Uhygge. Gæsterne på messen CES i Las Vegas blev tidligere i januar mødt af disse udgaver af 'patenttrolde'.
Foto: CES (pr)

Uhygge. Gæsterne på messen CES i Las Vegas blev tidligere i januar mødt af disse udgaver af 'patenttrolde'.

Global økonomi

Digital økonomi: 'Trold' med 70.000 patenter forhindrer firmaer i at producere

De såkaldte patenttrolde har gode vilkår i disse dage, blandt andet fordi det er for let at opnå et patent.

Global økonomi

Tidligere på måneden fandt teknologimessen CES sted i Las Vegas. Bag messen står Consumer Electronics Association (CEA), der er interesseorganisationen for amerikanske producenter af forbrugerelektronik og havde sat en kampagne i gang, hvor messegængerne alle vegne blev mødt af en stor olm trold med en kølle i hånden.

Trolden var ikke bare en hvilken som helst trold. Det var en patenttrold. Det er udtrykket, man bruger i den amerikanske tech-verden for firmaer, der benytter patentsystemet til at presse penge ud af andre firmaer uden at bruge patentet til rent faktisk at producere noget. Patent-trolling sker på alle niveauer, lige fra tech-giganter som Apple, Microsoft og Sony til bittesmå firmaer, der ikke laver andet end at sagsøge folk for patentbrud. Ofte hyres de sidste af de første til at gøre det beskidte arbejde, så der er en vis distance til eventuelt dårlig pr.

Patentsystemet presser inovationen frem Nu er patenter grundlæggende ikke nogen dårlig idé. Enhver, der for egne penge udvikler en nogenlunde original idé, bør have ret til at udnytte den kommercielt, i hvert fald for en tid. Patentsystemet er med til at presse innovationen frem, fordi virksomheder tvinges til at udvikle videre på en god idé i stedet for blot at kopiere den, når de fremstiller et produkt. Men ligesom copyrightsystemet gennemgår det i disse år, er det på tide med en opdatering af patenttraditionen for at sikre den mod udvanding som følge af patent-trolling.

I det amerikanske radioprogram ’This American Life’ har journalisterne siden 2011 fulgt udviklingen inden for patent-trolling. Fokus har blandt andet været på et firma, som Business Insider placerer allerøverst på en top-10-liste over patenttrolde: Intellectual Ventures.

De har ifølge firmaet selv opkøbt over 70.000 patenter, hvilket i princippet er nok til at sagsøge hvem som helst. Og selvom firmaet er startet af to tidligere Microsoft-ansatte, producerer Intellectual Ventures ingenting til tech-markedet. De forhindrer kun andre i at gøre det.

Patenter tages ikke alvorligt

Det er et klassisk eksempel på patent-trolling. Men der er en anden side af sagen, og fra denne side bliver patentsystemet også udvandet. Et eksempel er den del af den tilsyneladende evindelige patentretssag mellem Apple og Samsung, der foregår i Silicon Valley. Dommeren i sagen, Lucy Koh, besluttede sig i sidste uge for at smide en af Samsungs mange appeller ud. Men hvad værre var, hun dømte samtidig et af Samsungs patenter ugyldigt. Samsung-patentet var bredt formuleret og handlede om, hvordan man synkroniserer medieindhold mellem sin smartphone og for eksempel skyen eller en computer. Tilsyneladende mente dommer Koh dog, at patentet var for bredt formuleret, så hun annullerede det.

POLITIKENS DIGITALE UDVIKLINGSCHEF: Om man er enig i Kohs beslutning, er sådan set ligegyldigt. Hvad der er bekymrende er, hvor fjerboldagtig en tilværelse Samsungs patent blev tvunget ind i. Hvor alvorligt tages patenter egentlig, hvis en dommer i en lokal retssag kan kende dem ugyldige med et pennestrøg? Og modsat: Hvordan kan det være så let at få et amerikansk patent på noget, der er for bredt til at holde i en retssag? Det virker, som om der er noget strukturelt eller institutionelt galt i patentsystemet. Der er behov for, at der strammes op, så originalitetskravene til et patent bliver stærkere. Og patenter bør begrænses i deres bredde. Det er bredden, der gør det muligt for Intellectual Ventures at sagsøge til højre og venstre.





Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

POLITIKENS DIGITALE CHEFREDAKTØR:
Hvis ikke patentsystemet bliver moderniseret, bliver det i stedet udvandet og ligegyldigt. Det er der ingen, der har reel interesse i, især ikke i USA, hvor så meget af den teknologi, vi bruger til hverdag, udvikles.

Derfor er den amerikanske regering også i gang med at udforme og vedtage ny patentlovgivning, der skal forhindre patent-trolling. I Kongressen har man allerede stemt om den første del af lovforslaget. Forhåbentlig kan lovgivningen sikre retten til at tjene penge på sine ideer. Ellers skal vi nok forvente en vækst i troldebestanden i de kommende år.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce