Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 Evan Vucci/AP
Foto: Evan Vucci/AP

cyberfan. Præsident Obama har i hele sin embedsperiode presset på for øget 'cybersecurity'. Hans udbredte brug af 'cyber' har givet ordet nyt liv i sproget.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Morten Bay: Argh, ordet 'cyber' er tilbage

Det var - heldigvis - gået af mode at sætte 'cyber' foran alting – men nu dukker det op igen. Det er Barack Obamas skyld.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke alting i teknologi, der har en fremadrettet retning. Nogle ting i den teknologiske udvikling går også baglæns. Og det kan sådan nogle typer som undertegnede slet ikke holde ud.

Nogle af os var forfærdede, da Concorderne holdt op med at flyve i stedet for at blive udviklet. Eller da Boeing droppede deres Connexion-program, der mellem 2004 og 2006 gav passagerer hos Lufthansa og SAS internetadgang hele vejen over Atlanten. Først nu er flyselskaberne igen begyndt at tilbyde noget lignende, når man rejser mellem to kontinenter.

Men nogle gange er det faktisk uvelkomment, når noget teknologirelateret vender tilbage efter at have været droppet i et stykke tid. Lige nu går jeg for eksempel rundt og er irriteret over, at jeg skal til at bruge ordet ’cyber’ igen.

Da World Wide Web begyndte at brede sig midt i 1990’erne, var enkelte teknologiguruer allerede begyndt at bruge udtrykket ’cyberspace’ om internet.

Da langt flere mennesker fik adgang til internet via www, blev det et populært øgenavn for de mange forskellige onlinemuligheder, der dukkede op i de år.

Cyberspace – født i en papirbog

Udtrykket kommer, som nogle vil vide, fra William Gibsons novelle ’Burning Chrome’ fra 1982, og siden i ’Neuromancer’ fra 1984, hvor cyberspace beskrives som et virtuelt tredimensionelt univers, der udelukkende består af information.

Efter Gibsons opfindelse af 'cyberspace' i 1982 er 'cyber' blevet sat foran et hav af ord

Der er sikkert også en del læsere, der vil vide, at Gibson lod sig inspirere af kybernetikvidenskaben, der blev indstiftet af Norbert Wiener i 1948, da han udgav bogen ’Cybernetics’. Wiener forskede i feedback – ideen om, at et system kan justere sig selv baseret på informationer, der genereres gennem konstant analyse af systemets udførte opgaver.

Denne proces er en del af grundlaget for kunstig intelligens og selvlærende systemer. Når vores smartphones eller computere bruger software, der kan indrette sig automatisk efter vores behov, står skaberne af teknologien på Norbert Wieners skuldre.

E og net

’Cyber’ har altså efterhånden 67 år på bagen, og især efter Gibsons opfindelse af ’cyberspace’ i 1982 er ’cyber’ blevet sat foran et hav af ord, der fik ny mening i den digitale tidsalder: cyberkrig, cyberkriminalitet, cyberterrorisme, cybersex, cyberdating, cyberfællesskab, cyberangreb, cyberaktivisme, cyberporno, og hvad man ellers kan finde på.

Men især i Europa blev man hurtigt træt af ’cyber’. Som professor Christine Borgman fra UCLA har noteret sig i en af sine bøger, var europæerne meget gladere for ’e-’ og ’net-’. I Europa ville vi hellere sige e-handel og e-bøger, netbank og netauktioner.

Og så slog Obama til

Men her i USA er ’cyber’ nu også gået af mode. Personligt havde jeg det sådan indtil for nylig, at hvis en person brugte udtrykket ’cyberspace’, var vedkommende nok ikke at betragte som helt fremme i skoene, når det gælder teknologi.

Men nu er jeg selv blevet tvunget til at bruge udtrykket i stort omfang. Et eller andet sted er det præsident Obamas skyld. Igennem hele sin præsidentperiode har han fokuseret mere og mere på både international og national cybersecurity.

Ikke e-sikkerhed, ikke netsikkerhed, men cybersikkerhed. Efter det seneste store hackerangreb i USA har præsidenten besluttet sig for at skrue op for sikkerhedsinitativerne på det digitale område.

Alle de nye agenturer, initiativer og statslige projekter hedder eller andet med ’cyber’. Og når man læser deres officielle beskrivelser, står der højt og tydeligt, at de opererer i cyberspace.

Argh.

Så næste gang du høre nogen bruger ordet ’cyberspace’ eller især ’cybersecurity’, skal du ikke ryste på hovedet. Det kan være vedkommende enten ved en helt masse om amerikansk sikkerhedspolitik, eller bare er foran bølgen, hvor ’cyber’ vender tilbage til vores ordforråd.

Eller også er det bare din farfar.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden