rødt. Sidste sommer vånede folk langs denne flod i det østlige Kina op til et sært syn: I løbet af natten havden forurening farvet vandet i floden rødt.
Foto: AP

rødt. Sidste sommer vånede folk langs denne flod i det østlige Kina op til et sært syn: I løbet af natten havden forurening farvet vandet i floden rødt.

Global økonomi

30.000 kvadratmeter grøn miniby skal skaffe danske firmaer ind i Kina

Eksporten til Kina var rekordstor i årets første kvartal. Og fremtiden kan blive lysere. Lige nu er der en grøn åbning i Kina, men den varer ikke ved.

Global økonomi

Det bliver et udstillingsvindue af de større. Som en mindre by kommer Green Innovation Institute til at fylde omkring 30.000 kvadratmeter.

Halvanden times kørsel fra megabyen Shanghai i Kina skal instituttet glimre med det nyeste nye inden for danske og nordiske grønne energi- og byggeløsninger.

Instituttet skal udstille små og mellemstore virksomheders miljøvenlige teknologi og hjælpe dem ind på det kinesiske marked med deres lavenergivinduer, systemer til at håndtere spildevand og andre grønne produkter, siger Anders Thomsen, direktør i danske NordicFlexHouse, der udvikler og sælger boliger, og projektleder på det nye institut.

NordicFlexHouse fra Ballerup har slået sig sammen med den kinesiske byggematador GTMS om det grønne institut, der koster omkring 300 millioner og fra 2016 eller 2017 skal sætte endnu mere skub i eksporten til det boomende kinesiske marked for energiteknologier, hvor danske giganter som Danfoss og Grundfos allerede har haft stor succes.

»På instituttet skal de avancerede danske løsninger til at håndtere for eksempel luftforurening og spildevand udstilles, så det kinesiske marked kan se potentialet i dansk grøn teknologi«, siger han. For »det går mere og mere i retning af grøn energi i Kina«.

Den nye grønne miniby i Kina vil særligt have fokus på at skubbe de små og mellemstore virksomheder ind på det kinesiske marked. De er i dag ikke gode nok til at komme ind i Kina, mener Anders Thomsen, og skal have hjælp til at komme med på den eksportbølge i landet, som Danmark for tiden nyder godt af.

Det er rigtig, rigtig store beløb, der er tale om. Kan danske virksomheder derfor sætte sig på bare en del af markedet, er potentialet enormt

Vareeksporten til Kina er nemlig kun steget de seneste år og beløb sig i 2014 til mere end 40 milliarder. Tendensen er fortsat i det første kvartal af 2015, hvor eksporten ifølge Danmarks Statistik voksede med 14,1 procent sammenlignet med det sidste kvartal af 2014.

Fremgangen på det kinesiske marked skyldes især salget af minkpelse, fødevarer og ikke mindst energiteknologi, herunder de grønne af slagsen, som NordicFlexHouse nu vil forsøge at sætte endnu mere trumf på.

Danske virksomheder har unikke kompetencer på energibesparelser

Men det kinesiske eksportmarked rækker til meget mere end de i omegnen af 40 danske eksportmilliarder.

Ja, faktisk ligger der en gylden grøn mulighed netop i disse år på det kinesiske marked for dansk grøn teknologi til for eksempel byggeri og rensning af vand og luft, lyder budskabet fra Dansk Industris underdirektør Peter Thagesen.

»Lige præcis når det gælder om at satse på at reducere energiforbruget, har dansk erhvervsliv utroligt unikke kompetencer«, siger han.

Skal man tro forudsigelserne på området, er der da også ganske mange milliarder at komme efter de næste år. Ifølge en rapport fra analysevirksomheden Global Water Intelligence vurderes markedet for alene vandteknologi at løbe op i mellem 440 og 740 milliarder om året de næste 10 år.

»Det er rigtig, rigtig store beløb, der er tale om. Kan danske virksomheder derfor sætte sig på bare en del af markedet, er potentialet enormt. Jeg er overbevist om, at Kina er et marked, hvor vi vil vokse ganske betydeligt, især inden for det grønne«, siger han.

FREMGANG

Han fremhæver desuden, at den danske eksport af varer til Kina de seneste år er vokset hurtigere end de 28 EU-landes.

Ifølge Peter Thagesen handler det om, at danske virksomheder har særlige kompetencer, når det gælder netop grøn teknologi og især også fødevarer.

Selv om konkurrencen er hård, har Danmark allerede fået godt gang i eksporten til Kina af vandteknologi, der siden 2007 er mere end fordoblet fra 412 til 831 millioner i 2014.

Fokus i Kina er i den grad på vandforurening. Sidste år offentliggjorde den kinesiske regering, at den vil dedikere over 2.000 milliarder kroner til bekæmpelse af vandforurening. Og så sent som i april præsenterede den en ny vandplan, som lægger op til en massiv indsats over for de 10 mest forurenende industrier i landet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vandet er kraftigt forurenet

Problemet med vandforurening er så omfattende, at over halvdelen af landets 4.778 vandstationer ifølge den kinesiske regering selv har rapporteret om relativ dårlig eller meget dårlig vandkvalitet.

Kinesere taler lige så meget om forurening som danskere om dårligt vejr.

»Kinesere taler lige så meget om forurening som danskere om dårligt vejr. Det fylder rigtig meget for regeringen og var øverst på listen i den sidste femårsplan. Med stor sikkerhed kommer det også til at fylde meget, når regeringen kommer med en ny femårsplan til efteråret«, siger Amy Yuan Zhuang, chefanalytiker i Nordea Markets.

Hun har base i Singapore og følger udviklingen i Kina tæt.

»Potentialet for grøn dansk eksport til Kina er enormt. Det er allerede blevet udnyttet i høj grad af store virksomheder som Grundfos og Danfoss, men det fortsatte investeringsbehov er rigtig stort. Generelt har alt, der har noget med ’grønt’ at gøre, store muligheder i Kina i disse år. Men det er nu, om 5 eller 10 år har kineserne selv løsningerne«, siger hun.

Markedet for grønt byggeri i Kina kommer efter alt at dømme også til at vokse betragteligt i de kommende år. Når der for tiden bygges nyt fra det offentliges side, skal der nemlig tænkes grønt.

I 2020 er det den kinesiske regerings plan, at 30 procent af alle nye offentlige bygningers gulvareal er certificeret som grønt. Selv om de grønne bygninger i 2012 kun udgjorde omkring 2 procent, forventes tallet at stige til op mod 50 procent frem mod 2020.

Det tager tid

Men det er langtfra let at trænge ind på markedet, forklarer Amy Yuan Zhuang.

»Især for de små og mellemstore virksomheder kan alene det at komme ind på markedet være vanskeligt, fordi der også er mange kinesiske virksomheder, som gerne vil sætte sig på de grønne områder. Samtidig er der ikke helt fair konkurrence mellem de udenlandske og de kinesiske virksomheder. Man skal gøre et stort nummer ud af at brande sig som ekspert på området, fordi konkurrencen er så hård«, siger Amy Yuan Zhuang.

Det er også en af pointerne i en ny rapport, som konsulentfirmaet Damvad har udarbejdet for Naturstyrelsen. Den beskriver det som en »langstrakt proces« at få gang i eksporten til Kina. Særligt de små og mellemstore virksomheder får brug for »støtte og formaliseret samarbejde«, hvis de skal have succes, hedder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Peter Thagesen fra Dansk Industri møder også en del virksomheder, der beklager sig over unfair konkurrence i forbindelse med offentlige projekter i Kina. Til gengæld oplever han, at små og mellemstore virksomheder er gode til at slå til på det kinesiske marked, der er meget konkurrencepræget og derfor er en stor udfordring for især mindre virksomheder.

»Noget af det, som kan gøre en forskel, er, når mindre virksomheder finder sammen og går sammen med større virksomheder, så de i fællesskab kan byde ind på store projekter i Kina«, siger underdirektøren.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce