Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pengemand. David Lipton, næstkommanderende i IMF  (billede), har i denne uge argumenteret for, at fordelene ved frihandel og globalisering skal sælges med større overbevisning. I samme uge kritiserer IMF's forskningsgren dele af neoliberalismen.
Foto: AP (arkiv)

Pengemand. David Lipton, næstkommanderende i IMF (billede), har i denne uge argumenteret for, at fordelene ved frihandel og globalisering skal sælges med større overbevisning. I samme uge kritiserer IMF's forskningsgren dele af neoliberalismen.

Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den Internationale Valutafond sætter den neoliberalistiske dagsorden under lup

Forskningsgrenen hos IMF kritiserer dele af den neoliberalistiske tænkning, hvilket strider imod fondens hidtidige kurs.

Financial Times
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Først blev der sået tvivl om kontrollen med kapitalbevægelser, hernæst ulighed og den stramme sparepolitik. Kaster Den Internationale Valutafond (IMF) sig nu over et endnu bredere område inden for den økonomiske ortodoksi? I en nylig artikel giver tre af IMF’s øverste økonomer sig i lag med den »neoliberale dagsorden«, som kritikere længe har anklaget IMF for at være en af de største tilhængere af.

Artiklen med overskriften ’Neoliberalismen: Overvurderet?’ er snarere en refleksion over de heftige debatter, der finder sted i valutafonden, end en officiel kassering af den neoliberale tænkning, som fonden længe har praktiseret.

Krisen viste os, at den måde, vi hidtil har tænkt økonomi på, ikke kan være rigtig

Bekymrende konklusioner

Offentliggørelsen af artiklen kommer i samme uge, som David Lipton, fondens næstkommanderende, har argumenteret for, at fordelene ved frihandel og globalisering skal sælges med større overbevisning. Det hele rammer ned i et politisk klima, hvor politikere og vælgere ser på IMF’s konventionelle opfordring til mere åbne økonomier med protektionistisk foragt.

Men selv brugen af begrebet neoliberalisme er kontroversiel. Normalt anvendes det af kritikere af den frie markedsøkonomi defineret af Friedrich Hayek og Milton Friedman. Begrebet blev brugt i mere gængs forstand i sidste uges udgave af avisen Socialist Worker: »IMF bruger gæld som et våben til at påtvinge folkevalgte regeringer neoliberale reformer«.

Artiklen fra IMF er en undersøgelse af to specifikke elementer inden for den såkaldt neoliberale dagsorden: liberaliseringen af kapitaloverførsler, der har til formål at fjerne barriererne fra kapitalstrømmen, og offentlig budgetkonsolidering, som også er kendt som stram sparepolitik.

»Der er meget at juble over, hvad angår den neoliberale dagsorden«, skriver forfatterne. »Men der er aspekter af den neoliberale dagsorden, som ikke har givet de ønskede resultater«. Deres arbejde har ført til »bekymrende konklusioner«, herunder at de ovennævnte elementer har ført til øget ulighed, som har været med til at undergrave den økonomiske vækst.

Neoliberalismen skal undersøges

I et interview siger Jonathan Ostry, vicedirektør for IMF’s forskningsafdeling og artiklens hovedforfatter, at artiklen ikke skal ses som et angreb på »hele den neoliberale dagsorden eller Washington Consensus«, den makroøkonomiske politik formuleret af IMF, USA’s finansministerium og Verdensbanken. Men han håber på, at artiklen vil bane vej for en større undersøgelse af neoliberalisme, som vil udkomme senere i år.

Artiklen er, hævder han, på linje med undersøgelser af alt fra sparepolitik og ulighed til gæld og ønskværdigheden af åbne kapitalstrømme, som han og andre har offentliggjort siden finanskrisen i 2008 – og flugter desuden med en efterhånden fremherskende opfattelse blandt økonomer.

LÆS KRONIKEN

»Der er mange, der tænker det samme i dag: at nogle aspekter af den neoliberale dagsorden helt grundlæggende trænger til at blive revurderet«, siger Ostry. »Krisen viste os, at den måde, vi hidtil har tænkt økonomi på, ikke kan være rigtig«.

Han medgiver, at artiklen ikke afspejler »mainstreamkulturen« hos IMF, samt at den formentlig ikke ville være blevet bragt for 5 år siden. »Kulturer flytter sig langsomt«, siger han.

En velkommen forandring

»IMF melder sig i koret af kritikere af neoliberalismen«, lyder et tweet fra Robert Went, en hollandsk økonom, der ser med skepsis på globaliseringen.

»Hvad fanden foregår der«, spørger Dani Rodrik, en tyrkisk økonom, der underviser på Harvard University og er kendt for at sætte spørgsmålstegn ved fordelene ved globalisering.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I et portræt af Rodrik offentliggjort i samme udgave af IMF’s publikation Finance & Development og skrevet af en af artiklens forfattere, Prakash Loungani, hilser Rodrik toneændringen i fonden velkommen. Der er også tegn på, at det arbejde, som Jonathan Ostry og andre med divergerende holdninger fra forskningsafdelingen har lavet i de senere år, er begyndt at præge IMF’s bredere politik, hvilket kommer til udtryk i fondens forsøg på en græsk gældssanering.

LÆS OGSÅ KRONIK

Men »der er bestemt en kløft« mellem IMF’s forskningsafdeling og andre afdelinger i institutionen, siger Rodrik. »Driftsafdelingen i IMF, som er der, hvor tingene sker, hvor landeprogrammerne udformes, hvor lånebetingelserne forhandles, er typisk mere ortodoks. Her går det langsomt med at ændre på tingene, og forandringen halter efter tænkningen«, siger Dani Rodrik.

Oversættelse: Christoffer Østergaard

Med licens fra Financial Times

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden