Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

overvægt. Fedme er et stort problem i USA, hvor næsten en trejdedel af befolkningen er overvægtige. Nærmere bestemt 78,9 millioner voksne og 12,7 millioner børn.
Foto: Mark Lennihan (arkiv)/AP

overvægt. Fedme er et stort problem i USA, hvor næsten en trejdedel af befolkningen er overvægtige. Nærmere bestemt 78,9 millioner voksne og 12,7 millioner børn.

Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cola-sundhedschef går efter kritik af millionstøtte til antifedme-gruppe

Coca-Cola beskyldes for at påvirke sundhedsbudskaber om fedme, så at sukkerholdige drikke fremstår mindre negativt.

Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Coca-Colas øverste chef for forskning og sundhed, Rhona Applebaum, forlader verdens største sodavandsfirma, efter at firmaet er blevet kritiseret for at have påvirket budskaberne fra en antifedmeorganisation, som firmaet har sponsoreret.

Forskningschefen og Coca-Cola har været genstand for debat på grund af forholdet til nonprofitorganisationen Global Energy Balance Network (GEBN). Det begyndte med en artikel i New York Times i august måned, hvori firmaet blev kritiseret for at bruge sin økonomiske indflydelse til at påvirke GEBN’s forskning i retning af at nedtone den rolle, sukkerholdige drikke som Coca-Cola spiller i fedmeepidemien.

Uddrag af emails er blevet offentliggjort

I september besluttede Coca-Cola at offentliggøre, hvilke organisationer firmaet sponsorerer, og hvor meget det har givet til dem, for at skabe »gennemsigtighed«.

Men diskussionen døde ikke hen. Tidligt tirsdag – og før Coca-Cola udsendte en erklæring om Rhona Applebaums fratræden – offentliggjorde Associated Press uddrag af e-mails, der angiveligt har været udvekslet mellem hende og medlemmer af GEBN, og som viser, hvilken rolle hun selv og Coca-Cola har spillet i forhold til at hjælpe med at forme GEBN’s budskaber.

Det er blevet klart for os, at der ikke har været en tilstrækkelig grad af gennemsigtighed med hensyn til firmaets engagement i Global Energy Balance Network.

GEBN har benægtet påstande om, at organisationen har fremhævet fysisk aktivitet på bekostning af kostvaner, og siger i en erklæring på sin hjemmeside, at »intet kunne være mere fjernt fra sandheden«. Coca-Cola har givet GEBN godt 7 millioner kroner ud af den samlede sum på små 900 millioner kroner, firmaet har givet til videnskabelig forskning i de seneste fem år.

Muhtar Kent, der er både bestyrelsesformand og administrerende direktør i Coca-Cola, siger i en udtalelse, der kom ud i tirsdags: »Vores støtte til videnskabelig forskning har været baseret på et ønske om at søge en mere holistisk og brugbar tilgang, der er baseret på den bedste dokumentation. Det er blevet klart for os, at der ikke har været en tilstrækkelig grad af gennemsigtighed med hensyn til firmaets engagement i Global Energy Balance Network. Vi har tydeligvis mere arbejde at gøre for at afspejle vores gode firmas værdier i alt, hvad vi foretager os«.

USA kæmper med at få kontrol over fedmeepidemien, som efterhånden har ramt næsten en tredjedel af de voksne amerikanere eller 78,6 millioner, og 17 procent af børnene eller 12,7 millioner, ifølge forebyggelsescentret Centers for Disease Control and Prevention.

De sukkerholdige drikke er så udbredte og så fast en bestanddel af folks liv, at Coca-Cola og PepsiCo er kommet i skudlinjen, i takt med at det i stigende grad bliver klart, at der er sammenhæng mellem øget kalorieindtag, vægtøgning og sygdomme som for eksempel type 2-diabetes.

Kostvanerne har imidlertid langsomt ændret sig, og salget af sodavand er faldet i det seneste årti. Mange amerikanere vælger sundere alternativer og drikker mindre mængder, hvilket har tilskyndet Coca-Cola til at indføre mindre størrelser forpakninger af deres sodavand. Firmaet siger, at mere end en fjerdedel af de læskedrikke, det producerer, findes i varianter med reduceret, lavt eller nul kalorieindhold.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Applebaum skulle have truffet beslutningen i sidste måned

Mens firmaets erklæring kom tirsdag i denne uge, traf Rhona Applebaum allerede sin beslutning om at fratræde sin stilling i begyndelsen af oktober, ifølge en person, der kender sagen godt. Det vil sige kun få dage efter at Coca-Cola offentliggjorde, hvor meget det har brugt på at sponsorere sundhedsforskning.

På en intern blog til de ansatte har Sandy Douglas, der er forretningschef for Coca-Colas nordamerikanske marked, indrømmet, at forholdet mellem firmaet, branchen og sundhedsforkæmpere har været »for modsætningsfyldt og ufrugtbart«, hvilket han vil arbejde på at ændre.

Rhona Applebaum blev ansat i Coca-Cola i 2004 og havde før da i tre år været medlem af den rådgivende videnskabelige komité hos FDA, de amerikanske levneds- og lægemiddelmyndigheder.

Oversættelse: Jakob Haff Med licens fra Financial Times

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden