Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Illustration: Aslak Elias Kelkka

Illustration: Aslak Elias Kelkka

Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Apps forandrer alt for forskere

Men værktøjer, som stilles gratis til rådighed, skaber samtidig bekymring for datasikkerheden.

Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stanley Shaw, forsker ved Massachusetts General Hospital i Boston, kan tydeligt huske den tid, da de fleste videnskabsfolk havde problemer med at skaffe forsøgspersoner til deres forskningsprojekter. Økonomiske begrænsninger betød, at den slags forsøg som oftest blev koncentreret om et meget lille geografisk område, og forskerne måtte søge frivillige deltagere ved at indrykke avisannoncer eller lignende. Forsøgspersonerne skulle så foretage månedlige optegnelser eller jævnligt lade sig interviewe af forskerne. Herefter blev resultaterne samlet ind, og det kunne tage flere år, før de blev udgivet som en forskningsartikel, ofte uden at deltagerne selv fik noget at vide om resultaterne.

Set i et forskningsperspektiv forandrer sådan en app alt

Men sådan er det ikke længere for Stanley Shaw, og det skyldes appen GlucoSuccess, som han har installeret på sin iPhone, konkluderer han. GlucoSuccess har siden marts været tilgængelig i Apples App Store, og i løbet af et par måneder har 5.600 personer tilmeldt sig appen, enten fordi de har diabetes 2 eller har et så højt blodsukkerniveau, at de kan siges at have et forstadie til sukkersyge. Deltagerne indtaster detaljer om deres vægt, blodsukker, motion og mad, hvorefter oplysningerne næsten øjeblikkeligt ryger videre til forskerne.

»Set i et forskningsperspektiv forandrer sådan en app alt«, siger Stanley Shaw.

»Smartphones er gode til at indsamle data, fordi forsøgspersonerne altid har dem på sig, og de indgår som en naturlig del af deres hverdag. Det giver os et enestående indblik i personernes helbredstilstand«.

Nye apps kan måske også diagnosticere autisme

Stanley Shaw er ikke ene om at se, hvordan teknologien er ved at revolutionere lægevidenskaben. Der er allerede gennemført en lang række tilsvarende helbredsmæssige forskningsprojekter, ofte med udgangspunkt i frit tilgængelige apps. Lægerne har eksempelvis brugt dem til forskning i astma, Parkinsons, brystcancer og kredsløbssygdomme. Projekterne har haft så stor succes, at forskerne i den seneste tid har lanceret nye apps for at finde ud af, om smartphones også kan bidrage til at diagnosticere autisme, hudkræft eller endda epilepsi.

De nye apps åbner for et helt nyt indblik i sygdomme og i, hvordan man kan spore dem, måle dem eller holde dem nede – noget, der har fået mundvandet til at løbe i medicinalvirksomhederne, som ser en mulighed for at nedbringe deres omkostninger ved traditionelle kliniske forsøg.

En af grundene til det er, at forskningen har nydt godt af Apples beslutning om at gøre det udstyr, der går under navnet ResearchKit, gratis. Computernørderne kalder den slags ’API’ (Application Programming Interface, red.), og det giver forskerne mulighed for at udvikle lige så brugervenlige og smarte apps som dem, man kender fra det kommercielle marked.

Desuden er ResearchKit udviklet, så det kan samarbejde med Apples HealthKit, der bruger hardware til at måle og tælle, hvor meget man bevæger sig, for eksempel hvor mange skridt man tager i løbet af en dag. De forskellige apps kan dele og udveksle data indbyrdes.

Udstrakt til hele verden

Eric Schadt, institutleder på en afdeling på Mount Sinai Hospital i New York, der har gennemført et forskningsprojekt om astma, er en varm fortaler for mobilteknologien og alle de fordele, den kan få for lægevidenskaben.

»Fremtiden for forskningen ligger netop i den slags undersøgelser, hvor man kan indlemme et langt bredere spekter af befolkningen, og hvor vi ikke længere skal lade os begrænse af de geografiske rammer eller af, om vi rent fysisk har adgang til forsøgspersonerne«, siger han.

Han henviser til målelige variabler som deltagernes blodsukkertal eller astmaanfald og giver udtryk for, at der er udsigt til langt flere opdagelser med langt færre omkostninger.

»Der er faktisk ingen rigtige ulemper«, tilføjer han.

Forsøgene udføres over hele verden. Appen ’MyHeartCounts’, der er udviklet til folk med hjerte-kar-sygdomme, er nu tilgængelig i store dele af Europa og Asien, og flere lande kommer til. Det giver forskerne et værktøj til at granske, hvordan kultur, spisevaner og livsstil kan have stor indflydelse på helbredet.

»Før i tiden kunne det tage flere årtier at lave den slags forskning, før undersøgelserne kunne give os ny viden«, siger skotske Euan Ashley fra Stanford University i Californien, hvor han står i spidsen for medicinstudiets forskning i hjerte-kar-sygdomme.

Alene den første uge meldte 10.000 personer sig til hans undersøgelse. Efter et halvt år er der nu 50.000 deltagere, hvilket er langt flere end de få hundrede forsøgspersoner, der typisk indgår i traditionelle forsøg.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Særligt til Apple-kunder

Jeff Williams, produktionschef i Apple, fortæller, at ResearchKit er udviklet af en lille gruppe ansatte, der var mere interesseret i de fordele, teknologien kunne give forskningen, end i Apples mulighed for at tjene penge.

»Lægevidenskaben har gennem tiden gjort forbløffende fremskridt inden for sundhedspleje og sygdomsbehandling, men forskningen var nærmest gået i stå og befandt sig i en form for tidslomme«, siger han.

»Da vi så, at det var et problem, tænkte vi, at det lige netop var sådan noget, teknologien kunne hjælpe med. Det hele handler om at få forskningsprocessen til at foregå så gnidningsløst som muligt«.

Apples rolle har været at udvikle softwaren til ResearchKit og hjælpe med til at lancere de 5 første apps. It-virksomheden har også skudt penge i et projekt, der skal finde frem til de bedste måder at foretage kognitive målinger på, så ResearchKit kan bruges til at måle for eksempel Alzheimers med.

Naturligvis nyder Apple godt af samtlige de anvendelsesmuligheder, der gør en iPhone mere attraktiv for kunderne. I dette tilfælde stiller selskabet dog ResearchKit gratis til rådighed som såkaldt open source-software, hvilket også betyder, at det uden omkostninger kan ’overføres’ til telefoner, der bruger Android. Indtil videre er der dog ingen, der har gjort det, så forsøgspersonerne kan altså kun deltage, hvis de har en iPhone.

Det bekymrer nogle forskere, at Apples kunder, der udgør en femtedel af det globale marked for smartphones, også ofte tilhører en relativt velstillet del af befolkningen. Det kan skabe en forskydning af forskningen i retning af en større interesse for sygdomme, hvor folks indkomst, spisevaner og livsstil har stor indflydelse, for eksempel når det gælder diabetes.

Det skaber naturligvis også bekymring, at de mange medicinske oplysninger, der sendes videre, er af meget privat karakter. Det kan give problemer med at sikre privatlivets fred. De oplysninger, de forskellige apps indsamler, lægges ikke på Apples egne servere, men opbevares i Seattle hos den almennyttige institution Sage Bionetworks, som førnævnte Eric Schadt har været med til at grundlægge. Alle data bliver så at sige skrubbet rene for personfølsomme oplysninger, men forsøgspersonerne skal oplyse navn og telefonnummer for at deltage.

Feedback ændrer adfærden

Trods disse helt reelle bekymringer er det potentiale, Apples værktøjer har for forskningen, enormt, hvilket også fremgår af de metoder, der bliver brugt til dataindsamling. I eksempelvis diabetesundersøgelsen indgår ikke bare skridttællere, men også målere, der ved hjælp af Bluetooth måler deltagernes blodsukker, og resultaterne bliver så sendt videre automatisk, hvilket nedbringer risikoen for fejl.

Forskeren Ray Dorsey fra University of Rochester, der står i spidsen for den forskningsundersøgelse, der omhandler Parkinsons, fortæller, at han via appen har fået 14.000 deltagere, hvoraf 1.400 har diagnosen Parkinsons. Det gør hans undersøgelse til en af de største, der nogensinde er foretaget på området.

Og Eric Schadt fra Mount Sinai Hospital siger, at de 8.800 deltagere i hans undersøgelse om astma foruden selve forskningen har vist ham, at blot det at deltage i undersøgelsen om astma rent faktisk får dem til at ændre adfærd til det bedre takket være den feedback, de modtager. En iPhone videresender data om deltagerens aktiviteter, og forskerne har – ved hjælp af oplysninger fra den indbyggede gps-chip – mulighed for at nærmere at undersøge forbindelsen mellem et astmaanfald og vejret, pollentallene eller forureningsniveauet på det pågældende sted og tidspunkt. Deltagerne får udleveret inhalatorer, der fungerer via Bluetooth og kan give forskerne besked, når brugerne får er astmaanfald.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At apps nu også kan give feedback til brugerne (deltagerne), er et klart fremskridt i forhold til tidligere.

»Appen kan nu hjælpe folk med at tage vare på deres egen tilstand, også fordi de får feedback på måder, som lægfolk har lettere ved at forstå«, siger Eric Schadt.

Oversættelse: Jacob Giese
Med licens fra Financial Times

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden