Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
AP
Foto: AP

vokseværk. 4.250.000.000.000 kroner står der indtil videre i Norges oliefond. Og beløbet bare vokser år for år.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stenrige nordmænd vil femdoble deres køb af ejendomme

Olien sprøjter op i Norge, og nu vil den norske oliefond markant øge investerigen i det globale boligmarked.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forestil dig en pengetank på omkring 4.250 milliarder kroner. Hvis det var den danske stat, som havde så mange penge, ville det svare til, at hver enkelt dansker uanset alder var god for cirka trekvart million kroner.

Imidlertid er der ingen danskere, som får glæde af disse penge. Det gør derimod nordmændene, fordi de 4.250 milliarder kroner er det beløb, som lige nu ligger som sort guld og glimter i den norske oliefond. Samtidig er der udsigt til, at pengetanken de næste mange år vil vokse og gøre nordmændene endnu rigere, fordi der fortsat er masser af olie i den norske undergrund.

Nordmændene ejer 1,2 procent af verdens aktier Norge er Vesteuropas største producent af olie og gas, og oliefondens formue kommer fra beskatning af olien og gassen samt udbyttet fra Norges største olieselskab Statoil, som den norske stat er hovedaktionær i.

Oliemilliarderne bliver imidlertid ikke blot sat ind på en opsparingskonto, men brugt til investeringer i hovedsageligt aktier og obligationer. Fonden er nu så stor, at den i gennemsnit ejer omkring 1,2 procent af hele det globale børsnoterede aktiemarked.

Selv om Norge lige nu er præget af valgkampen op til stortingsvalget næste mandag, er der bred politisk enighed om, at oliefonden skal få pengene til at yngle endnu mere.

Derfor er fonden begyndt at investere i ejendomme og har på det seneste opkøbt ejendomme i flere europæiske hovedstæder – blandt andet i den eksklusive gade Regent Street i London.

Det er den norske centralbank, der på vegne af den norske stat administrerer oliefonden, og over for Politiken afviser banken af princip at udtale sig om konkrete investeringer. Men det fremgår af den seneste kvartalsrapport for oliefonden, at ejendomsinvesteringerne i dag udgør 0,9 procent af de samlede investeringer, og at sigtet er, at de gradvis skal stige til fem procent. Derudover vil oliefonden i højere grad investere penge i frembrusende vækstøkonomier.

Succesår trods krisen

Foreløbig har fonden haft succes med sine investeringer. Til trods for krise i Europa og store dele af resten af verden var afkastet på fondens investeringer sidste år på 13,4 procent, hvilket er det næsthøjeste i fondens historie. Det har været med til at sikre, at oliefonden i dag er verdens største statsejede fond, hvor ikke engang de enorme investeringsfonde, der for eksempel findes i Kina eller oliestaten Qatar, kan følge med. Nordmændene får glæde af den enorme fond ved hvert år at bruge over 100 milliarder kroner af dens indtægter på offentlige aktiviteter som sygehuse og skoler.

LÆS OGSÅ Chefanalytiker i Nordea i Norge, Erik Bruce, tror på, at oliefonden de næste mange år vil fortsætte med at vokse. Det vil gøre nordmændene rigere, men fonden vil ikke skaffe Norge stor politisk indflydelse, mener han. »Fonden spreder sine investeringer så meget, at den aldrig vil lave store enkeltinvesteringer noget sted. Sigtet er ikke at bruge fonden som et politisk magtmiddel for Norge, men at sikre et godt afkast«, siger han.



Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden