Efter Anne Bodens cv at dømme er hun en inkarneret bankier af den gamle skole. Hun har en traditionel karriere bag sig med ansættelser i Lloyd, Standard Chartered, UBS og Royal Bank of Scotland med en foreløbig kulmination som teknisk direktør i Allied Irish.
I dag er Anne Boden dog at finde i den digitale revolutions fortropper. Som administrerende direktør i Starling Bank, en nyere virksomhed i London, mener hun, at fremtidens banker slet ikke vil være at finde i gadebilledet, men kun på mobile platforme som den, hun selv er i fuld gang med at etablere.
»Store banker er alt for komplicerede. Alle deres filialer og produkter og forældede systemer er meget ineffektive«, siger Boden.
Vi har alle sammen forsømt at holde øje med de nye muligheder på nettet
Piyush Gupta, direktør
Og det synspunkt er hun ikke alene med. Overalt i den finansielle sektor, men navnlig inden for bankverdenen forsøger nye firmaer at ruske op i en branche, der er gået i stå.
Der er tilsyneladende meget at komme efter, og det skyldes tre indbyrdes forbundne komplikationer. I de gyldne tider i slutningen af 90’erne og begyndelsen af 00’erne forsømte mange banker at investere i ny teknologi, idet de simpelthen foretrak at ride på bølgen og maksimere deres profit. Under finanskrisen var der imidlertid ikke tid til at tænke på investeringer i teknologi. Og i tiden efter krisen har der ikke været råd til det. Samlet set tegner der sig derfor et billede af en bankverden, der knager i samlingerne.
Branchen har været uopmærksom i årevis, siger Piyush Gupta, administrerende direktør i DBS, Singapores største kreditinstitut.
»Vi har alle sammen forsømt at holde øje med de nye muligheder på nettet«.
Banker bruger formue på at holde forældede it-systemer kørende
Koncerner, der har ekspanderet aggressivt ved at opkøbe selskaber, står med nogle af de største udfordringer, fordi de typisk har forsømt at integrere flere forskellige it-systemer. Ifølge Kartik Ramakrishnan, vicedirektør i konsulentfirmaet Capgemini, står branchen over for en meget omfattende opgave.
»Den finansielle sektor er en af de brancher, der bruger flest penge på teknologi«, siger han.
»De fleste af pengene går dog til vedligeholdelse, og det skyldes især, at det er nødvendigt at investere i at holde forældede systemer kørende«.
Royal Bank of Scotland, som lige inden finanskrisen stod i spidsen for tre finansielle selskabers opkøb af ABN Amro til 734 millioner kroner, er nærmest blevet synonym med en fejlslagen it-styring. Efter at RBS’ systemer gik ned i sommeren 2012, tog det flere uger at rydde op i et efterslæb på 100 millioner ubearbejdede transaktioner, som lukkede kunderne ude fra deres konti.
Selv om RBS siden har investeret 7,75 milliarder kroner i it, blev banken i sommer ramt af endnu en pinlig driftsfejl.
Bankerne presses
Nogle af de største banker med de største behov for at rette op på tidligere underinvesteringer bruger nu milliarder af dollars hvert år – ikke kun på at vedligeholde deres gamle systemer, men også på om muligt at opgradere dem.
»Det er på høje tid, at de traditionelle spillere indser, at de står over for nogle nye digitale udfordringer«, siger Ramakrishnan.
»Bankerne er nødt til at udvikle smidigere, mere effektiv it, så de kan reagere hurtigere på markedet, lave bedre innovation af deres produkter og forbedre deres kundepleje«.
OVERBLIK:
DBS i Singapore er en af de banker, der mener, at de stadig kan nå at rette op på tingene. Den næste generation af teknologi er nu »vores vigtigste og helt centrale prioritet«, siger Gupta, som tilføjer, at banken ikke har ubegrænset tid til rådighed.
»Hvis man ikke får styr på de digitale forandringer de næste fem år, er man ude af billedet«, siger han.
Som andre ledende bankfolk er Gupta oprørt over, at firmaer uden for bankbranchen, navnlig teknologiske giganter som Alibaba i Kina og Apple i stort set hele resten af verden, gør indhug på bankernes traditionelle domæner.
Det er navnlig disse firmaers ekspansion inden for betalingsservice, der bekymrer bankerne, fordi den direkte udfordrer bankernes relationer til kunderne.
Vi kan alle blive pengeudlånere
Andre af bankernes kerneydelser, for eksempel udlånsvirksomhed, bliver også angrebet af nye teknologifirmaer, især såkaldte peer-to-peer-udlånere, også kaldet P2P.
Ved hjælp af sofistikeret software, som kan sætte mennesker eller firmaer, der er villige til at udlåne penge, i forbindelse med andre, der ønsker at låne, kan de tilbyde billigere lån og helt fjerne et mellemled i form af en bank.
»Vi gør stabilt indhug i deres kunder«, siger Giles Andrews, en af grundlæggerne af Zopa, som er verdens ældste P2P-udlåner. »Vi fordobler vores markedsandel hvert år«, tilføjer han.
