'Dette kan du ikke læse på Facebook', stod der på forsiden af New York Post forleden. Overskriften var ikke en henvisning til historien på side 1 – om en en 92-årig mands formodede planer om gruppesex – men om tabloidavisens højreorienterede nyheder.
En stribe amerikanske konservative, herunder den republikanske formand for Senatets handelskommission og det konservative nyhedssite Drudge Report, har højlydt sået tvivl om, hvorvidt Facebook manipulerer med sine trending topics (populære emner, red.) og dermed forfordeler nyhedshistorier fra højreorienterede medier.
Sagen blussede op, da en tidligere nyhedsformidler fra det sociale netværk fortalte tech-bloggen Gizmodo, at Facebook forhindrede historier om Mitt Romney, Rand Paul og andre konservative i at være at finde på listen over populære emner, der blandt engelsksprogede brugere dukker op i et panel i højre side og er med til at give et øjebliksbillede af nyhedsstrømmen.
Mark Zuckerberg, Facebooks direktør, tog torsdag i forrige uge for første gang til orde, da han sagde, at han endnu ikke havde fundet bevis på, at der var hold i anklagerne. Ikke desto mindre vil der blive iværksat en grundig undersøgelse, sagde han, og han agtede at mødes med konservative og andre fra det politiske spektrum for at drøfte emnet.
Hensigten med Zuckerbergs udmelding var at lukke munden på de kritiske røster og mistanken om, at Facebook i al hemmelighed forsøger at præge sine 1 milliard brugeres politiske synspunkter. Ikke desto mindre har kontroversen været med til at fremhæve, hvor indflydelsesrig verdens største sociale medie er blevet som formidler af nyheder. Facebooks algoritme – der hver dag sigter tusindvis af historier for at give brugerne en direkte nyhedsoversigt – har udviklet sig til en af verdens mest magtfulde gatekeepers.
Der er formentlig mindre åbenhed omkring de tekniske finesser, der ligger bag konstruktionen af en algoritme ... end hos nyhedsorganisationer
Amy Mitchell, Pew Research Center
»Facebook har en enorm indflydelse og magt over informationsstrømmen«, siger Jim Andersen, direktør for SocialFlow, der udvikler software, som udgivere bruger til hver måned at offentliggøre en halv million nyhedshistorier på Facebook og andre sociale medier.
Digital direktør Frederik Widemann fortæller om Politikens algoritmer. Kilde: Politiken TV: Videojournalist: Johannes Skov Andersen
Gennemsnitsbrugeren bruger hver dag 50 minutter på Facebook og andre af virksomhedens apps, heriblandt Instagram. Ifølge en undersøgelse fra amerikanske Knight Foundation modtager omtrent 70 procent af Facebooks brugere deres nyheder på platformen.
Mere magt til læseren
Spørgsmålet er, om Facebook i kraft af at have opnået en så fremtrædende position som leverandør af nyheder og information skal påtage sig et ansvar i lighed med traditionelle medier. Bør man for eksempel formidle nyheder, der er vigtige, og som omhandler krigsforbrydelser eller en humanitær krise, selv om brugerne næppe læser eller deler dem?
TV: Sådan fungerer Politikens algoritmer
Digital direktør Frederik Widemann fortæller om Politikens algoritmer. Kilde: Politiken TV: Videojournalist: Johannes Skov Andersen
Hvor medieforbruget i øvrigt er delt mellem tv-kanaler, aviser og hjemmesider, som folk vælger at se eller læse, er en stor del af indholdet på Facebook defineret af algoritmen, der skønner, hvad brugerne vil læse, baseret på deres historik samt deres venners gøren og laden.
»I virkeligheden er der for meget indhold, og alt sammen konkurrerer det om forbrugernes begrænsede opmærksomhed. Algoritmernes rolle og hele processen med at afgøre, hvad vi præsenteres for, bliver vigtigere og vigtigere«, siger Jim Andersen.
Da fjernsynet var et nyt medie, dominerede public service-kanalerne, som var underlagt kontrolinstanser, der kunne holde øje med, hvad redaktørerne valgte at bringe i deres nyhedsudsendelser. Men de sociale medier er uregulerede, og patenterede algoritmer er vanskeligere at gøre sig klog på.
Amy Mitchell, der forsker i journalistik for tænketanken Pew Research Center, siger, at selv hvis der ikke er nogen hos Facebook, der manipulerer med de populære emner, afspejler algoritmerne de valg, som ingeniører bag teknologien har truffet.
»Der er formentlig mindre åbenhed omkring de tekniske finesser, der ligger bag konstruktionen af en algoritme ... end hos nyhedsorganisationer, hvor man har været fast i mælet: Sådan her gør vi«, siger Mitchell.
Raju Narisette, der er senior vice-president for News Corp, som blandt andet ejer aviserne Wall Street Journal, The Times og The Sun, siger, at udgivere har begrænset indsigt i, hvordan Facebooks algoritme fungerer, og hvorfor visse historier fremhæves. »Der er en uigennemsigtighed i den måde, valgene bliver truffet på, og når man spørger ind til det, er standardsvaret: »Det er en algoritme, og den træffer selv valgene«. Det klinger hult«, siger han.
Facebook har kilet sig ind i det forhold, der tidligere var mellem udgiverne og læserne, hævder medieanalytiker Ken Doctor fra Newsonomics. »Fremover vil der være langt færre gatekeepers, som beslutter, hvad der kan regnes for nyheder. I gamle dage blev beslutningerne truffet af en stribe personer, der arbejdede på aviserne, i radioen og på tv-stationerne«, siger han.
Selv hvis it-virksomheder ikke har planer om at præge det politiske landskab, gør de det måske alligevel. Der er modstridende signaler om, hvorvidt der eksisterer en såkaldt filtreringsboble, der sørger for, at Facebooks brugerne kun ser indhold, der stemmer overens med deres egne politiske holdninger. En analyse fra Pew Research Centre viser, at højreorienterede oftere stødte på synspunkter, der lignede deres egne, i deres news feed, mens venstreorienterede havde tilbøjelighed til at blokere for folk ud fra deres politiske ståsted.
Facebook gennemførte en undersøgelse, der blev udgivet i tidsskriftet Science, og her var konklusionen, at der var større sandsynlighed for, at folk så indhold, der stemte overens med deres egen ideologi, men deres venners politiske synspunkter havde større indflydelse på, hvilke historier de stødte på.
