Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jason Alden (PR-foto)
Foto: Jason Alden (PR-foto)

Skattefri. Afrikas største bryggeri, SAB Miller, er aktiv skattespekulant.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lille afrikansk ølsælger betaler mere i skat end kæmpestort bryggeri

Når den globale kamp mod sorte penge gør fremskridt, er det afgørende, at de fattigste lande kommer med.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De rige industrilande er i offensiven for at bekæmpe skattely.

Imens risikerer verdens fattigste lande at stå på sidelinjen og se til, mens formuerne fortsat fosser ud af deres skrøbelige økonomier.

Advarslen kommer fra Chris Jordan, som er skatteekspert i den internationale udviklingsorganisation Action Aid med hovedsæde i London. Han var i sidste uge på besøg hos den danske søsterorganisation Mellemfolkeligt Samvirke for at undervise unge danske aktivister i globale skatteforhold, som er et hot emne på den internationale dagsorden.

»Vi har en unik mulighed lige nu for at få styr på et internationalt skattesystem, som er kommet helt ud af trit med globaliseringen. Men udviklingslandene står på sidelinjen, mens især USA og EU fører an for at sikre, at deres egne, højtudviklede økonomier ikke mister indtægter til skattely«, siger han.

Taber penge til skattely De rige lande kunne tillade sig at vende det blinde øje til skattelyene, så længe økonomien gik godt. Det ændrede sig efter finanskrisen, hvor de offentlige kasser pludselig stod tomme, siger Chris Jordan.

Men ifølge en OECD-undersøgelse fra 2010 mister udviklingslandene årligt et beløb svarende til tre gange den samlede udviklingsbistand til skattely.

»For udviklingslandene er virkningen langt mere ødelæggende. Skatter er den primære indtægtskilde, der skal finansiere veje, elektricitet, sundhedsklinikker og lægemidler. Bistandspenge kan måske bygge en skole, men de lærere, der skal have løn år efter år, kan kun betales via skatter. Derfor er det helt afgørende for udviklingslande at udvide skattegrundlaget og bekæmpe korruptionen«.

Mauritius er for eksempel et stort skattely, som suger penge ud af Indien og Afrika

Men er det overhovedet muligt at opbygge et velfungerende skattesystem i de allerfattigste lande?

»Der findes faktisk gode eksempler fra lande som Ghana, Rwanda og Botswana, som har gjort et stort arbejde for at kræve flere skatter ind og samtidig holde snor i, hvad pengene bliver brugt til. Det viser sig at skabe en god cirkel, hvor det både bliver lettere at opkræve skatterne, og borgerne bliver mere ansporet til at anmelde korruption. Og det bygger på et ægte ønske i disse lande om at gøre sig uafhængige af bistand«.

De små betaler mest
Ifølge Chris Jordan har Storbritannien for eksempel givet 20 millioner britiske pund (ca. 180 mio. kr.) til at opbygge et moderne computerbaseret skattesystem i Rwanda.

I dag opkræver Rwanda et tilsvarende beløb i skatter på fire uger. Men samtidig viser Action Aids casestudier, at skatter i Afrika er noget, almindelige fattige mennesker, småhandlende for eksempel, betaler, mens de store virksomheder går fri.

»Afrikas største bryggerivirksomhed, SAB Miller, undgår systematisk at betale skat ved at flytte sine overskud ud af de afrikanske lande til skattely i blandt andet Mauritius. En lille handlende, der sælger SAB Millers øl fra en bod på markedet i Accra, betaler mere i skat end det kæmpestore bryggeri, der fremstiller millioner af flasker øl. Det gør folk i Ghana nøjagtig lige så vrede, som når I i Danmark hører om multinationale selskaber, der ikke betaler skat«.



Hvordan kan man gøre noget ved det?

»Det første og vigtigste skridt er at skabe åbenhed. Og på det område går den internationale dagsorden i for eksempel G8- og G20-landegrupperne i den rigtige retning. Hvis Ghana i dag vil undersøge, hvor SAB Miller sender sine penge hen, er det nærmest umuligt. Men hvis der bliver opbygget en verdensomspændende fælles database for alle virksomheder og deres skatter, ville de kunne finde oplysningerne i den. Problemet er, at Ghana og andre udviklingslande ikke sidder med rundt om bordet lige nu, hvor de systemer skal bygges op«. For let at flytte profitter


Faktisk arbejdes der allerede nu i OECD på et pilotforsøg med en fælles database for oplysninger fra USA og EU, som man håber at få op at køre allerede i 2015, fortæller Chris Jordan.

Men mens USA og EU har økonomiske muskler, der kan presse banker og skattelylande til at samarbejde, har et land som Ghana absolut ingen ’muskelkraft’ på den internationale finansscene. Derfor er det så vigtigt, at systemet virkelig bliver internationalt og ikke kun omfatter de rige industrilande.

»Det andet problem er, at det er alt for let at flytte rundt på profitter, så de havner i lande med lav beskatning. Mauritius er f. eks. et stort skattely, som suger penge ud af Indien og Afrika«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Så nogle udviklingslande fungerer selv som skattely på bekostning af andre fattige lande?

»Ja, den indiske regering vurderer for eksempel, at Mauritius koster dem 600 millioner dollar (3,3 mia. kr., red.) om året i mistede skatteindtægter. Indiske forretningsfolk sender deres overskud til Mauritius. Bagefter henter de pengene hjem igen og kalder dem udenlandske investeringer, som beskattes langt lavere end det oprindelige overskud. Indien har i årevis forsøgt at genforhandle sine aftaler med Mauritius, men uden succes«.



Gode job til udlændinge

Også lande som Gambia, Ghana og Botswana har været fristet til at byde de internationale banker indenfor med lave skatter i håb om at se skinnende skyskrabere skyde op og skabe velstand.

Kenya gør det allerede. »Men erfaringen viser, at de lokale befolkninger sjældent får meget ud af det, når et land bliver til et skatte- og finansparadis. Det kan være fristende med en flot bankpark, men de gode job går kun til udlændinge«, siger Chris Jordan. Der er vel stadig job til de lokale som stuepiger, chauffører og gartnere?»Jo, men samtidig laver de store pengestrømme kaos i valutakurserne, så leveomkostningerne eksploderer. Og de senere år er OECD og IMF begyndt at advare udviklingslandene om, at en stor finanssektor gør økonomien sårbar over for voldsomme udsving – se bare, hvilke voldsomme tilpasninger et rigt land som Storbritannien har måttet gennemgå under finanskrisen«.





LÆS OGSÅ Hvad med de korrupte afrikanske politikere, der selv sender penge til hemmelige konti i Schweiz og andre skattely?»I alle lande, både rige og fattige, er der store virksomheder og en politisk elite, der har det strålende med det nuværende system. Så presset skal komme fra samfundet og befolkningen. Men der sker virkelig noget i de her år. Efter vores rapport om SAB Miller gik fem af de store afrikanske lande, som mister penge på grund af firmaets skattemanøvrer, sammen for at undersøge sagen. De opdagede, at de manglede et lovgrundlag for at kunne udveksle oplysninger – og som følge heraf forhandlede de sig frem til en aftale, som nu har tilslutning fra 21 lande i Afrika, der kan udlevere oplysninger til hinanden. Så der sker virkelig fremskridt lige nu, og på sigt kan det gøre en enorm forskel, hvor massive ressourcer kommer tilbage i de fattige landes statskasser«.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS LEDER

Skal vi hellere give ulandsbistand i form af computere og skatteeksperter end rent vand og latriner?

»Det er jo ikke nødvendigvis et enten-eller. Men hvis man tror, at ulandsbistand er som at hælde penge i et sort hul, så skal man vide, at der faktisk findes en praktisk og mulig vision for, at disse lande kan komme til at stå på egne ben. Det er også i de vestlige landes interesse – det langsigtede mål må være en situation, hvor ingen regeringer er afhængige af almisser«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden