Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskere udfordrer tang-professors »I har ikke en chance«-profeti

Det har en særlig smag. Og det er rent. Dansk tang er god kvalitet, og derfor vil en gruppe danskere nu sælge det i Kina.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er 7.000 kilometer kystlinje i Danmark. Her er masser af tang. Og det kan blive en rigtig god forretning.

I denne uge rejser seks danskere rundt i Kina, hvor de har samtaler og møder med universiteter, myndigheder og virksomheder. De vil sælge dansk tang til Kina.

Ifølge nogle skøn er det kinesiske marked for tang på cirka 2 milliarder kroner. Og forbruget vokser hurtigt. Konkurrencen er hård, men det danske tang er noget helt særligt.

»Vi har nogle tangarter, der er lidt fiskede i smagen. Det skal man dæmpe lidt i Danmark, men kineserne kan godt lide ting, der smager af fisk og skaldyr og tang«, siger Susan Løvstadt Holdt, der er biolog og adjunkt på DTU Fødevareinstituttet. Hun er også leder af Tangnetværket, der er en sammenslutning med over 200 medlemmer, som arbejder med tang.

Det er DTU Fødevareinstituttet, der står i spidsen for delegationen i Kina, som udover virksomheder også har en repræsentant for Slagelse Kommune med. Her er man ved at se på, om et projekt med at dyrke tang på liner kan skaffe arbejdspladser til området.

Danskerne sælger ingen tang til Kina i dag

I dag er der ingen danskere, som sælger tang til Kina. Delegationen er rejst ud for at lave en plan for, hvordan de danske virksomheder kan komme ind på markedet. Og for at undersøge for eksempel hvilke tangarter, smag og teksturer, der vil passe til de 1,35 milliarder kineseres smagsløg. Derudover ser man også på, om man kan samarbejde med kinesiske universiteter om forskning.

Susan Løvstadt Holdt vil nødigt gætte på, hvor stor eksporten kan blive.

»Men kineserne kan ikke mætte deres eget marked. De producerer selv tang, men de har også mange munde at mætte«, siger Susan Løvstadt Holdt.

Kineserne har opdaget de ernæringsmæssige fordele

Verdens tre største producenter af tang er Japan, Sydkorea og så Kina, der står for op mod 60 procent af produktionen. Der er ingen præcise statistikker for, hvor meget tang kineserne spiser, men hele markedet for akvaprodukter er på cirka 90 milliarder kroner. Tang er et nicheprodukt, som udgør omkring 1-2 milliarder kroner, anslår Guan Jingxiang, der er generalsekretær i China Algae Industry Association.

»Forbrugerne efterspørger mere og mere tang, blandt andet fordi folk opdager de ernæringsmæssige fordele. Prisen vil stige, og der bliver en større efterspørgsel efter forskellige typer tang«, siger Guan Jingxiang.

Professor Mao har lige fået godkendt tre typer tang

Derfor vokser produktionen i Kina. Tang er dog stadig langt mere populært i Sydkorea og Japan, hvor man sammenlagt forbruger cirka tre gange så meget tang som i Kina.

»Men det kinesiske marked har det største potentiale. For tænk på, at den kinesiske befolkning er langt større end i Sydkorea og Japan. Hvis hver kineser begynder at forbruge lige så meget tang som sydkoreanere og japanere, så taler vi om en enorm volumen«, siger Wang Tingzhu, der er præsident for Jiangsu Seaweed Association.

Derfor har kineserne også optrappet deres forskning i tang og udviklingen af nye arter. For eksempel har professor Mao Yunxiang fra China Ocean University lige fået godkendt 3 typer tang, der netop er blevet introduceret på markedet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Deres største fordel er, at de kan klare sig i højere temperaturer. Normalt vil tang rådne eller få sygdomme, hvis der er for varmt. Derfor vil de nye arter give et større udbytte«, siger Mao Yunxiang.

Kina har en lang tradition for at spise tang. For eksempel i buddhistisk vegetarmad. Traditionelt er det blevet brugt og indsamlet af folk i kystområderne, men siden 1980erne, hvor Kina åbnede sig mod omverdenen og de økonomiske reformer begyndte at slå igennem, er det blevet stadigt mere populært. Det er gået fra hovedsageligt at være en ingrediens i suppe til også at blive brugt i snacks og sushi.

»Forbruget af tang er vokset, fordi vores levestandard er blevet bedre. Tidligere havde vi kun råd til tang i suppe, men nu efterspørger folk også snacks med tang«, siger professor He Peimin fra Shanghai Ocean University.

Kina er i dag verdens største producent af tang, og det er kun meget lidt, som bliver importeret fra udlandet. Derfor tvivler He Peimin på, om det vil lykkes for danskerne at komme ind på markedet, hvor der er massiv konkurrence.

»De danske virksomheder har ikke en chance, tror jeg, med mindre at de kommer med tang, som har en virkelig special smag, der kan tiltrække de kinesiske forbrugere«, siger He Peimin.

Fødevareskandaler og forurening belaster kineserne

Det mener danskerne, som nævnt, at de har. Samtidig har de en anden fordel - det gode miljø i Danmark. Stort set hver uge er der nye fødevareskandaler i Kina, og forureningen af vand, jord og luft er massiv i Kina. Noget som forbrugerne i især de større byer bliver stadigt mere opmærksomme på.

»Vi skal ikke konkurrere på prisen. Vi går efter det eksklusive marked«, siger Susan Løvstadt Holdt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er Anita Dietz Lykkegaard enig i. Hun har virksomheden Anita Dietz Tang, og er med i delegationen i Kina.

»Dansk tang er virkelig høj klasse, for vores vand er så rent i Danmark. Så det skal sælges som et eksklusivt produkt, og vi kommer ikke til at gøre dansk tang til allemandseje og levere containervis af tang til Kina«, siger Anita Dietz Lykkegaard. Hun ved dog ikke hvornår, hun kommer til at sælge det første tang til kinesere.

»Det her er begyndelsen. Men det at sælge tang er også i begyndelsen i Danmark, så vi er positive«, siger Anita Dietz Lykkegaard.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden