Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat. Grønland mangler penge, og regeringen vil lokke udenlandske mineselskaber til med en ny storskalalov. Loven skulle sent i aftes førstebehandles i parlamentet. Den ventes vedtaget, men får kritik fra store dele af fagbevægelsen.
Foto: Jacob Ehrbahn(Arkiv)

Debat. Grønland mangler penge, og regeringen vil lokke udenlandske mineselskaber til med en ny storskalalov. Loven skulle sent i aftes førstebehandles i parlamentet. Den ventes vedtaget, men får kritik fra store dele af fagbevægelsen.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyt opgør på vej om grønlandsk minelov

Grønland prøver igen at indføre en særlov for de helt store mineprojekter. Grønlandske og danske fagforeninger angriber loven for at åbne for social dumping.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et nyt opgør om Grønlands såkaldte storskalalov er på vej.

Både grønlandske og danske fagforeninger melder sig klar til at kæmpe mod loven, som de beskylder for at underminere de grønlandske og danske arbejdsmarkedsregler og lede til social dumping.

Uro i fagbevægelsen Storskalaloven er et led i Grønlands forsøg på at forbedre sin dårlige økonomi ved at lokke udenlandske mine- og råstofselskaber til landet.

Den er en særlov, der lemper arbejdsmarkedsreglerne for de anlægsprojekter, der har en værdi på over 5 milliarder kroner. Den accepterer blandt andet, at udenlandske mineselskaber kan indgå overenskomster med udenlandske fagforeninger. Hvis loven som forventet vedtages, betyder det altså, at for eksempel et kinesisk anlægsselskab kan importere tusinder af kinesiske arbejdere med kinesiske overenskomster.

En række afsnit skal dog sikre dele af de grønlandske regler – for eksempel at arbejderne skal have det, der svarer til den grønlandske mindsteløn for ufaglærte tillagt et mindre ulempetillæg. Desuden skal de kunne optjene feriepenge, der svarer til fem ugers ferie om året.

Tilføjelserne er dog ikke nok til at dæmpe uroen i fagbevægelsen.

»Vi er bekymrede for den måde, loven er strikket sammen på. Muligheden for, at udefrakommende minearbejdere kan bruge overenskomster fra udlandet, er alt for stor«, siger Kaalina Skifte, formand for pædagogernes fagforening NPK.

Muliggør social dumping
Hun bakkes op af lærernes formand, Sivso Dorph: »Vi er stadig skeptiske. Der er nogle indrømmelser i forhold til tidligere, men slet ikke nok«, siger han.

Grønlands største fagforbund, SIK – der svarer til LO – støtter loven. Men opbakningen er lunken. Forbundsformand Jess G. Berthelsen siger til grønlandske medier, at han er bekymret for udsigten til »betydelig lønforskel« mellem grønlandske og udenlandske arbejdere.

Bekymringen deles i Danmark, hvor 3F’s forbundsformand bemærker, at det meste af lovteksten har løse henvisninger til grønlandske arbejdsmarkedsregler.

»Det er vores vurdering, at teksten fortsat giver mulighed for massiv social dumping. Man henviser stadig ikke til løn- og ansættelsesvilkår i Grønland, men anvender fortsat formuleringen om »acceptable, objektivt og sagligt begrundede« lønforhold, og det åbner for en ladeport af fortolkninger«, siger han.

Danske protester

Første version af storskalaloven blev vedtaget i december 2012 – også dengang modvilligt støttet af SIK, men under protester fra de andre forbund. Kort efter truede 3F og LO med at anlægge en sag ved FN’s Arbejdsorganisation (ILO), blandt andet på grund af den helt usædvanlige åbning for udenlandske overenskomster.

Inden noget skete, blev der dog valg i Grønland, og det store oppositionsparti Siumut lovede at ændre loven. Magten skiftede, og den nye erhvervsminister, Jens-Erik Kirkegaard fra Siumut, har nu fremlagt en revision af loven. Her blev der blandt andet givet indrømmelser til fagbevægelsen om feriepenge, ulempetillæg, og ikke mindst flere krav om at bruge grønlandsk arbejdskraft så vidt muligt.Det lykkedes i går ikke at få en kommentar fra ministeren, men i et følgebrev til lovforslaget skriver han, at målet med loven ikke kun er penge til landskassen, men »at opbygge kompetencer i samfundet, skabe arbejdspladser og motivere vores unge til at tage en uddannelse«. Hvis loven vedtages, skal den blåstemples af Folketinget. Og en af Socialdemokratiets profiler, boligordfører Jan Johansen, der selv har en lang fortid i fagbevægelsen, er bekymret. LÆS OGSÅ »Det her er en sag, vi følger meget tæt i Folketinget. Jeg håber, at grønlænderne tager nogle beslutninger, de kan leve med fremadrettet«, siger han. Per Christensen fra 3F siger, at man nu vil vente og se for at vurdere, om der er grundlag for en sag ved ILO-systemet.

Muligheden for, at udefrakommende minearbejdere kan bruge overenskomster fra udlandet, er alt for stor











Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden