Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vestager anklager russisk gasgigant for konkurrenceforvridning

Midt i en politisk krise mellem EU og Rusland går den danske EU-kommissær videre med betændt sag.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Først amerikanske Google. Nu et af verdens største selskaber med base i Rusland, hvor staten og dermed præsident Vladimir Putin er ejeren.

Med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen anklager EU-kommissionen nu energiselskabet Gasprom for at forbryde sig mod EU's konkurrenceregler i en række central- og østeuropæiske lande.

Vi har mistanke om, at Gasprom har skabt kunstige barrierer

»Gas har stor betydning for vores dagligdag – vi bruger det til at opvarme vores boliger om vinteren, til at lave mad og til at producere elektricitet. Det er derfor overordentligt vigtigt at sikre en fair konkurrence på de europæiske gasmarkeder«, siger Margrethe Vestager i en presemeddelelse.

Sagen har været kendt siden oktober 2012, men nu sender EU en formel anklage til Gasprom i form af en såkaldt klagepunktsmeddelelse, der på flere måder beskylder Gasprom for at hæmme den fri konkurrence, uddyber Vestager:

»Vi har mistanke om, at Gasprom har skabt kunstige barrierer for leverancer af gas fra udvalgte centraleuropæiske lande til andre og dermed lagt hindringer i vejen for konkurrencen på tværs af grænserne. Ved at opretholde denne adskillelse af de nationale gasmarkeder har Gasprom også været i stand til at anvende priser, som vi på nuværende tidspunkt anser for at være unfair. Hvis vores mistanke viser sig at holde stik, vil denne adfærd få retlige konsekvenser for Gasprom«.

Politisk ømtålelig sag

Margerthe Vestager vil stå fast på, at sagen handler om ren og skær jura. Alt andet lige vil sagen også være politisk kontroversiel, fordi den kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem EU og Rusland befinder sig på et lavpunkt, der har fået flere til at drage paralleller til tiden under den kolde krig.

Hvor det for få år siden var meningen, at Vesten og Rusland skulle genstarte forholdet og nærme sig hinanden på venskabelig vis, så har den russiske annektering af Krim-halvøen i Ukraine sendt parterne i totterne på hinanden.

LÆS MERE

Som følge af krisen i og omkring Ukraine har EU indført en stribe sanktioner, der sammen med faldende oliepriser skaber store udfordringer for økonomien i Rusland, hvor præsident Vladimir Putin er under pres. Hertil kommer, at Rusland føler sig provokeret af EU's planer om at skabe en energiunion, der netop skal være med til at sikre uafhængighed af gas fra Rusland. Russerne har nemlig før brugt leverancen af gas som et pressionsmiddel.

Territoriale begrænsninger og krav til grossister

De konkrete anklager fra EU-kommissionen går på tre ben.

1) Først og fremmest lyder den foreløbige konklusion fra EU-kommissionen, at Gasprom forfølger en strategi om at opdele de central- og østeuropæiske gasmarkeder for at lægge hindringer i vejen for konkurrencen på gasforsyningsmarkederne i otte medlemsstater. Det drejer sig om Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen og Slovakiet, hvor Gasprom ifølge EU-kommissionen pålægger territoriale begrænsninger i sine forsyningsaftaler med grossisterne og nogle af industrikunderne. Der er angiveligt tale om eksportforbud og klausuler om, at den leverede gas skal anvendes inden for et bestemt område. Ydermere skal Gasprom have lagt hindringer med krav om, at grossister kun må eksportere gas med selskabets godkendelse og i visse tilfælde have nægtet at ændre leveringsstedet for en gasleverance.

2) Det betyder, for det andet, at Gasprom er i stand til at føre en unfair prispolitik i fem medlemsstater: Bulgarien, Estland, Letland, Litauen og Polen. Det sker ved over for grossisterne at anvende priser, der langt overstiger Gasproms omkostninger eller benchmarkpriser, lyder det fra kommissionen. De unfair priser hænger til dels sammen med Gasproms prissætningsmetode, hvor gaspriserne indekseres efter priserne på forskellige udvalgte olieprodukter, hvilket har givet Gasprom en unfair fordel over for kunderne

3) Endeligt mistænkes Gasprom for at udnytte dets dominerende stilling på markedet til at gøre gasleverancer til Bulgarien og Polen betinget af, at grossisterne påtager sig forpligtelser, der intet har at gøre med disse leverancer, men derimod drejer sig om gastransportinfrastrukturer. Konkret nævner kommissionen, at gasleverancer er blevet gjort betinget af investeringer i et af Gasproms rørledningsprojekter eller accept af, at Gasprom øgede sin kontrol med en rørledning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Gasprom afviser

Gasprom har nu 12 uger til at svare på anklagen fra EU-kommissionen, der i yderste konsekvens kan føre til en bøde på 10 procent af omsætningen. Inden da har Gasprom også mulighed for at anmode om en mundtlig høring for at fremføre dets argumenter.

Allerede nu kalder Gasprom anklagen for »grundløs« og regner med at finde en mindelig løsning, skriver nyhedsbureauet Reuters.

LÆS MERE

Ifølge EU-kommissionen er Gasprom den dominerende leverandør af naturgas i alle de central- og østeuropæiske lande med markedsandele på et godt stykke over 50 procent i de fleste af landene og i nogle op til 100 procent.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden