ruske op i en branche, der er gået i stå.

Der er tilsyneladende meget at komme efter, og det skyldes tre indbyrdes forbundne komplikationer. I de gyldne tider i slutningen af 90’erne og begyndelsen af 00’erne forsømte mange banker at investere i ny teknologi, idet de simpelthen foretrak at ride på bølgen og maksimere deres profit. Under finanskrisen var der imidlertid ikke tid til at tænke på investeringer i teknologi. Og i tiden efter krisen har der ikke været råd til det. Samlet set tegner der sig derfor et billede af en bankverden, der knager i samlingerne.

Branchen har været uopmærksom i årevis, siger Piyush Gupta, administrerende direktør i DBS, Singapores største kreditinstitut.

»Vi har alle sammen forsømt at holde øje med de nye muligheder på nettet«.

Banker bruger formue på at holde forældede it-systemer kørende

Koncerner, der har ekspanderet aggressivt ved at opkøbe selskaber, står med nogle af de største udfordringer, fordi de typisk har forsømt at integrere flere forskellige it-systemer. Ifølge Kartik Ramakrishnan, vicedirektør i konsulentfirmaet Capgemini, står branchen over for en meget omfattende opgave.

»Den finansielle sektor er en af de brancher, der bruger flest penge på teknologi«, siger han.

»De fleste af pengene går dog til vedligeholdelse, og det skyldes især, at det er nødvendigt at investere i at holde forældede systemer kørende«.

Royal Bank of Scotland, som lige inden finanskrisen stod i spidsen for tre finansielle selskabers opkøb af ABN Amro til 734 millioner kroner, er nærmest blevet synonym med en fejlslagen it-styring. Efter at RBS’ systemer gik ned i sommeren 2012, tog det flere uger at rydde op i et efterslæb på 100 millioner ubearbejdede transaktioner, som lukkede kunderne ude fra deres konti.

Selv om RBS siden har investeret 7,75 milliarder kroner i it, blev banken i sommer ramt af endnu en pinlig driftsfejl.

Bankerne presses

Nogle af de største banker med de største behov for at rette op på tidligere underinvesteringer bruger nu milliarder af dollars hvert år – ikke kun på at vedligeholde deres gamle systemer, men også på om muligt at opgradere dem.

»Det er på høje tid, at de traditionelle spillere indser, at de står over for nogle nye digitale udfordringer«, siger Ramakrishnan.

»Bankerne er nødt til at udvikle smidigere, mere effektiv it, så de kan reagere hurtigere på markedet, lave bedre innovation af deres produkter og forbedre deres kundepleje«.

OVERBLIK:

DBS i Singapore er en af de banker, der mener, at de stadig kan nå at rette op på tingene. Den næste generation af teknologi er nu »vores vigtigste og helt centrale prioritet«, siger Gupta, som tilføjer, at banken ikke har ubegrænset tid til rådighed.

»Hvis man ikke får styr på de digitale forandringer de næste fem år, er man ude af billedet«, siger han.

Som andre ledende bankfolk er Gupta oprørt over, at firmaer uden for bankbranchen, navnlig teknologiske giganter som Alibaba i Kina og Apple i stort set hele resten af verden, gør indhug på bankernes traditionelle domæner.

Det er navnlig disse firmaers ekspansion inden for betalingsservice, der bekymrer bankerne, fordi den direkte udfordrer bankernes relationer til kunderne.

Vi kan alle blive pengeudlånere

Andre af bankernes kerneydelser, for eksempel udlånsvirksomhed, bliver også angrebet af nye teknologifirmaer, især såkaldte peer-to-peer-udlånere, også kaldet P2P.

Ved hjælp af sofistikeret software, som kan sætte mennesker eller firmaer, der er villige til at udlåne penge, i forbindelse med andre, der ønsker at låne, kan de tilbyde billigere lån og helt fjerne et mellemled i form af en bank.

»Vi gør stabilt indhug i deres kunder«, siger Giles Andrews, en af grundlæggerne af Zopa, som er verdens ældste P2P-udlåner. »Vi fordobler vores markedsandel hvert år«, tilføjer han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En håndfuld andre initiativer udgør en lignende trussel mod det traditionelle marked for finansielle ydelser.

Inden for formuepleje har Alibaba for eksempel, takket være en kombination af velfungerende teknologi og et dominerende brand, tiltrukket sig mange penge fra hele Kina.

Stramme krav svækker bankerne

Det er dog inden for bankydelser, at de største udfordringer tegner sig. Her står store og små teknologivirksomheder styrket i konkurrencen på grund af de stadig mere omfattende juridiske begrænsninger, som traditionelle banker er blevet pålagt efter finanskrisen.

Mens bankerne har været nødt til at affinde sig med skrappere krav til deres soliditet, hvilket har gjort mange af deres centrale låneydelser dyrere, er udfordrerne uden for branchen ikke pålagt lige så hårde restriktioner.

I visse lande er politikere ligefrem gået langt for at favorisere ikkebanker, vel vidende at der er stemmer i at gøre livet surere for nogle af de finansielle institutioner, som vi sætter i forbindelse med finanskrisen.

I Storbritannien får P2P-långivning for eksempel snart samme bevågenhed fra regeringen og bliver begunstiget med de samme skattefordele som private opsparingskonti. Samtidig er det blevet varslet, at traditionelle banker pålægges en særlig bankafgift på 8 procent.

Bankerne svarer igen med store investeringer

Banksektoren sidder ikke med hænderne i skødet, mens den bliver angrebet. Nu, hvor man er kommet sig over den traumatiske finanskrise og mange af de udgifter, lovgivningen efter krisen medførte, er de stærkere af bankerne ikke alene begyndt at investere massivt i usynlig it-til administration. Der investeres også temmelig meget i den teknologi, der møder kunderne for at sikre, at bankerne i det mindste kan holde trit med deres nye konkurrenter.

Anne Boden fra Starling Bank mener, at den slags initiativer er temmelig misforståede, fordi de højteknologiske facader stadig hviler på bankernes gamle infrastruktur.

Om sin egen virksomhed siger hun: »Vi er anderledes. Vi vil kunne stille anfordringskonti gratis til kundernes rådighed uden at være afhængige af andre produkter«.

»Det skyldes, at vi ikke har det store netværk af filialer og forældede systemer hængende over hovedet«.

Hvis hun har ret, ligger det største potentiale for en mere moderne bankdrift måske i de nye vækstmarkeder, hvor der ikke på forhånd findes en gammel infrastruktur.

Mange steder i Afrika er betalingssystemer, der bygger på traditionelle mobiltelefoner og ikke smartphones, for eksempel meget udbredt. På sådan et marked har udlånere med teknologisk indsigt gode muligheder for at klare sig.

Finansbranchen står ved en skillevej

Mange mener dog, at den nuværende fase, hvor traditionelle finansielle ydelser udfordres af nye teknologifirmaer, vil munde ud i en ny verdensorden, hvor de bedste af de gamle aktører tager den nyeste teknologi til sig, enten ved egen kraft eller ved at opkøbe andre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Finansbranchen står ved en skillevej«, siger Kartik Ramakrishnan.

»Men vi er helt overbevist om, at visse firmaer vil genvinde initiativet og tage udfordringen fra de nye digitale udfordrere op med deres egne midler«.

»Vi vil måske ligefrem se, at der opstår nye partnerskaber, hvor etablerede firmaer og deres udfordrere går sammen i et partnerskab, der tjener begge firmaers interesser«, siger Kartik Ramakrishnan.

Oversættelse: Lorens Juul Madsen
Med licens fra Financial Times

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden