Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

E-handlen sender formue ud af landet

Den store vækst i grænseoverskridende e-handel giver myndighederne udfordringer med momsen.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klik. Klik. Klik

Forbrugerne køber i stigende grad ind via pc, tablet og smartphone, konkluderer en ny analyse fra Dansk Erhverv, der anslår, at e-handlen endnu en gang sætter rekord, når handlen for sidste år er gjort endeligt op – denne gang med 80 milliarder kroner i 2014 svarende til 10 procent af privatforbruget, når man ser bort fra boligudgifter.

»Der er fortsat et betydeligt vækstpotentiale. Men det indebærer også en række problematiske udfordringer, når e-handlen foregår i udlandet frem for Danmark«, siger politisk konsulent Marie Louise Thorstensen fra Dansk Erhverv, der repræsenterer handels- og servicesektoren i Danmark.

LÆS MERE

De seneste år har e-handlen oplevet tocifrede vækstrater, og antager man, at den de kommende år vokser med 15 procent årligt, vil den runde 100 milliarder kroner i 2016 og beløbe sig til 185 milliarder kroner i 2020.

Med den stigende e-handel følger også en handel, der i høj grad foregår i andre lande. På baggrund af den hidtidige udvikling anslår Dansk Erhverv, at den grænseoverskridende handel i 2020 vil nå op på 46 milliarder kroner.

»Det er problematisk, fordi danske virksomheder allerede går glip af både omsætning og arbejdspladser. Og det problem bliver kun større frem mod 2020«, siger Marie Louise Thorstensen.

Allerede i dag går Danmark glip af 4.000 arbejdspladser inden for e-handel, vurderer Dansk Erhverv, som også anslår, at statskassen desuden mister 1 milliard kroner i momsprovenu i 2014.

Mere end halvdelen af det manglende provenu kunne dog inddrives ved hjælp af bedre kontrol, fordi udenlandske netbutikker med aktiviteter i Danmark ikke afregner den moms, som de burde, lyder opråbet fra Dansk Erhverv.

Ifølge de fælles regler i EU skal en netbutik fra et andet EU-land nemlig betale dansk moms, når den sælger varer for mere end 280.000 kroner om året til forbrugere i Danmark, mens netbutikker fra lande uden for EU skal betale dansk moms af varer, der koster mere end 80 kroner.

Men det sker altså langtfra altid, mener Dansk Erhverv, der møder forståelse hos regeringen. Skatteminister Benny Engelbrecht tog tidligere på måneden initiativ til at forbedre kontrollen.

Nye regler skal stramme kontrol

Allerede i dag har de danske myndigheder mulighed for at gå de udenlandske netbutikker i bedene. Men det er en tung øvelse rent administrativt, fordi Skat skal bede de udenlandske myndigheder om oplysninger, hver gang de skal undersøge en virksomhed.

Fremover vil ministeren ændre reglerne, så det bliver muligt for Skat at indhente oplysninger om anvendelsen af danske betalingskort på udenlandske hjemmesider for at kontrollere, hvorvidt en virksomhed i EU sælger varer til danske kunder over eller under grænsen på 280.000 kroner.

En sådan mulighed eksisterer allerede, når det gælder skat – men altså ikke moms. Konkret kan de nye regler indføres med en ny hjemmel i momsloven, men initiativet forventes først at træde i kraft fra 2016, og indtil da er det nødvendigt med flere penge til kontrol, mener Marie Louise Thorstensen fra Dansk Erhverv.

»Forslaget er selvfinansierende, da der er mindst 500-700 millioner kroner at hente i momsprovenu, så det burde ikke være så kompliceret«, siger Marie Louise Thorstensen.

Danmark i EU-top for e-handel

Selv om det flytter værdier ud af landet, når forbrugerne i Danmark køber ind via netbutikker i Storbritannien, Tyskland og andre lande, kan det naturligvis også skabe en værdi for Danmark, når borgere i andre lande køber ind i netbutikker herhjemme.

Ikke mindst et relativt lille hjemmemarked og og gode engelskkundskaber gør imidlertid Danmark til et af de EU-lande, hvor forbrugerne er mest aktive, når det gælder e-handel generelt, men også grænsehandel på nettet, viser tal fra EU-kommissionen.

Danmark indtager en fjerdeplads efter Luxembourg, Østrig, Malta og Finland, når man ser på andelen af 16-74-årige, der sidste år handlede i et andet land via internettet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden