Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA frygter en europæisk pendant til Lehman Brothers' konkurs

Endnu en uge, hvor et græsk drama truer. Men mens investorerne grubler over en eventuel græsk betalingsstandsning, burde de imidlertid også tænke på en slående forskel på USA og Europa.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Øst for Atlanterhavet bakser EU for tiden med at få fortalt, at en græsk betalingsstandsning, ja selv en græsk euroexit, ikke vil være den store katastrofe.

På det nyligt afholdte møde med Den Internationale Valutafond (IMF) gjorde tyske politikere sig til fortalere for, at markederne allerede har indkalkuleret risikoen for en græsk exit, og at chokket derfor vil være af begrænset omfang.

På den anden side af Atlanterhavet ser de amerikanske politikere dog mindre optimistisk på situationen.

Tidligere på ugen advarede formanden for Det Økonomiske Råd i USA, Jason Furman, offentligheden om, at »en græsk exit ikke blot vil være dårligt for den græske økonomi, men vil udgøre en meget omfattende og unødvendig risiko for den globale økonomi, og det på et tidspunkt, hvor tingene ellers lige er begyndt at gå i den rigtige retning«. Og på tomandshånd udtrykker amerikanske embedsfolk endnu mere bekymring.

Af med fløjlshandskerne

Hvad skyldes denne forskel på tværs af Atlanten? Delvis handler det om motivation. Lande som Tyskland har forgæves brugt de seneste tre måneder på at forhandle med den nye græske regering og er nu så frustreret, at de vil tage fløjlshandskerne af og blot er på udkig efter gode begrundelser for at følge en hård kurs.

Amerikanerne ser tingene mere på afstand. Men hertil kommer den faktor, der hedder Lehman Brothers.

Da investeringsbanken for syv år siden gik konkurs, lærte amerikanske embedsfolk en dyrebar lektie om, hvordan små skælv kan komme ud af kontrol.

Smitten bredte sig hurtigt

Deres europæiske modstykker oplevede samme krise, men aktionærerne på Wall Street og bureaukraterne i Washington oplevede, hvor hurtigt smitten bredte sig, og det gav dem ar på sjælen. Og nogle amerikanske embedsfolk er nu nervøse for, at adskillige af de årsager, der førte til sammenbruddet i 2008, også vil gøre sig gældende i Grækenlands tilfælde.

For det første ved de, at selv om man foretager en grundig risikoanalyse – og måske endda kommer den i forkøbet – er der ingen garanti for, at der ikke dukker væmmelige uforudsigelige konsekvenser op.

Lad os tænke tilbage på 2008. Seks måneder før Lehman gik konkurs, var en krise brudt ud i lys lue i en anden bank, nemlig Bear Stearns.

Denne krise forberedte lovgiverne og bankfolk på, at nye økonomiske chok kunne ventes, så de famlede efter forholdsregler. Lige op til Lehman Brothers’ konkurs arbejdede lovgivere eksempelvis som besat på at få kontrol over de risici, som afledte kreditaktiver udgjorde.

Der var bare i det konkrete tilfælde en væsentlig detalje, lovgiverne overså: Det, der udløste panik på markedet, da Lehman gik konkurs, var nemlig ikke de kontrakter, der blev indgået om afledte kreditaktiver.

Det var derimod et lovgivningsmæssigt problem, som man hidtil havde lukket øjnene for, nemlig at briternes konkurslovgivning satte andre grænser for investeringsaktiver end amerikanernes.

Generel usikkerhed

En anden lære, man har draget af Lehman, er, at når det går galt for en udsteder, går det også ud over tilliden til andre. Og det skyldes ikke kun, at investorerne begynder at blive bekymrede over fejl ved andre enheder, men at der opstår en generel usikkerhed om, hvilken politik man skal føre.

Da det slog fejl for Lehman, virkede hele det paradigme, man bedømte den finansielle verden ud fra, pludselig uforudsigeligt. Og det førte så til den panik, der kom til at omgærde finansmarkedet. Og hermed kastes så lys over et tredje problem, nemlig at politisk usikkerhed spiller ind.

Det, der for alvor sendte de globale markeder i frit fald i 2008, var, at Kongressen i USA et par dage efter Lehmans fald i første omgang afviste den bankpakke, daværende finansminister Hank Paulson havde foreslået.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Uigennemsigtige institutioner

Måske disse tre fareelementer kan undgås i Grækenlands tilfælde. Lovgivere og bankfolk har i månedsvis undersøgt de finansielle sammenhænge, der omkranser Grækenland, og gennemført brandøvelser for, hvad der skal ske i tilfælde af en græsk exit.

Lande som Spanien og Irland er i dag ved langt bedre helbred, hvilket (i teorien) bør betyde, at smittefaren er mindsket. Og ender det med en græsk betalingsstandsning eller exit, vil resten af eurozonen svare igen som en samlet enhed og med en sammenhængende politik.

Grækenlands balancegang på kanten af statsbankerot truer stadig møntunionen. Men hvad rager det alle os andre? Kilde: Politiken.tv / Thomas Lauritzen / Producer: Peter Vintergaard

Eller det var i hvert fald det, som embedsfolk fra eurozonen forsøgte at fortælle deres modstykker i IMF.

Men alle tre argumenter – eller forhåbninger – kan vise sig at være for optimistiske. For det første skaber alene uigennemsigtigheden i de finansielle institutioner masser af spillerum for grumme logistiske eller lovgivningsmæssige overraskelser.

Det store regnskab

Grækenland er givetvis heller ikke det eneste land, der er overbebyrdet af gæld. Og endelig er der ingen garanti for, at de politiske overraskelser vil høre op, hvis Grækenland træder ud af eurozonen.

Som det sås i 2008, kan det meget vel i første omgang blot skabe endnu større politisk usikkerhed.

Man kan også formulere det sådan, at selv om eurozonens embedsfolk insisterer på, at de kan tackle de umiddelbare risici knyttet til en eventuel græsk exit, er det de mindre umiddelbare problemer, der bekymrer amerikanerne.

Ikke mindst fordi der kan drages en fjerde lektie af Lehman Brothers: Når en krise rammer, er der også tendens til, at værdien af de ramte enheder begynder at skrumpe ind.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Underskuddet i Lehmans regnskab blev langt større, end nogen havde forestillet sig. Og det er en skræmmende tanke, hvis man overfører den til det scenarie, en græsk exit kan føre til – skræmmende ikke bare for Grækenland, men for hele eurozonen.

Oversættelse: Jacob Giese

Med licens fra Financial Times

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden