Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Sony Pictures
Foto: Sony Pictures

hacket. Hoved- og biroller. Sony blev hacket op til premieren på filmen 'The Interview'. Men hvor stor - eller lille - en rolle havde Nordkorea i angrebet?

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sony-angrebet har gjort cyberkrig virkelig i befolkningens optik

Cyberkrig er en virkelig form for krig, der kan forårsage store økonomiske tab

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der var ingen døde 24. november, da Sony Pictures fandt ud af, at de var blevet hacket.

Men derudover bærer hændelsen en hel del paralleller med to historiske angreb på USA fra asiatiske diktaturstater, der fik store geopolitiske konsekvenser.

Hvis du har været i juleisolation de seneste uger, så lad mig lige rekapitulere. 24. november gik alle computerne hos filmstudiet Sony Pictures ned. Hackergruppen Guardians of Peace tog ansvar for angrebet. De proklamerede, at de havde stjålet alle firmaets hemmeligheder og ville fortsætte med at afsløre disse, indtil deres krav blev imødekommet. Der var bare ingen krav.

LÆS MERE

Disse kom senere i form af nogle beskeder på sociale medier fra brugere, der påstod at være en del af hackergruppen. Det primære krav handlede om ’ligestilling’ hos Sony Pictures, og ifølge hackerne var der nuværende Sony-ansatte involveret i angrebet.

Det tog dog kun kort tid, før medierne kom i tanke om, at Sony Pictures’ store julepremiere var Seth Rogen-komedien ’The Interview’. Den handler om to tv-folk, der sikrer sig et interview med Nordkoreas diktator, Kim Jong-un – og samtidig får ordre fra CIA om at slå ham ihjel. Snart føg det omkring i medierne med mistanker om, at Nordkorea i virkeligheden stod bag angrebet som en hævnaktion, for det er ingen hemmelighed, at landet har en minihær af hackere.

Hemmeligheder på nettet

16. december smed ’Guardians of Peace’ en bunke af de stjålne hemmeligheder ud på nettet sammen med en note, hvor hackerne antydede, at ’The Interview’-forevisninger kunne blive udsat for et angreb i 11. september-stil.

17. december meldte flere end 3.000 biografer over hele USA ud, at de ikke ville vise filmen. Dagen efter sagde FBI, at de mente at kunne bevise, at Nordkorea stod bag. Og pludselig stod præsident Barack Obama 19. december og lovede et modangreb. Få dage senere gik hele Nordkoreas ellers ret stabile internet ned i 9 timer. Og senest bekendtgjorde Obama, at sanktionerne mod Nordkorea nu er blevet skærpet på grund af angrebet.

LÆS MERE

Angrebet på Pearl Harbor i 1941 var det, der fik USA til at gå ind i Anden Verdenskrig for alvor. I august 1964 blev et påstået nordvietnamesisk angreb på den amerikanske destroyer ’USS Maddox’ i Tonkinbugten årsag til, at præsident Lyndon B. Johnson fik Kongressen til at give ham beføjelser til at eskalere Vietnamkrigen til usete højder.

I begge tilfælde var det disse hændelser, der fik den amerikanske befolkning til at forstå, at der altså var en krig i gang. På samme måde er de fleste amerikanere nu helt klar over, at cyberkrig ikke er noget, man bare ser på film, men at USA er under konstant angreb fra lande som Nordkorea, Kina og Rusland.

En tredje parallel hører mest til Tonkinbugt-affæren. Når Johnson kunne få Kongres og befolkning bag sig til krigen i Vietnam, var det for det første, fordi nordvietnamesere havde skudt først mod ’USS Maddox’, og for det andet, fordi et yderligere angreb på ’USS Maddox’ fandt sted to dage efter det første. Begge dele viste sig dog ikke at være rigtigt.

'The Interview'-filmen i sig selv vil snart være glemt

På samme måde har Nordkorea næppe ret meget at gøre med angrebet på Sony Pictures. Uden at blive for teknisk har de fleste sikkerhedseksperter sået tvivl om FBI’s ’beviser’ – og hvorfor ville Nordkorea dog smide Sony-hemmelighederne ud på nettet i stedet for at bruge dem til noget?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Cyber – en virkelig form for krig

Mønstret, hvor et påstået asiatisk angreb fra en diktaturmagt på USA har medført større geopolitiske konsekvenser, er blevet gentaget. Hvis man kan lære noget, er det, at man ikke skal undervurdere cyberkrig.

Hvis man kan lære noget, er det, at man ikke skal undervurdere cyberkrig

Det er en meget virkelig form for krig, der kan forårsage enorme ødelæggelser med store økonomiske tab. Og modsat traditionel krig, hvor konventioner ansporer angrebsmagter at holde sig til militære mål, føres cyberkrig direkte mod civile mål – ofte af civile ’hackersoldater’ finansieret af statsapparaturerne.

’The Interview’-filmen i sig selv vil snart være glemt.

Men Sony Pictures-angrebet kan blive husket som den hændelse, der gjorde cyberkrig virkelig i befolkningens optik.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden