Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Linda Johansen(Arkiv)
Foto: Linda Johansen(Arkiv)

Begrænsninger. Sagen mellem Finland og EU kan få stor betydning for Danmarks dagpengesystem og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fortæller, at hun følger sagen meget tæt.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dagpenge kan blive næste EU-slagsmål

Aktuel sag mellem Finland og EU kan vælte dele af dagpengereglerne.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Midt i den ophedede debat om børnechecken trækker det nu op til endnu et sammenstød mellem EU’s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed og indretningen af det danske velfærdssystem.

Denne gang er slagmarken dagpenge.

LÆS OGSÅ

EU-kommissionen har truet Finland med en retssag ved EU-domstolen, medmindre finnerne afskaffer deres særlige begrænsninger på andre EU-borgeres mulighed for at få dagpenge – begrænsninger, der ligner de danske.

Danmark på radaren
»Vi er fuldt ud klar over, at de danske regler er de eneste i EU, som ligner de finske meget«, siger Jonathan Todd, talsmand for EU’s socialkommissær, Laszlo Andor. Jonathan Todd bekræfter, at de danske dagpenge derfor også er på EU-kommissionens radarskærm.

»Den eneste grund til, at vi ikke har taget initiativer over for Danmark endnu, er, at vi har været optaget af andre sager. Vi vil helt klart se nærmere på de danske forhold nu«, siger han.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) erkender, at EU-kommissionens skarpe kurs i sagen kan få følger for Danmark.

»Vi ser på Finland-sagen med meget, meget stor alvor. Og det er en sag, regeringen følger tæt«, siger hun.

Finsk lovgivning kræver, at en unionsborger skal have arbejdet mindst fire uger i landet som lønmodtager eller mindst fire måneder som selvstændig, før borgeren har ret til dagpenge. Men det er ifølge kommissionen i strid med EU-reglerne, fordi det bør være nok, at borgeren bevisligt har optjent sin ret til dagpenge i et andet medlemsland.

Danmark har som det eneste andet EU-land samme type nationale beskæftigelseskrav som Finland. Faktisk er de danske regler strammere, fordi de kræver, at man skal have arbejdet 296 timer efter tre måneders ophold i Danmark, før man kan få udbetalt dagpenge her i landet.

Venstre: En uheldig glidebane

Selv om den finske sag endnu ikke formelt er gået i gang ved domstolen i Luxembourg, vil Venstres europaordfører, Jakob Ellemann-Jensen, have regeringen langt mere i offensiven. Han kræver, at den danske regering allerede nu træder ind i sagen:

»Jeg har opfordret beskæftigelsesministeren til, at Danmark stiller sig på Finlands side og kommer med et partsindlæg i den sag, for der er altså nogle bekymringer. Hvis ikke der kan være nogen form for beskæftigelseskrav, er vi altså ude på en ret uheldig glidebane«.

Ifølge Katriina Alaviuhkola, juridisk rådgiver i det finske social- og sundhedsministerium, er Finlands indstilling foreløbig at ville forsvare sine regler ved domstolen. Og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen kan vente en forespørgsel om en hjælpende hånd, når først sagen ruller:

»Det vil selvfølgelig være helt op til Danmark, men det kunne da være nyttigt for os. Hvis det kommer til en sag for domstolen, vil vi spørge den danske regering, om den vil hjælpe, og om den vil være med til at køre sagen«, siger Katriina Alaviuhkola.

LÆS OGSÅ

Mette Frederiksen vil først tage stilling til spørgsmålet, når sagen går ind i sine næste faser:

»Vi vil meget, meget overveje at afgive indlæg, når vi kender kommissionens konkrete synspunkter«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Beskæftigelsesministeren slår fast, at hun uanset udviklingen i den finske sag »vil kæmpe med næb og kløer, for at det danske beskæftigelseskrav kan bestå. Der er en grund til, at vi har et beskæftigelseskrav. Vi mener, at det er rimeligt, at folk arbejder på det danske arbejdsmarked og bidrager, før man kan opnå ret til danske dagpenge«.

3F: Skærp krav til dokumentation
Forbundsformand Per Christensen fra 3F glæder sig over Mette Frederiksens forsvar for beskæftigelseskravet:

»Man kan frygte, at det bliver et mål i sig selv at komme til Danmark for at få dagpenge og ikke for at arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår«, siger forbundsformanden, der kalder det klogt at vente på et konkret udspil fra EU-kommissionen.

»Jeg synes, at det er alvorligt, når EU udfordrer den måde, vi har valgt at indrette vores a-kasse-system på, og som er accepteret af både lønmodtagere og arbejdsgivere. Vi risikerer at stå i den helt paradoksale situation, at udlændinge kan få dagpenge fra dag 1, hvorimod der vil være et beskæftigelseskrav på et år for danske lønmodtagere for at komme ind i a-kassesystemet. Det er jo fuldstændig tåbeligt«.

Per Christensen er skeptisk over for, om en række af de udlændinge, der tager dagpengeret med fra et andet EU-land, reelt opfylder kravene:

»Hvis det er sådan, at man skal kunne udjævne evt. anciennitet, bør man kigge på skærpede dokumentationskrav«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden