Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Gevinst. WhatsApp, der blev købt af Facebook, udløste en gevinst fra 900 mio. kr. og opefter til de 55 ansatte. Naturligvis mest til stifteren, Jan Koum.
Foto: Patrick Sison/AP

Gevinst. WhatsApp, der blev købt af Facebook, udløste en gevinst fra 900 mio. kr. og opefter til de 55 ansatte. Naturligvis mest til stifteren, Jan Koum.

Global økonomi

Er det retfærdigt? Idemænd scorer kassen på app-salg til Facebook

Facebooks køb af WhatsApp er et præmieeksempel på, hvordanSilicon Valleys rigdomme fordeles på færre og færre mennesker.

Global økonomi

Selv i det frihedselskende USA mener et flertal af befolkningen, at ekstrem økonomisk ulighed er en dårlig idé. Økonomerne Dan Ariely og Michael Norton fra henholdsvis Duke- og Harvard-universiteterne har fundet the sweet spot, hvor amerikanerne er tilfredse med velstandsfordelingen i samfundet. Ifølge de to økonomer foretrækker amerikanerne, at de rigeste 20 procent sidder på 32 procent af velstanden.

I dag sidder 1 procent af befolkningen i USA på 40 procent af rigdommen. Og som Facebooks nylige opkøb af WhatsApp for godt 100 mia. kr. viser, er Silicon Valley i stigende grad en kilde til denne ulighed.

Stifteren og medarbejdere tjener kassen på salget På overfladen er det den glædelige historie om stifteren Jan Koum, der er født i Ukraine og kom til USA som 16-årig, hvor hans familie kæmpede for at overleve økonomisk. Han voksede op på bistandshjælp, men efter opkøbet af WhatsApp melder Koum sig ind i milliardærklubben.

Men WhatsApp-medarbejderne skal dog ikke klynke. Alle medarbejdere har en andel af ejerskabet, og for de tidligst ansatte er andelen 1 procent. Det betyder, at de hver får tæt på 900 mio. kr. ud af handelen.

Nu er der ikke ret meget nyt i, at Silicon Valley og techmiljøet er et sted, hvor man kan komme fra ingenting og på meget kort tid akkumulere store pengemængder.

Foto: Manu Fernandez/AP

Fred være med det. Men der er et strukturelt problem, som MIT-professor Erik Brynjulfsson siger til Business Insider. Han beskriver problemet som »det faktum, at teknologierne kan løfte og forstærke de specielle talenter, evner eller det rene held, som den ene procent eller måske endda en hundrededel af en procent besidder, og kopiere dem hen over millioner eller milliarder af mennesker. Som forbrugere får vi fordel af det. Men det betyder, at der er meget mindre brug for folk med blot normale evner eller blot lidt bedre end gennemsnittet«.

Digital arbejdskraft
Altså: Problemet er ikke, at folk med talent udnytter dem til at tjene penge. Udfordringen er, at det ikke kræver ret meget manpower at skabe værdi i informationsøkonomien. WhatsApp-købet er det næststørste techopkøb nogensinde, hvis man skal tro BI Intelligence.

Kun HP’s køb af Compaq i 2001 var større. Hvis man justerer for inflationen, er Microsofts køb af Skype f.eks. kun et halvt så stort opkøb som WhatsApp-handelen. Men da HP købte Compaq, var der tusindvis af Compaq-ansatte over hele verden. Da Microsoft købte Skype, havde sidstnævnte hundredvis af ansatte. Hvor mange ansatte har WhatsApp? 55.



Der er tale om et historisk tveægget sværd. Tænkere og debattører som Yochai Benkler, Chris Anderson og Thomas Friedman har i flere omgange begejstret råbt op om, hvordan teknologien er den store udjævner.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Med crowdfunding og crowdsourcing behøver man ikke længere at gå i banken eller bygge en fabrik for at starte en god forretning. Men i virkelighedens verden er der ikke plads til, at alle, på Warholsk maner, kan få 15 minutter i toppen af Forbes’ liste over verdens rigeste. Og når WhatsApp er så mange penge værd, er det paradoksalt nok, fordi de kan skabe så meget værdi med så få lønomkostninger.

Det er Whatsapps 500 millioner brugere, der skaber råstoffet

Løsningen ligger formentlig i at begynde at tage diskussionen om digital arbejdskraft – digital labor – alvorligt. Digital labor bliver diskuteret mere og mere i akademiske kredse, fordi det jo i virkeligheden er der, værdien skabes. Jovist, Jan Koum og hans 55 medarbejdere skaber da værdi, men det er WhatsApps 500 millioner brugere, der producerer det råstof, de kan skabe det fra. Uden WhatsApp-brugerne er firmaet intet værd. Og så kommer vi ned til en af de vigtigste diskussioner lige nu: Er den ydelse, som brugere af gratis nettjenester modtager, sammenlignelig med den værdi, de tilfører tjenesten? Når tjenesten kan sælges til et beløb, der svarer til Afghanistans bruttonationalprodukt?

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce