Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Privatfoto
Foto: Privatfoto

landskendt. Martin Wenckens kom pludselig i centrum, da statsminister Helle Thorning-Schmidt brugte hans problemer med at få patent i Danmark i sin åbningstale i Folketingssalen.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Thornings opfinder kan også bruges af nej-kampagne

Eksemplet Martin Wenckens og hans biplaster er ikke et entydigt argument for et ja til patentdomstol.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med første øjekast virker Martin Wenckens’ opfindelse – et plaster med indbygget sukker, der trækker giften ud af kroppen efter bi- og hvepsestik – som en rigtig god ide.

Ikke kun for folk, der lige er blevet stukket af en bi, men også for en statsminister, som står og skal vinde en folkeafstemning om et nyt patentsystem, som få interesserer sig for og endnu færre forstår.

Wenckens’ opfindelse kan beskrives i en enkelt sætning: Den løser et problem, de fleste kender. Han er den lille mand, som virker sympatisk i sin kamp mod det store bureaukrati. Og han støtter Thorning i hendes bestræbelser på at få Danmark med.

LÆS OGSÅ

»Der er helt sikkert mange interessante unge mennesker med gode ideer, der kan få glæde af det. Det vil gøre det lettere at komme ud over rampen, altså ud over Danmarks grænser«, siger Martin Wenckens.

Da Helle Thorning-Schmidt (S) i sidste uge bebudede en folkeafstemning om EU’s patentdomstol, trak hun Wenckens og hans plaster frem som det helt konkrete eksempel på, hvordan det nye patentsystem kan fremme innovation og skabe nye danske arbejdspladser.

LÆS ARTIKLEN

Men ved nærmere eftersyn lægger Wenckens’ eksempel også gift for en del af regeringens, de borgerliges og erhvervslivets kampagne for et ja.

Hans plaster skaber job i Kina, ikke i Danmark. Det betyder praktisk taget ikke noget i hans situation, om danskerne stemmer ja eller nej. Og han har brugt det nuværende EU-system til at omstøde en dansk afgørelse.

Omgår dansk afgørelse
En af kritikernes bekymringer er, at det europæiske system vil lægge en anden linje, som gør det lettere at opnå patent, end de danske myndigheder. Det kan hæmme udviklingen af nye produkter og øge prisen for forbrugerne i Danmark. Og den problemstilling er Martin Wenckens et eksempel på.

»Jeg begyndte med at søge patent i Danmark tilbage i 2006, men det blev ikke godtaget i første omgang«, fortæller han.

GRAFIK

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og det er der ifølge patenteksperter en god forklaring på. Martin Wenckens fortæller selv, at han fik ideen fra tv-udsendelsen ’Dus med dyrene’, hvor værten, Poul Thomsen, viste, hvordan man kunne trække giften fra et bistik ud ved at lægge en sukkerknald på stikket.

Grundideen er med andre ord hverken ny eller Wenckens’ egen. Derfor var svaret i Danmark i første omgang nej.

Alligevel har Wenckens i dag fået patent på sin opfindelse i Danmark. Han hyrede et andet patentbureau, som omformulerede ansøgningen og sendte den til det europæiske patentkontor i München, som godkendte den i 2010.

Siden har han fået patentet bekræftet i Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Sverige – og Danmark. Ingen jobskabelse


Når det gælder jobskabelse i Danmark – statsministerens primære argument for det europæiske patentsystem – er Martin Wenckens’ bidrag beskedent.

»Hvis det nye system havde været på plads tilbage i 2006, ville jeg have sparet to tredjedele af udgifterne til advokater, oversættelser og gebyrer. De penge kunne jeg have brugt til salg og markedsføring, til at gøre produktet kendt allerede fra dag 1. Det ville helt sikkert have medført nogle flere arbejdspladser herhjemme«.

Kan du give et bud på hvor mange?

»Jeg ville nok have ansat to-tre mennesker«, siger han.

Hvis det nye system havde været på plads i 2006, ville jeg have sparet to tredjedele af udgifterne



Produktionen af biplasteret ligger for i øjeblikket i Kina.

»Men jeg overvejer kraftigt at få den tilbage til Europa. Det vil gøre det nemmere, når der opstår småproblemer, der skal rettes, at tage til f.eks. Italien«, forklarer han.

Du overvejer ikke Danmark?

»Der er ikke nogen plasterproducenter i Danmark, der kan løfte opgaven. Jeg har spurgt både danske, tyske og svenske producenter, men ingen kunne yde den service, jeg har brug for«.

Martin Wenckens er også et eksempel på, at det er lykkedes statsministeren – suppleret af VK og interesseorganisationer som DI og Dansk Erhverv – at få det budskab hamret fast, at de danske virksomheder og iværksættere bliver udelukket fra det nye europæiske system, hvis danskerne siger nej. Danskere ikke udelukket

Som statsministeren udtrykte det, da hun i åbningstalen bebudede en folkeafstemning 25. maj næste år, hvis ikke Dansk Folkeparti bøjer sig inden. »Jeg vil opfordre alle partier her i Folketinget til at bakke op om, at danske virksomheder kan få fuld adgang til den nemmere og billigere patentbeskyttelse. Det gælder danske arbejdspladser«. Det kunne godt tolkes sådan, at danske virksomheder ikke har fuld adgang til den nemmere og billigere patentbeskyttelse i EU, hvis vi ikke er med. Det er også Martin Wenckens’ opfattelse.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Men det er ikke rigtigt. Danskere har fuld adgang til det europæiske patentsystem på lige fod med tyskere, franskmænd, japanere og amerikanere, fastslår Jeremy Philpott, kommunikationschef for Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) i München. Politiken forelagde ham Martin Wenckens’ sag og spurgte, om danske iværksættere som han vil nyde godt af det nye system – også hvis danskerne siger nej til det. »Ja da. Hans nationalitet har intet med sagen at gøre. 25 procent af alle ansøgerne her ved den europæiske patentmyndighed er amerikanere. Andre 25 procent er japanere«, svarer Jeremy Philpott.





Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden