skatteål. EU-kommissionen har tidligere anslået, at alene de europæiske lande årligt går glip af 7.500 milliarder kroner på grund af skatteunddragelse.
Foto: Gregorio Borgia/AP/AP

skatteål. EU-kommissionen har tidligere anslået, at alene de europæiske lande årligt går glip af 7.500 milliarder kroner på grund af skatteunddragelse.

Global økonomi

50 lande underskriver vigtig aftale om jagt på skjulte formuer

Dansk skatteminister kalder aftalen et gennembrud i kampen mod skattely og skatteunddragelse.

Global økonomi

De er rigtig mange; Argentina, Barbados, Luxembourg, Columbia, Sydafrika, Guernsey, Cayman Island, Bermuda og Gibraltar.

Mere end 85 lande herunder samtlige OECD-lande har tilkendegivet, at de vil indgå en ambitiøs, international skatteaftale, der gør det muligt automatisk at udveksle skatteoplysninger mellem lande, myndigheder og banker.

For at speede processen op er Danmark sammen med 49 andre lande gået sammen i den såkaldte Early Adopters Group, med det klare mål at få den den nye skatteaftale aktiveret så hurtigt som muligt. Planen er, at systemet skal køre allerede i 2017. Allerede i 2016 skal bankerne identificere de konti, der kan have skattemyndighedernes interesse.

Dermed bliver det lettere at dæmme op for international skatteunddragelse, når skattemyndighederne i de enkelte lande automatisk får adgang til oplysninger om skjulte skattepligtige værdier.

Aftalen er blev underskrevet i dag i Berlin med deltagelse af den danske skatteminister, Benny Engelbrecht (S), der ikke lægger skjul på sin begejstring:

»Det her er en dag, hvor jeg vil vil tillade mig at være en glad, dansk skatteminister. Jeg har lidt svært ved at få armene ned, for det her er vejen frem, når det handler om at skærpe indsatsen mod skattely og skatteunddragelse. Det er og bliver et væsentligt skridt på vejen, at vi nu har kurs mod en så omfattende automatisk udveksling af skatteoplysninger«, siger Benny Engelbrecht til Politiken i en telefon fra Berlin.

Ekspert: Kæmpe fremskridt, men...

Automatisk udveksling mellem landene er et langt mere effektivt redskab end skatteinformationsaftaler og dobbeltbeskatningsaftaler, hvor oplysninger udleveres efter anmodning.

»Som udgangspunket er det her virkelig et kæmpe fremskridt, for med denne her aftale kan eksempelvis danske skattemyndigheder helt automatisk få oplysninger om alle danskere, der har en konto i de lande aftalen omfatter. I dag skal skattemyndighederne først have en mistanke mod en borger, der eksempelvis har en konto i Schweiz, og så kan Skat anmode det pågældende lands myndigheder og banker om at få udleveret nogle oplysninger – og det kan være en langstrakt og tung proces«, siger Niels Johannesen, lektor ved Københavns Universitet og ekspert i offentlig økonomi.

»Det her bliver et effektivt værktøj, når det gælder om at finde skjulte, ubeskattede formuer hos hemmelighedsfulde privatpersoner«, siger Niels Johannesen, der til gengæld peger på bankernes håndtering af de nye regler som den absolut største udfordring:

»Bankerne skal kunne sige, hvem der ejer en bestemt formue, og det er ikke altid nemt, hvis ejerforholdene er komplicerede og camoufleret. Og der er eksempler på, at banker ikke rigtig ønsker at grave sig ned i kundernes forhold. Og her er det jo et åbent spørgsmål, hvor langt man vil gå i de enkelte lande for i givet fald at straffe de banker, der ikke anstrenger sig nok for at leve op til de nye udvekslingsaftaler«, siger han.

Netværk: Der er stadig smuthuller

Den økonomiske krise har efterladt store huller i de europæiske statskasser, der sammen med en stribe afsløringer af skattely, har været medvirkende til, at politikerne de seneste år har sat mere ind over for skatteunddragelse.

I den sammenhæng er den nye aftale en »milesten«, siger Markus Meinzer fra Ifølge Tax Justice Network, en NGO, der kæmper mod skatteunddragelse.

»Men det er ikke enden på bankhemmeligheden«, siger han med henvisning til, at der er flere »smuthuller« i aftalen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Giganten USA er ikke med i aftalen. Den automatiske udveksling gælder ikke oplysninger om fast ejendom, guld og kunst. Og så er der tilmed flere juridiske krumspring, fremhæver Markus Meinzer.

LÆS OGSÅ

Ifølge ham er det muligt at undgå automatisk udlevering, hvis en person opgiver penge i et skuffeselskab eller en fond som indtægt fra en forretning frem for en investering. Ydermere skal en person eje mere end 25 procent af et selskab for at blive identificeret som den kontrollerende part, der skal undersøges, tilføjer han.

»Hvis ejerskabet deles mellem mindst fire mennesker – eksempelvis far, mor og to børn – vil ingen blive identificeret som den kontrollerende person og dermed vil vedkommende undgå rapportering«, siger Markus Meinzer.

Endeligt er en kæde som bekendt aldrig stærkere end det svageste led. Flere lande rundt omkring i verden tilbyder, at man til gengæld for en betragtelig investering i landet kan få opholdstilladelse uden bopælspligt. Også det kan udnyttes i skattemæssig sammenhæng.

På den måde kan en person nemlig blive ved med at arbejde og bo i et land, mens han foregiver at opholde sig i et andet land. Det kan betyde, at den automatiske udveksling af oplysninger bliver sendt til et forkert land eller til et land, som slet ikke medvirker i aftalen om den automatiske udveksling.

LÆS MERE

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skatteministeren erkender, at aftalen ikke er perfekt.

»Men det er alt andet lige lettere at gå tilbage til den enkelte bank og det enkelte land og forlange en bedre indsats, når der er underskrevet en aftale og en standard«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden