Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hillary Clinton angriber gigantisk fusion mellem Viagra og botox

Pfizer står til at spare 150 milliarder kroner i skat ved at flytte til Irland.

Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pfizers topchef har bedt de amerikanske myndigheder om at give grønt lys til selskabets overtagelse af Allergan – en handel til en værdi af 1.100 milliarder kroner – selv om en række politikere med Hillary Clinton i spidsen protester over lægemiddelproducentens forsøg på at slippe billigere i skat ved at flytte adresse fra USA og rykke ind hos Allergan i Irland.

Der er tale om den tredje største virksomhedshandel i historien, og den kommer mod slutningen af et år, der har været præget af hæsblæsende aktivitet, når det gælder fusioner og overtagelser: Siden begyndelsen af 2015 er der handlet virksomheder for 30.000 milliarder kroner på verdensplan. Det slår den hidtidige rekord, der blev sat i 2007, lige før finanskrisen, skriver Thomson Reuters.

Pfizer sparer 150 millioner i skat

Pfizer, der blev grundlagt i Brooklyn i New York i 1849, står til at spare knap 150 milliarder kroner på kommende skatteudgifter ved at flytte den nye sammenbragte koncern til Irland, vurderer skatteeksperter. Tidligere har andre amerikanske erhvervskæmper, herunder Burger King og kabel-tv-selskabet Liberty Cable, lavet samme manøvre: De er flyttet til udlandet for at slippe billigere i skat.

Handlen, der skal godkendes endeligt af de amerikanske finansmyndigheder for at gå igennem, har udløst kritik fra Hillary Clinton, der er favorit til at blive demokraternes præsidentkandidat.

Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor politikerne ikke bakker det op, eller hvorfor nogen skulle ønske at forhindre denne transaktion

Ian Read, Pfizers topchef, afviser kritikken og siger, at overtagelsen gør det muligt for den nye koncern at bruge flere penge på at udvikle ny medicin, fordi den nu får adgang til midler, der tidligere har været fastfrosset i udlandet.

»Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor politikerne ikke bakker det op, eller hvorfor nogen skulle ønske at forhindre denne transaktion«, siger Ian Read. »Det er en strålende handel for USA, fordi den frigør vores kapacitet til at investere i amerikansk forskning«.

Samtidig har de to virksomheder dog meddelt, at de regner med at beskære deres samlede budget for forskning og udvikling med omkring 4,6 millioner kroner over de næste tre år som led i en større besparelse, der skal barbere 14 milliarder kroner af omkostningerne. Frank D’Amelio, Pfizers økonomidirektør, siger, at den nye koncern får en effektiv skattesats på 17-18 procent, når handlen er gennemført, mod 25,5 procent i 2014.

Pfizer forsøgte forgæves at overtage britisk-svensk selskab

Det er anden gang, Ian Read forsøger at opkøbe et selskab i udlandet for at nedbringe skatteregningen: For halvandet år siden bød Pfizer 480 milliarder kroner for det britisk-svenske selskab AstraZeneca, men handlen blev opgivet efter pres fra britiske politikere.

Pfizers forsøg på at overtage Allergan finder også sted på tidspunkt, hvor stemningen er imod den slags handler. Præsident Barack Obama har kaldt overtagelser med henblik på at undgå amerikansk selskabsskat for »upatriotiske«, og medicinpriser er blevet et varmt emne i præsidentvalgkampen.

»Den fusion, der er foreslået, og de skattemanøvrer, som andre virksomheder har foretaget, betyder, at de amerikanske skatteydere bliver sorteper«, siger Hillary Clinton og tilføjer, at hun inden længe vil foreslå »konkrete foranstaltninger for at forhindre den slags transaktioner«.

Oversættelse: Tonny Pedersen Med licens fra Financial Times

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden