Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

banebrydende. Microsofts øverste chef, Satya Nadella, fotograferet i Berlin i dag, hvor han præsenterede Microsofts udsædvanlige træk mod spionage.
Foto: Gregor Fischer/AP

banebrydende. Microsofts øverste chef, Satya Nadella, fotograferet i Berlin i dag, hvor han præsenterede Microsofts udsædvanlige træk mod spionage.

Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dramatisk Microsoft-træk skal sikre kunder mod amerikansk spionage

Microsoft har besluttet at flytte ikke-amerikanske kunders data til nye europæiske centre, der oprettes for at beskytte brugerne mod at blive overvåget af den amerikanske regering. Det er en de hidtil mest drastiske reaktioner på skandalen om USA’s masseovervågning.

Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det amerikanske softwarevirksomhed meddeler, at den er i færd med at etablere nye datacentre i Tyskland, og at kontrollen med centrene overdrages til det tyske telekomselskab Deutsche Telekom.

Den juridiske og tekniske opbygning af ordningen har til formål at holde data tilhørende europæiske regeringer og virksomheder samt millioner af privatpersoner uden for de amerikanske myndigheders rækkevidde.

»De nye datacenter-regioner vil give kunderne adgang til hele Microsofts cloudkapacitet i Tyskland og sikre, at det er et tysk selskab, der har kontrol over dataene«, sagde Microsofts topchef, Satya Nadella, på en pressekonference i Berlin onsdag.

It-analytikere beskriver manøvren som »en milepæl« og siger, at det første gang, en stor amerikansk it-koncern åbent har erkendt, at den er ude af stand til at beskytte kundernes data mod den amerikanske regerings overvågning.

Microsofts initiativ kan udløse en dominoeffekt i branchen, fordi det sætter nye og skrappe krav til datasikkerhed, som kunderne muligvis snart vil kræve af andre udbydere af cloud-lagring, herunder Google, Amazon og Oracle.

Den amerikanske it-branche kæmper for at genskabe tilliden hos sine europæiske kunder i kølvandet på whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer af, hvordan NSA og andre amerikanske efterretningstjenester foretager masseovervågning via internettet.

Derfor har flere af de amerikanske selskaber taget initiativ til at bygge datacentre i europæiske lande. Men mange europæiske kunder føler sig alligevel ikke overbevist om, at det er nok til at beskytte dem mod spionage.

»Jeg tror, at Microsoft er nået til den erkendelse, at det ikke kan løbe fra, at det er et amerikansk selskab«, siger Carsten Casper, analytiker hos researchgruppen Gartner. »Det er mere reelt, synes jeg, end det man oplever hos andre selskaber, der flytter datacentre til Europa i et forsøg på at berolige kunderne, men hvor man i virkeligheden må spørge, hvad det skal nytte, når man alligevel uden større problemer kan få adgang til datacentrene fra udlandet?«.

Andre analytikere påpeger, at Microsofts manøvre kan komplicere forhandlingerne mellem USA og EU om en ny transatlantisk aftale om datadeling – den såkaldte Safe Harbour-aftale. Forhandlingerne er stødt på grund flere gange i de seneste måneder, netop på grund af det ømtålelige politiske spørgsmål om overvågning.

I Microsofts tyske model bliver det T-Systems, et datterselskab under Deutsche Telekom, der skal drive to nye datacentre, som tages i brug i slutningen af 2016. Centrene skal udelukkende bruges til at lagre oplysninger for Microsofts europæiske kunder, der også vil afkrævet højere betaling for at få lagret data på denne måde.

T-Systems skal fungere som ’adminstrator’ af centrene, og Microsoft understreger, at ingen af dets egne medarbejdere kan få adgang til de lagrede data uden tilladelse fra det tyske selskab.

Selskaberne siger, at Microsoft med denne model ikke behøver at efterleve krav fra den amerikanske regering om at udlevere data. Officielle forespørgsler skal i stedet gå gennem de tyske myndigheder.

Tysklands love om databeskyttelse regnes blandt de skrappeste i Europa.

Administrator-ordningen er også en reaktion på Microsofts juridiske kamp mod en kendelse fra en domstol i New York, der forsøger at tvinge selskabet til at udlevere en amerikansk statsborgers e-mails, som ligger på Microsoft-server i Irland.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Brad Smith, Microsofts juridiske chef, har gjort retstvisten til en principsag i selskabets modangreb på myndighedernes krav om udlevering af personlige oplysninger, og han siger, at han om nødvendigt vil føre den hele vejen til USA’s højesteret.

Hos Microsofts konkurrenter i branchen følger man nøje med i den højt profilerede sag, for dens udfald kan skabe præcedens og vende op og ned på, hvordan it-selskaberne kan drive forretning. Det problem rummer Microsofts tyske plan en løsning på, hvis selskabet skulle tabe sagen.

Men Paul Miller fra Forrester Research siger, at administrator-modellen sandsynligvis også vil komme under juridisk beskydning i USA.

»Som med alle nye juridiske manøvrer ved vi ikke om den holder vand, før den er blevet prøvet ved en domstol«, siger han. »Microsofts og T-Systems advokater er rigtig dygtige, og de siger, at den holder vand. Men man kan være sikker på, at modpartens advokater vil lede efter ethvert hul, der måtte være«.

I sidste måned gav EU det digitale samarbejde hen over Atlanten et alvorligt skud for boven ved at skrotte en 15 år gammel aftale, der gav amerikanske it-selskaber lov til at sende store mængder personoplysninger om europæere til USA.

EU-domstolens beslutning om at annullere den hidtidige Safe Harbour-aftale har tvunget tusinder af virksomheder ud i overvejelser om, hvordan de skal skifte juridisk praksis for at undgå at bryde loven. De europæiske myndigheder, der forvalter reglerne for databeskyttelse, har givet virksomhederne frist til januar til at finde alternative aftaler om overførsel af data.

USA og EU arbejder på at skabe en ny Safe Harbour-aftale, men analytikere vurderer, at Microsofts udspil kan give blod på tanden hos de EU-diplomater, der gerne vil have stærkere garantier for, at borgernes data ikke bliver omfattet af den systematiske amerikanske overvågning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det her vil lægge pres på de forhandlere, der forsøger at indgå en ny aftale om datasikkerhed mellem USA og Europa«, siger Carsten Casper. »Puslespillet har fået en ekstra brik«.

Oversættelse: Tonny Pedersen

Med licens fra Financial Times

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden