Opgør. Den konservative kardinal har overbevist skeptikere ved at indlede et opgør med korruption og misbrug i Vatikanet.
Foto: Originalfoto: Rick Rycroft. Illustration: Marcus Grønbech

Opgør. Den konservative kardinal har overbevist skeptikere ved at indlede et opgør med korruption og misbrug i Vatikanet.

Global økonomi

Kardinalen, de kaldte Pell Pot, skal rydde op i Vatikanets økonomi

Pave Frans traf et overraskende valg, da han udnævnte kardinal George Pell til økonomisk sherif i Vatikanet.

Global økonomi

I mange år rokkede George Pell sig ikke en millimeter. Tvivlens nådegave indgik ikke i hans verdensbillede. Den katolske kirke havde altid ret. Også når kirken forfægtede ærkekonservative synspunkter omkring familien og afviste at forholde sig til anklager om præsters sexmisbrug af børn og unge.

Sådan var opfattelsen i den australske offentlighed, da George Pell i mange år var ærkebiskop i først Melbourne og siden Sydney.

Familier til ofre for katolske præsters sexmisbrug stod frem i australske medier og fortalte, hvordan de oplevede den australske biskop som afvisende og arrogant. Og en undskyldning fra kirken var slet ikke en mulighed. Som den australske avis Herald Sun skrev tidligere i år:

»For mange ofre så det ud, som om han sammen med kirken skulle trækkes til bordet. En mand, som virkede på mange som kold og klinisk i forbindelse med et emne, som i stedet krævede varme og tydelig medfølelse«.

Selv inden for den katolske kirkes egne rækker var der murren i krogene over hans stil. Hans hårdeste kritikere gav ham det lidet flatterende navn ’Pell Pot’ efter de røde khmerers diktator Pol Pot, hvis blodige styre i Cambodja i slutningen af 1970’erne slog verden med rædsel.

Så kunne det næsten ikke blive værre for kardinalen. Men i marts i år skete der åbenbart en forvandling.

En undskyldning

Kardinal George Pell undskyldte på kirkens vegne til australieren John Ellis, som i 12 år havde kæmpet for at få en undskyldning, efter at en præst havde sexmisbrugt ham gennem flere år som barn. En sag, som er blevet en prøvesag for mange andre ofre, der vil have afgjort, om de kan føre erstatningssager mod den katolske kirke.

I 2002 havde George Pell ellers afvist klagen fra Ellis med henvisning til, at præsten var for gammel til at kunne forholde sig til anklagen.

Men nu var kardinalens tone anderledes ydmyg. Spørgsmålet var så, om undskyldningen kom fra hjertet eller var tvunget frem på grund af mediepresset.

Mange var ikke overbeviste. De noterede, at Pell læste undskyldningen op fra et stykke papir uden at vise medfølelse eller anger.

Under alle omstændigheder fløj kardinalen kort efter til Rom for at sidde ved pave Frans’ side, hvor han nu leder den største økonomiske oprydning i Vatikanet i århundreder.

Konservativ kardinal

Egentlig lå det ikke i kortene, at George Pell skulle være præst. Hans tidligere klassekammerater spærrede øjnene op, da den unge Pell i 1960 meldte sig på The Werribee Corpus Christi Seminary. De havde forventet, at han skulle være lærer eller advokat.

Men med en stærkt troende katolik som mor og en onkel, som var katolsk præst, var den katolske indflydelse til stede i barndomshjemmet.

George Pell studerede senere tre år i Rom, og tidligere studiekammerater har fortalt Herald Sun, at han ivrigt forsvarede middelalderlige traditioner og skikke i Vatikanet, som de andre fandt mærkværdige.

Der skulle ikke sættes spørgsmålstegn ved den romersk-katolske kirke. Enhver, som rejste den mindste kritik, var en fjende af kirken, var den unge Pells holdning.

Sammen med hårdt arbejde fra morgen til aften er denne loyale holdning nøglen til at forstå George Pells bemærkelsesværdige opstigen i den katolske kirkes hierarki.

Mens andre i den katolske kirke i de senere år begyndte at udtrykke mere liberale og tolerante holdninger, fastholdt den australske kardinal en konservativ holdning til familien og ægteskabet, som stemte overens med den strenge lære i hovedkirken i Rom.

Derfor var pavens udnævnelse af den konservative kardinal Pell til økonomisk sherif i Vatikanet en overraskelse.

Tolerant pave

Pave Frans er på mange måder George Pells modsætning.

Paven bliver berømmet for at være åben, tolerant og optaget af et godt forhold til omverdenen. Derfor nyfortolker paven de religiøse dogmer. Som da han skabte overskrifter få måneder efter sin tiltrædelse i 2013 ved at åbne en dør for homoseksuelle:

»Hvem er jeg til at fordømme en homoseksuel person af et godt hjerte, som søger Herren? I kan ikke bare marginalisere de mennesker!«.

Eller da paven viste imødekommenhed over for andre religioner: »Jeg tror på Gud, ikke på en katolsk Gud, for der er ingen katolsk Gud, men der er Gud«.

I det amerikanske katolske magasin, America, slog den nye pave fast, at kirken skulle rydde op i de mange religiøse dogmer:

»Kirken har af og til låst sig selv fast i småting og smålige regler. Det allervigtigste er det første budskab: Jesus Kristus har frelst dig«.

Hårdhed og rygrad

Efterhånden er skeptikerne dog blevet overbevist om, at det var et smart træk af pave Frans at hive den hårdeste negl blandt kardinalerne ind i magtens centrum for at udrede de mange hemmelige pengestrømme i Vatikanet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det forventes, at den 73-årige australske outsider har den hårdhed og rygrad, der skal til for at bryde århundreders indgroet korruption og nepotisme i Vatikanstaten og især dens skandaleramte bank, IOR.

Lektor i teologi Peter Lodberg fra Aarhus Universitet er enig i den vurdering.

»Mange konservative kardinaler og biskopper venter kun på, at pave Frans begår en fejl. Derfor er det et snu træk af paven at udpege George Pell. Dermed har paven fået en alliance med den konservative del af kirken, og han har fået en person, som er stærk nok og har tillid i flere lejre til at rydde meget hårdt op«, siger Peter Lodberg.

Han peger på, at den økonomiske oprydning har mange fjender inde i selve Vatikanet.

»De økonomiske indgreb rører ved en lang række privilegier. Helt ned til, at de enkelte kardinaler kunne modtage penge for at give folk adgang til pavens nærmeste rådgivere i Curien. Det var noget af det første, som pave Frans gjorde op med«.

Penge til de fattige

Der er ingen tvivl om, at kardinalen har fået en bunden opgave fra pave Frans.

Det er ikke uden grund, at argentinske Jorge Mario Bergoglio er den første pave, der har taget navn efter Frans af Assisi, grundlæggeren af den franciskanske tiggerorden.

Paven lægger ikke skjul på sit mål. Den katolske kirke skal ikke kun samle penge til sig selv. Midlerne skal gå til de fattige.

Det er tiltrængt. Pave Frans har overtaget en pavestol, der er dobbelt ramt.

Både af skandalerne om katolske præsters sexmisbrug af børn og den såkaldte Vatileaks-affære med lækager af fortrolige dokumenter, som afslørede korruption og magtkampe i Vatikanets bank.

Færre og færre mødte op til katolske messer, og livsvigtige indsamlinger til kirken begyndte at falde.

Derfor blev pave Frans valgt til at rydde op, og kardinal George Pell fik magten til at udføre opgaven.

Åbne regnskaber

Foreløbig er han kommet godt fra start. Efter 10 måneders arbejde som formand for et nyt økonomisk kontrolorgan på 15 medlemmer fremlagde Pell for nylig en revolutionerende plan.

For det første skal Vatikanet følge internationalt anerkendte regnskabsprincipper. For det andet skal Vatikanets økonomiske procedurer være åbne, og den årlige økonomiske opgørelse skal revideres af et privat revisionsfirma. Endelig skal den økonomiske magt i Vatikanet deles op i flere instanser.

I et indlæg i The Catholic Herald skrev George Pell, at der også var fundet mange penge på skjulte konti: »Flere hundrede millioner euro var gemt af vejen på særlige konti og har ikke optrådt på regnskabsopgørelsen«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kardinalen lagde ikke skjul på, at Vatikanets bank har haft frie hænder til at gøre, hvad den vil:

»Vatikanets finansielle system havde udviklet sig på sådan en måde, at det var umuligt for nogen at vide, nøjagtig hvad der skete«.

Peter Lodberg fra Aarhus Universitet er spændt på at se, hvad opgøret kommer til at betyde for den katolske kirkes selvforståelse:

»Det er en økonomisk normalisering, og det er et opgør med tanken om, at kirken er noget særligt, hvor der gælder specielle regler, og hvor man er i besiddelse af en særlig etik. Kirken har lige pludselig opdaget på den hårde måde, at den er udfordret ligesom alle andre institutioner«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce