Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Borebisse. Glen Harstad er chef for det olietårn, der er ved at bore et nyt hul lige ved siden af en eksisterende oliepumpe. Ny teknologi har fået olieproduktionen i North Dakota til at eksplodere.
Foto: Jacob Ehrbahn

Borebisse. Glen Harstad er chef for det olietårn, der er ved at bore et nyt hul lige ved siden af en eksisterende oliepumpe. Ny teknologi har fået olieproduktionen i North Dakota til at eksplodere.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA's nye olieboom fører til afbrænding af gas for milliarder

Prisen på gas er så lav, at olieselskaber i USA hellere vil brænde den af end bygge rørledninger.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Glen Harstad elsker olie, foragter Barack Obama og betragter sig selv som en af USA’s moderne pionerer.

Som chef for et olietårn, der borer kilometerdybe huller i undergrunden, er han en del af det energiboom, der er ved at gøre USA til verdens største olieproducent foran Rusland og Saudi-Arabien.

»Teknologien er så meget bedre end for bare 10 år siden. Nu kan vi retningsbestemme boringerne, og det ændrer alt«, siger Glen Harstad.

Men paradoksalt nok er udviklingen gået så hurtigt, at olieselskaberne ikke selv kan følge med: De har ikke infrastrukturen på plads til at opsamle al den gas, der bliver suget op af jorden sammen med hver eneste tønde olie.

Prisen på gas er for lav I stedet brænder olieselskaber i North Dakota hver dag gas af til en værdi af cirka 20 millioner kroner. Det er en tredjedel af al den gas, der hentes op i staten, eller lige så meget energi, som to middelstore kulkraftværker ville kunne producere.

Prisen på gas er så lav, at det ikke kan betale sig at bygge de rørledninger, der er nødvendige for at fragte gassen væk. I stedet fokuserer selskaberne på olien, der kan køres væk i tog og lastbiler.

Byen Williston er centrum for et olieeventyr, der i løbet af få år har forvandlet North Dakota fra en gældsplaget landbrugsstat til en brølende energiproducent med fuld beskæftigelse, tusinder af tilflyttere og fyldte bankbøger.

Lyser op ved nattetide
De mindst 1.500 gasflammer får området til at ligne en lagkage med masser af blafrende lys. På satellitfotos lyser det stadig tyndt befolkede vestlige North Dakota op som Chicago.

»Det ser godt ud om natten, men jeg græder, når jeg kører på landevejen og ser alle de flammer. Det er jo god energi, vi brænder af«, siger Ken Callahan, formand for de lokale olieproducenter i organisationen American Petrolium Institute.

»Det er vores mest akutte problem at få gjort noget ved afbrændingen af gas«.

Hans største bekymring er, at afbrændingerne skader byens renommé.

»Hvis det her skal være et bedre og mere attraktivt sted at bo, skal vi have gjort noget ved de afbrændinger. Hvem gider vågne op med udsigt til et gasblus lige uden for vinduet?«.

En katastrofe for klimaet
Andre er mere bekymrede over klimaeffekten af at brænde de store mængder gas af. Klimatænketanken Ceres anslår i en ny rapport, at udslippet fra afbrændingen i North Dakota svarer til at sende en million ekstra biler på vejene.

Olieselskaberne siger, at de har svært ved at følge med, men peger samtidig på, at de sidste år investerede op mod 30 milliarder kroner i nye rørledninger i North Dakota – og lagde rør svarende til to gange distancen tværs over USA. Og Ken Callahan afviser kritikken fra Ceres:

»Selv om en lille del brændes af, har gasproduktionen betydet, at vi bruger langt mindre kul, og det har nedbragt USA’s udslip betragteligt. Der bliver sandsynligvis aldrig mere bygget et nyt kulkraftværk i USA«, siger han.

USA’s CO2-udslip er ganske rigtigt nedbragt over de seneste år, dels på grund af den økonomiske krise og skrappere krav til bilernes benzinøkonomi, dels på grund af den øgede brug af gas. Men udviklingen har sendt en del af problemet videre til Europa. Prisen på kul er nemlig faldet så meget, at Tyskland nu importerer store mængder kul fra USA og dermed øger CO2-udslippet i Europa.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hedegaard: Vi kan ikke diktere USA's handlinger

EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, siger, at afbrændingerne kunne begrænses, hvis USA indførte en pris på CO2-udslip.

»Jeg har den holdning, at man skal minimere afbrænding så meget, man overhovedet kan, for det er en dårlig ting for klimaet. Det har jeg stået for som minister i Danmark. Og det står Europa for, men vi kan jo ikke diktere, hvad USA skal gøre«, siger hun.

Lige nu må olieselskaberne i North Dakota kun afbrænde gas i det første år, efter at en boring er taget i brug. Men det har ingen mærkbare konsekvenser at fortsætte. Politikerne i delstaten overvejer, om de skal stramme reglerne for afbrænding. Men parlamentet i North Dakota samles kun i 80 dage hvert andet år, og næste samling begynder først i januar 2015.

En lokal energiekspert fastslår, at politikerne i North Dakota giver selskaberne længere snor end de fleste andre steder.

»Ikke engang i Texas ville de få lov at brænde så meget gas af. Og selv et land som Saudi-Arabien har lært at gøre det på en anden måde«, siger dr. Frank Mosely fra Minot State University.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden