Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udsigterne for verdens økonomi i 2015: Sjatvækst og billig benzin

Hjulpet på vej af faldende oliepriser, vil 2015 blive bedre end sidste år. Men kun lidt.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I 2015 vil verdens store økonomier fortsætte ad den tresporede vej, de drejede ind på sidste år.

I ydersporet vil dollargrinet USA fræse af sted med tanken fuld af skiferolie fra North Dakota, høj vækst, optimisme og faldende arbejdsløshed.

Finanskrisen er en støvsky i bakspejlet derovre. Og USA bliver af økonomer spået til at være den store vækstmotor i 2015.

»USA har brugt deres penge- og finanspolitik væsentlig mere aggressivt end i Europa. De greb hurtigt og voldsomt ind, og det kommer dem til gavn nu«, siger Jesper Rangvid, som er økonomiprofessor på CBS.

Finanskrisens søle hænger ved

For tre år siden forventede Den Internationale Valutafond, at verdensøkonomien ville være tilbage på sporet i 2015 med en vækst på 4,8 procent.

Den dårlige nyhed: Det er den ikke.

Det tager længere tid end forventet, og de før så fremadstormende Brik-lande, Brasilien, Rusland, Indien og Kina har skuffet mest sammen med lande i Mellemøsten, Europa og Japan.

Derfor har Valutafonden måttet nedjustere sine forventninger for den globale vækst i det nye år til 3,2 procent.

I USA forventes en vækst på 3,1 procent, 1,3 procent i Europa, 0,9 procent for Japan og 7,1 procent for Kina – det laveste i 15 år for Kina.

Forskellene mellem de fire store økonomiers vækstrater omtalte den amerikanske finansminister, Jacob Lew, således:

»Du har brug for alle fire hjul for at køre fremad, ellers bliver det ikke en god tur«.

25 års jubilæum for dårlig økonomi

I midterbanen vil Europa og Japan ligge og tøffe.

Væksten kravler langsomt, slingrende og skrøbeligt fremad, mens landene på ottende år står i finanskrisens tomgang.

Japan, hvis aktiemarked toppede for 25 år siden, får et 2015, hvor de, ifølge analytikere, med nød og næppe kommer i plusvækst.

I Europa er der svage, men positive fremtidsudsigter. En svækket euro gør eurolandene og Danmark mere konkurrencedygtige over for udlandet.

Det går godt for Storbritannien, der oplever stabil vækst.

Spanien, Portugal og Irland, der har været igennem hårde reformer og omkostningsfulde nedskæringer, oplever fin vækst og dalende arbejdsløshed.

Men Frankrig og Italien, hvor politikerne ikke har reformeret nok, er »stadig ikke konkurrencedygtige og har for stort statsunderskud«, siger Jesper Rangvid.

Han forklarer, at hvis en fransk eller italiensk bank får problemer i år, og investorerne mister tilliden til landets økonomi, kan det få alvorlige konsekvenser for Europa.

Dog, understreger økonomiprofessoren, »tyder intet på, at investorerne for øjeblikket ikke har tillid til de to lande«.

Rusland i risiko for en tur i grøften

Kim Fæster, som er seniorøkonom i Jyske Bank, deler Jesper Rangvids bekymring og kalder Europas situation »svineuheldig«, fordi Ruslands konflikt med Ukraine gør markedet usikkert og forbrugerne nervøse samt tynger erhvervslivet i eurozonen.

Især Tyskland, Europas økonomiske primus motor, er ramt af konflikten og begyndt at halte lidt – dog er »en decideret krise i Tyskland svær at forestille sig«, siger økonomiprofessor Jesper Rangvid.

Langt værre står det til østpå.

Rusland sakker længere og længere bagud i den økonomiske inderbane med risiko for sammenstød med andre lande eller en tur i grøften, hvis olieprisen fortsætter sit dybe dyk langt ind i 2015.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En anden økonomisk sværvægter, der har sagtnet farten, er Kina. Her er det især boligmarkedet, der bekymrer økonomerne.

For boligpriserne fortsætter med at rasle ned efter mange år med (for) stor byggeaktivitet, med den konsekvens at flere storbyer i dag er præget af tomme boliger.

»De faldende boligpriser i Kina kan trække resten af økonomien ned, for ser du værdien af dit hus falde, sparer du mere op og bruger derved færre penge på forbrug«, siger Kim Fæster.

Kinas vækst, der i år er spået som den laveste siden 1990, skal ifølge flere økonomer ses som et naturligt fald mod en mere stabiliseret økonomi for riget i midten.

Oliepris i fald er en skattelettelse

Den hastigt faldende oliepris er som en skattelettelse for verdens borgere.

Ja, med undtagelse af olieproducerende lande som USA, Rusland, Iran og Nigeria, der går glip af indtægter.

Men for alle andre lande er det en af årets bedste nyheder. Det store spørgsmål er så:

Vil pengene, vi sparer på at varme huset op og tanke bilen, blive brugt på privatforbrug, der booster væksten? Eller vil pengene i bedste postkrisementalitet blive sat i banken?

»Jeg hælder til, at vi i Europa vil forbruge lidt igen. USA vil med sikkerhed«, siger Jesper Rangvid.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden