Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forskel. De tyske bygningsarbejdernes realløn er faldet 1 procent fra 2000 til 2012, mens deres danske kolleger steg 14 procent.
Foto: Markus Scholz AP (arkiv)

Forskel. De tyske bygningsarbejdernes realløn er faldet 1 procent fra 2000 til 2012, mens deres danske kolleger steg 14 procent.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

63,50 kroner i timen bliver en lønfest i Tyskland

Mange tyskere, som arbejder i fag, hvor lønnen i dag er blevet presset helt i bund, får stor lønstigning.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Postbud var engang en fast stilling. Et job man kunne leve af. Sådan er det ikke længere i den nordtyske turist- og havneby Lübeck. Her er kommunens udbringning af byggetilladelser og opkrævninger privatiseret. I hansestadens tyndt befolkede forstæder kan Nordbriefs postfolk, der også deler aviser ud, blot nå op på en timeløn på 30 kroner for at smide breve fra kommunen i de 210.000 borgeres postkasser.

Den lokale LO-formand Andreas Sankewitz, der selv er socialdemokratisk medlem af byrådet, ryster på hovedet: »Sådan går det, når man privatiserer«.

Den konkrete og lokale lavtlønssag prøver borgmester Bernd Saxe – også socialdemokrat – at løse, men ellers er kampen mod det, Sankewitz kalder »prekære arbejdsforhold« virkelig op ad bakke:

»Europas stærkeste økonomi er et lavtlønsland«, fastslår Sankewitz, der fra sit kontor har udsigt til Lübecks vartegn, Holstentor, der er bygget, dengang Lübeck var den rigeste by ved Østersøen.

»Antallet af lønmodtagere, der ikke kan forsørge sig selv og deres familie i et fuldtidsjob, er her i landet vokset til 6-7 millioner, og mange af dem kommer ind i et fast kredsløb af dårlig løn og statslige løntilskud, som de ikke selv kan vriste sig ud af«.

Hver fjerde arbejder på fuld tid til lav løn

På skrivebordet har LO-formanden en helt frisk status over situationen i delstaten Slesvig-Holsten, hvor Lübeck er den næststørste by: 27 procent af lønmodtagerne med fuldtidsjob arbejder til lavtløn. For eksempel får over halvdelen af de ansatte i hotel- og restaurationsbranchen efter skat under 8.700 kroner for et job på fuld tid. Antallet af lønmodtagere på deltidsjob er steget 79 procent siden 2003, og det svage fald i arbejdsløshedsprocenten til 7 skal ses på baggrund af, at cirka 5.000 har opgivet at søge job og er en slags »lydløs reserve«.

»Når man taler om den stærke tyske økonomi, skal man huske, at den finansieres af den dårligst lønnede tredjedel af lønmodtagerne. De er faldet i realløn og ville være økonomisk fortabt, hvis ikke staten supplerede deres løn efter Hartz IV-ordningen. Det er absurd, når vi kan se rekordoverskud ikke bare i de store koncerner, men også i en masse små og mellemstore virksomheder. Først presser arbejdsgiverne lønmodtagerne helt i bund, og så betaler skatteyderne resten af regningen. Det er en fantastisk neoliberal forretningsmodel«, siger Sankewitz.

En frisk rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der sammenligner udviklingen i Danmark og Tyskland, underbygger fagforeningsformanden.

En ganske almindelig tysker, som i 2000 tjente 100 euro, tjener fortsat 100 euro i 2012, når der er taget højde for stigningerne i priser i løbet af de 12 år. En gennemsnitlig dansk lønmodtager, der i 2000 tjente 100 kroner, vil i 2012 have knap 120 kroner til forbrug, når inflationen er trukket fra.

Danskerne har oplevet reallønsfremgang

Danskeren vil altså have oplevet en reallønsfremgang på næsten 20 procent i det nye årtusind, mens tyskerne har oplevet en reallønsudvikling på et rundt 0. Tallene stammer fra en rapport om polariseringen på det tyske arbejdsmarked fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE. Selv om tyskerne tilsyneladende har beholdt købekraften, dækker udviklingen over en skæv udvikling. Inden for eksempelvis transport er reallønnen dykket med 10 procent, mens ansatte inden for forsikring og finans har oplevet, at reallønnen er steget 17 procent siden 2000.

»Det er en skidt udvikling«, siger direktør Lars Andersen, AE.

»Konsekvensen er, at det tyske samfund er blevet trukket skævt, så hver femte lønmodtager i Tyskland er lavtlønnet. Selv om nogle af dem arbejder på fuld tid, har de ikke en løn, så de og deres familie kan få et ordentligt liv. Det er svært nok at få skaffet tag over hovedet og mad på bordet, og fritidsaktiviteter og ferier er der slet ikke råd til«, siger han.

Det er især på hoteller og restaurationer, inden for rengøring, transport og visse dele af industrien eller brancher, hvor det har været muligt at tiltrække arbejdskraft fra Østeuropa, at lønningerne har fået et tryk.

»Det er ikke eksporterende brancher, som er hårdt ramt, men brancher, der typisk opererer på det tyske hjemmemarked«, siger Lars Andersen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mindsteløn: 63,50 kroner i timen

Tyskland indfører fra 1. januar en minimumsløn på 8,50 euro eller 63,50 kroner i timen. Til sammenligning er den danske mindsteløn, som er aftalt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i overenskomster, på 115-120 kr. i timen.

Andreas Sankewitz er glad for den nye mindsteløn. »For en hel del lønmodtagere bliver det den største lønforhøjelse, de nogensinde har fået. Forleden hørte jeg om en timeløn på 11,95 kroner på et advokatkontor. Det kan få selv en gammel fagforeningsmand som mig til ’at tabe mælet’. Han er dog stadig bekymret for de undtagelser, arbejdsgiverne presser på for at få indført i loven, og kontrollen.

»Det tyske toldvæsen vil ansætte 1.000 kontrollører til at holde øje med mindstelønnen. Det lyder jo af meget, men de skal først ansættes, uddannes, og så skal kontrollen organiseres. Jeg tror ikke, man uden videre kan regne med, at alle arbejdsgivere vil overholde mindstelønnen fra starten«.

Mens fagbevægelsen er kede af udviklingen, er cheføkonomen Mads Lundby Hansen i den liberale tænketank Cepos ikke betænkelig:

»Det er selvfølgelig mindre behageligt for den tyske stuepige på hotellet eller slagteriarbejderne på fabrikken, at deres løn er kommet under pres fra arbejdskraft fra østlandene. Men omvendt er alle andre tyskere blevet rigere, når det er blevet billigere at bo på hotel eller købe kød billigere i supermarkedet«, siger Mads Lundby Hansen.

Cepos-økonomen lader sig ikke skræmme af udviklingen hos vor sydlige nabo. Tværtimod kunne Danmark tage ved lære af de tyske erfaringer, mener han.

»Vi har 700.000 i den arbejdsdygtige alder uden for arbejdsmarkedet. Det ville være en god idé med en indslusningsløn på for eksempel 70 kroner i timen, hvis en større gruppe af dem skal i arbejde. Det kan være indvandrere, som taler dårligt dansk, eller bare nogle, som ikke har været på arbejdsmarkedet i lang tid. Dem vil arbejdsgivere ikke ansætte til overenskomstens mindsteløn på 115-20 kroner i timen, fordi en sådan timeløn slet ikke matcher deres produktivitet, der ligger meget lavere. Men hvis de kommer ind på arbejdsmarkedet og får nogle kvalifikationer, så vil de hurtigt kunne stige i løn, når de bliver dygtigere«, siger Mads Lundby Hansen, der er på det rene med, at kontanthjælpen i så fald skal ned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tysk fagforeningsmand advarer mod at kopiere tyskerne

Argumenterne om, at det er bedre at være i arbejde til en beskeden løn, kender formanden for Lübecks metalarbejdere Thomas Rickers godt og advarer Danmark og andre EU-lande mod at kopiere Tyskland.

»Det lyder jo godt, når man fremhæver den overordnede økonomiske udvikling – lav arbejdsløshed, orden i statsfinanserne og kæmpe overskud på handelsbalancen. Men man glemmer, at millioner af lønmodtagere har betalt og stadig betaler for ’den tyske model’ med faldende realløn«, siger han.

»Det tyske arbejdsmarked kæmper stadig med lavtlønnede østeuropæere, arbejdsgivere, der prøver at snige sig uden om overenskomsterne, udflytning til Østeuropa og Kina af arbejdspladser og millioner, der på grund af lav løn, ikke kan leve af et fuldtidsjob. Det er alt sammen noget, der går ud over de dårligt uddannede«, siger Thomas Rickers.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden