Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
BRUNO BEBERT/AP
Foto: BRUNO BEBERT/AP
Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

1 procent af jordens befolkning ejer halvdelen af alle værdier

Indtægterne stiger, men de fordeles mere og mere ulige.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uligheden i verden øges drastisk hver eneste dag og er allerede nu så grel, at den rigeste 1 procent af jordens befolkning ejer halvdelen af de samlede værdier. Og den rigeste tiendedel af os ejer 87 procent af velstanden.

De opsigtsvækkende resultater findes i den nye, årlige rapport fra det schweizisk-baserede finansinstitut, Credit Suisse, der også driver banken af samme navn. I sin årlige Global Wealth Report advarer Credit Suisse mod, at den hastigt øgede ulighed kan være medvirkende til at skabe en ny finanskrise.

»Lagt sammen ejer den nederste del af jordens befolkning mindre end 1 procent af de samlede værdier. I skarp kontrast dertil, råder den rigeste tiendedel over 87 procent af den totale formue og den øveste procent alene står for 48,2 procent af velfærden«, konkluderer den årlige rapport fra Credit Suisse.

Ifølge rapporten er uligheden i verden øget voldsomt, efter at finanskrisen ramte os i 2008. Siden dengang er antallet af ekstremt rige med en nettoindtægt på over 50 millioner dollar, 293 millioner kroner også vokset voldsomt. I dag er der 128.000 personer med en så svimlende høj indtægt i verden, halvdelen af dem er amerikanere. Men også i Kina vokser antallet af ekstremt rige hastigt.

Vi vil se konflikter

»Tallene viser, at den udvikling, der startede i begyndelsen af 1980'erne med øget ulighed, fortsætter. Konsekvensen af det er ifølge for eksempel den franske økonom Thomas Pikity, at vi vil se konflikter og øget social uro. I næsten ethvert samfundsmæssigt perspektiv vil ulighed føre til større og større spændinger. Hvornår de udløses, tør jeg ikke gisne om«, siger professor i international økonomi på Roskilde Universitet, RUC, Jesper Jespersen.

Han er dog helt sikker på, at udviklingen ikke kan fortsætte.

Det giver ingen mening

»Den ene procent af jordens befolkning, som ejer halvdelen af værdierne, svarer til 70 millioner mennesker. Det giver ingen mening, og det kan ikke fortsætte, viser historien os. Men hvordan det stopper, må vi vente og se«, siger Jesper Jespersen.

Undersøgelsen af verdens værdier, der er udarbejdet i samarbejde med to økonomiprofessorer fra Oxford University i England, viser, at indtægterne i hele verden sidste år blev øget med 8,3 procent eller 20 trillioner dollar. Det svarer til en fordobling af indtægterne i forhold til år 2000. De øgede indtægter skyldes ifølge Credit Suisse »stabile aktiekurser« på verdensmarkedet og solide boligpriser. Men den øgede indtægt havner i lommerne på de få.

De allerrigeste bliver rigere

Det giver ifølge seniorforsker i international poiltik og økonomi hos Dansk institut for Internationale Studier (DIIS), Jakob Vestergaard, en usund udvikling.

HARRY GIGLIO/PictureArts
Foto: HARRY GIGLIO/PictureArts

»Udover det moralsk anstødelige i at de allerrigeste bliver endnu rigere i kølvandet på en finanskrise, er der grund til betænkelighed: På den ene side har vi meget svag økonomisk vækst med stagnerende eller faldende real-lønninger, stigende arbejdsløshed og ulighed og på den anden side stiger den samlede velstand ikke desto mindre betragteligt. Det ligner et tegn på, at der er noget helt skævt i den globale økonomi«.

Velstand uden øget vækst

Jakob Vestergaard forklarer paradokset sådan:

»Den umiddelbare årsag er de markante stigninger på aktiemarkederne. Den øgede velstand efter finanskrisen er ikke baseret på øget produktivitet og realøkonomisk vækst, men på inflation på kapitalmarkedet. Den type inflation kommer selvsagt kun de allerrigeste, der ejer aktierne, til gode. Derfor øges uligheden«.

I den vestlige verden vokser uligheden især i USA, Storbritanien og Schweiz. I landene i Den 3. Verden er uligheden generelt også stor og den vokser i lande som Rusland, Brasilien og Sydafrika. Derimod er der vokser lighed i takt med væksten i lande som Sydkorea, Taiwan og De Arabiske Emirater, viser rapporten fra Credit Suisse.

»USA er et interessant »laboratorium«, fordi uligheden er så stor og samtidig er det en af de økonomier der er kommet hurtigst ud af krisen ved at føre en ekspansiv økomnomisk politik. Når vi stagnerer i Europa skyldes det en uhørt stram finanspolitik, som også fører til øget ulighed. De rige har mere købekraft end de fattige«, mener professor Jesper Jespersen fra RUC.

Centralbankerne i centrum

Centralbankernes rolle i verdensøkonomien er vigtig for forståelsen af udviklingen, mener Jakob Vestergaard, DIIS.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Centralbankernes meget lave renter og lempelige pengepolitik spiller en helt afgørende rolle for det boom vi har set på aktiemarkederne. Rapporten nævner konkret »de abnormale« stigninger i aktiekurserne og understreger det problem, det giver for fordelingspolitiken ved at aktiehaverne tjener store penge igen«.

Det er en af grundene til, at han ser tegningen til et nyt økonomisk tilbageslag i rapporten fra Credit Suisse. Et andet er, at forholdet mellem velstand og disponibel indkomst er steget til 6,5 procent. Det højeste siden den store krise i 1930'erne.

»Et så højt tal hævdes at være forbundet med stor risiko for recession. Hvis kapitalmarkedernes udvikling kommer ud af trit med den væksten i realøkonomien, er det kun et spørgsmål om tid, inden det ikke kan bære længere. Teknisk set er mange lande allerede nu i recession, eller meget tæt på, så det er ikke svært at forestille sig at den trend bliver udbredt i løbet af en kort årrække«, pointerer han.

En bekymrende udvikling

Rapporten fra Credit Suisse er i tråd med en undersøgelse fra anti-fattigdomsorganisationen Oxfam, som tidligere i år viste, at de rigeste 85 mennesker på jorden ejer nøjagtig lige så meget som de fattigste 3,5 milliarder mennesker.

»Det er en meget bekymrende udviking, fordi den selvfølgelig er indlysende urimelig og giver destabilitet for hele verden. Det er lykkedes for os gennem FN at halvere antallet af ekstremt fattige lande, men samtidig er den interne ulighed i landene altså øget. I eksempelvis Nigeria, der har den største økonomi i Afrika, lever halvdelen af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Det må blive det næste store mål for FN at få det ændret«, siger den socialdemokratiske formand for Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget, Mette Gjerskov.

Hun erkender dog, at det er svært at få emnet på den globale dagsorden og indført mere retfærdige skattesystemer i en række lande, fordi den rige del af befolkningen stritter imod.

»Men det skal lykkes, og vi må selvfølgelig i den sammenhæng også kigge på os selv her i Vesten og Danmark. Vi kan jo passende starte med os selv«, siger hun.

To muilge metoder

To af de muilge løsninger på problemet er at øge skatterne og gennemføre en omfordeling, kombineret med en lønpoiltik, der sikrer, at reallønnen stiger i en bestemt takt, mener Jakob Vestergaard fra DIIS.

»Jeg tror bare ikke, at det sker i nærmeste fremtid, i hvert fald ikke i nævneværdigt omfang. Der er al mulig grund til at tro, at trenden med stigende ulighed vil blive forstærket i de kommende år. Det er ikke uden ironi at stater i dag skærer hårdt på ydelser der rammer de svageste, mens centralbankerne pumper milliarder og atter milliarder af dollars og euros osv i et system der beriger de rigeste«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Både han og Jesper Jespersen er dog enige i, at udviklingen vil stoppe. Muligvis ved en crash-landing på aktiemarkederne, der kan udløse en ny finanskrise. Eller en ændret politik som følge af konflikter og krige.

Som Jesper Jespersen siger:

»Ligesom den her snebold med ulighed ruller, lige så hurtigt kan den stoppe. Man havde altså skatter på helt op til 80 procent i USA under præsident Roosevelt i 1940'erne, hvor man skulle have finansieret deltagelsen i Anden Verdenskrig. Det kan komme igen - historiens pendul svinger forbløffende hastigt«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden