Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skat-direktør vil vide, om embedsmænd misbrugte tavshedspligten

Spanske myndigheder har været anderledes gode til at granske konti i Schweiz.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken stillede spørgsmålet første gang for to uger siden:

Har Skat i Danmark bedt om at få udleveret de oplysninger om bankkonti i en schweizisk bank, som skattemyndighederne i Frankrig fik fingrene i i 2009?

Dagen efter svarede Skat i en e-mail:

»Oplysningerne om, hvor mange oplysninger, der er udvekslet med de enkelte lande, er fortrolige, og oplysningerne er omfattet af den udvidede tavshedspligt i skatteforvaltningslovens paragraf 17«.

Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen, har nu sat en undersøgelse i gang for at finde ud af, om hans embedsmænd misbrugte tavshedspligten som dække for at undgå at give det enkle svar:

Nej, vi har gennem over fire år intet foretaget os for at få fat i oplysninger om danskere med penge i HSBC-banken i Schweiz.

»Hvis man her har valgt en fortolkning af tavshedspligten, der begrænser mere, end vi skulle have gjort, er det selvfølgelig ikke acceptabelt, det er klart«, siger Jesper Rønnow Simonsen.

Tavshedspligten betyder ifølge loven, at Skat ikke må videregive oplysninger om en persons »økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold«.

I og med at sandheden var, at man ikke havde rekvireret materialet, hvordan skulle man så kunne komme i konflikt med tavshedspligten ved at svare, at man ikke har rekvireret materialet?

»Jamen, det er jo lige præcis det spørgsmål, jeg også har stillet mig selv, og derfor jeg har bedt om at få sat den undersøgelse i gang«, siger Jesper Rønnow Simonsen.

Spanien hentede milliarder

Mens Skat har slumret i over fire år, er andre lande gået anderledes aktivt til værks med de 106.458 bankkunders oplysninger, der er lækket fra HSBC i Genève.

I Spanien fik myndighederne udleveret de lækkede skattedata i 2010. Siden har de kradset godt to milliarder kroner ind i skatteindtægt – eksklusive bøder – og prominente erhvervsfolk er blevet afsløret. Blandt andre Emilio Botín, daværende bestyrelsesformand for storbanken Banco Santander, blev forfulgt for sine og familiens konti i Schweiz, og han indgik et forlig om at betale hele 1,5 milliarder kroner til den spanske statskasse.

Francisco de la Torre er chef for skatteinspektørerne i det spanske skattevæsen, Agencia Tributaria. Han forklarer, at forældelsesfristen for skattesager i Spanien på det tidspunkt var fire til fem år.

»Derfor var det meget vigtigt at komme hurtigt i gang med efterforskningen af bankoplysningerne, for hvis tiden løb ud, kunne man ikke rejse krav mod skyldnerne. Desuden er det meget vigtigt i sådanne sager at få bevismaterialet sikret hurtigt«, siger Francisco de la Torre.

Efterforskningen varede i halvandet år. Og tidligt i forløbet begyndte det spanske skattevæsen at udsende skrivelser til de implicerede skatteflygtninge for at tilbyde dem en slags amnestiordning. Ikke alle benyttede den, og myndighederne indledte derpå retsforfølgelser. I dag er skattevæsnets efterforskning for længst overstået, men der verserer stadig sager ved de spanske domstole.

»I Spanien har vi et stort problem med, at befolkningen har en opfattelse af, at korruption er udbredt, og at personer i privilegerede positioner ikke betaler deres skat. Arbejdet med HSBC-listen har hjulpet til, at velhavere og prominente personer faktisk risikerer at blive opdaget og straffet, når de gemmer penge for myndighederne i eksempelvis Schweiz«, siger Francisco de la Torre.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rammer retsfølelsen

Herhjemme bliver både borgernes retsfølelse og statskassen ramt af, at Skat i mere end fire år undlod at plukke den let tilgængelige frugt fra banken i Schweiz. Det siger Michael Bjørn Hansen, skatteadvokat med mangeårig fortid i Skat.

»Det er skandaløst, for jo længere tid der går, desto vanskeligere er de her sager at komme til bunds i. Dels er der forældelsesfrister, men en otte år gammel sag er ikke nem at efterforske. Og selve retshåndhævelsen bliver også vanskelig, fordi domstolene har en tendens til at give en ganske voldsom rabat ved så gamle sager«, siger Michael Bjørn Hansen med reference til Menneskerettighedskonventionens krav om hurtig rettergang.

Lovgivningen siger, at skattemæssige straffesager bliver forældet efter ti år.

Det var meget vigtigt at komme hurtigt i gang med efterforskningen af bankoplysningerne

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) er enig i, at statskassen kan gå glip af skattepenge, fordi nogle af sagerne fra Schweiz er blevet for gamle. Skat lod årene gå, og det var en fejl, erkender han.

»De her informationer har vi ikke, og vi har ikke bedt om dem, og det burde man have gjort tilbage på det tidspunkt, hvor det var muligt at skaffe dem. Og så er det, at jeg lægger mig fladt på maven og siger: Ja, det burde man have undersøgt dengang. Nu må vi så komme i gang«, siger skatteministeren, som først blev opmærksom på sagen, da Politiken spurgte.

Fokus på finanslov

Jesper Rønnow Simonsen, direktør for Skat, efterkom straks ministerens ordre og bad sine embedsmænd bede Frankrig om at udlevere oplysningerne om de danske formuer i den schweiziske bank.

»Jeg har indtil nu ikke fået nogen god forklaring på, hvorfor det ikke skete år tilbage, da det blev muligt. Men uanset hvad der viser sig at være forklaringen, er der ikke tvivl om, at vi har en opgave med at undersøge og gøre noget ved skattelykonstruktioner. Der er stort politisk fokus på det, både her og i udlandet, og vi har endda fået ekstra bevillinger på finansloven, så det er sådan set bare at komme i gang«, siger Jesper Rønnow Simonsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han henviser til Projekt Skattely, som regeringen søsatte i 2013. Skat har fået i alt 53,5 millioner kroner over fem år til opgaven. 20 fuldtidsmedarbejdere skal alene koncentrere sig om skattely.

Troels Lund Poulsen (V) var skatteminister fra februar 2010 til marts 2011; den periode, hvor de fleste andre lande fik materialet fra Frankrig. Han ønsker ikke at kommentere sagen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden