Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Åreladning. Guldminen i Nalunaq var et af Grønlands økonomiske håb, da den åbnede i 2004. I dag drives den for lånte penge, og Grønland ser sig om efter andre indtægtskilder.
Foto: Rasmus Flindt Pedersen (arkiv)

Åreladning. Guldminen i Nalunaq var et af Grønlands økonomiske håb, da den åbnede i 2004. I dag drives den for lånte penge, og Grønland ser sig om efter andre indtægtskilder.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uran kan blive en ny grønlandsk guldåre

Det grønlandske parlament skal nu diskutere et stop for 25 års uranforbud.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når Grønlands politikere om tre uger mødes til den halvårlige samling i parlamentet, Inatsisartut, står der en række vigtige spørgsmål på dagsordenen.

Og et af dem er på mange måder sprængfarligt. Det handler om landets mest kontroversielle råstof: uran. Et metal, det i dag er ulovligt at udvinde – men som nogle analytikere anser for det middel, der mere end noget andet kan redde landet ud af en økonomisk krise.

For Grønlands regering har bebudet et opgør med 25 års nultolerancepolitik. Regeringen vil gøre det lovligt at grave uran og andre radioaktive stoffer op. I første omgang som biprodukt fra de steder, hvor det ligger i jorden sammen med andre metaller, først og fremmest Kvanefjeld i Sydgrønland.

LÆS OGSÅ

Og måske på sigt som en regulær eksportvare – hvis man altså kan løse de juridiske slagsmål med Danmark om, hvem der skal have det overordnede opsyn med materialet, der potentielt kan bruges til atomvåben.

Brug for en succeshistorie
En beslutning om egentlig udvinding kan få afgørende betydning for Grønland, mener seniorgeolog Lars Lund Sørensen fra forskningsenheden Geus, som følger Grønlands mineraljagt tæt.

»Hvis Inatsisartut vedtager at åbne for efterforskning og salg, tror jeg, vi vil se stigende investeringslyst igen i Grønland. Uran er et af de mineraler, som det kan være interessant at lede efter i Grønland. Der er store selskaber som Areva (fransk energikoncern, red.), der leder efter uran og kan synes, at det var interessant«, siger Lars Lund Sørensen.

Han er enig med flere andre eksperter i, at Grønland har brug for en succeshistorie inden for minedrift, der kan virke som »signaleffekt« for investorer.

LÆS KRONIK

Her er Kvanefjeld, der indeholder både såkaldte sjældne jordarter og uran, et af de projekter, der er længst fremme, men som nultolerancepolitikken har været med til at blokere for, fordi man ikke kan grave det ene op uden det andet.

Og sagen gøres ikke nemmere af, at Kvanefjeld vil være en åben mine – og der er kun 10 kilometer til byen Narsaq. Truslen om uranstøv har gjort mange lokale nervøse.

Minen har potentiale til at blive en af verdens tre største miner og kan gøre Grønland til en af verdens største uraneksportører.

Det handler alt sammen om Japan (...) Når Japan engang bevæger sig fremad igen, vil resten af verden gennemføre de urankøb, de har udsat

Råstof- og erhvervsminister Jens-Erik Kirkegaard er af oppositionen blevet kritiseret for at snige en uranbeslutning igennem uden at høre befolkningen først. Ministeren indledte dog i går en rundrejse til byer og bygder i Sydgrønland og oplyser til Politiken, at han her også vil drøfte uranspørgsmålet.

Radioaktivt vand i havet
I går oplyste selskabet bag atomkraftværket Fukushima, at værket, der blev ramt af et jordskælv i 2011, er sprunget læk og udleder radioaktivt vand i havet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er den slags overskrifter, der siden 2011 har fået flere lande til at neddrosle deres atomplaner. Uranprisen på verdensmarkedet har fulgt trop. I sidste uge nåede den ned på 430 kroner kiloet – det laveste niveau i otte år.

Men mange analytikere forventer, at ligesom atombranchen kom over Three Mile Island og Tjernobyl, vil den også en dag komme over Fukushima.

Analysebureauet TradeTech har sat sit langsigtede prismål til 660 kroner kiloet, og David Talbot, mineanalytiker ved Dundee Capital Markets, satte tidligere i august sit prismål til 850 kroner kiloet, da han talte om potentialet for uranselskaber med webmagasinet The Energy Report.

»Det handler alt sammen om Japan (...) Når Japan engang bevæger sig fremad igen, vil resten af verden gennemføre de urankøb, de har udsat. På det tidspunkt vender investorerne tilbage«, sagde David Talbot.

Potentialet er større end Kvanefjeld

Det kan have lange udsigter, men det vil i alle tilfælde tage tid for Grønland at stable en egentlig uranindustri på benene, påpeger Cindy Vestergaard, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og ekspert i uran. »Vi ved af erfaring, at det tager omkring ti år for et nyt uranland at leve op til kravene og skabe de nødvendige kontrolinstanser«, siger hun – og påpeger, at de internationale myndigheder kun vil forhandle med en selvstændig nation, altså Danmark. Da Grønland har ansvaret for råstofområdet, forestår der altså en potentielt hård politisk kamp mellem Nuuk og København.

LÆS ARTIKEL Potentialet er langt større end Kvanefjeld, påpeger Lars Lund Sørensen fra Geus. »Det er dokumenteret, at Sydgrønland har et forhøjet indhold af uran. De andre store indikationer af uranforekomster er bare ikke blevet undersøgt nærmere, fordi det ikke har været tilladt«, siger han.



Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden