Utålmodighed. Græske bankkunder, primært pensionister, stod i lange køer, da de græske banker mandag morgen genåbnede efter at have været lukket i tre uger. Der er dog stadig begrænsning på, hvor meget de må hæve.
Foto: Thanassis Stavrakis/AP

Utålmodighed. Græske bankkunder, primært pensionister, stod i lange køer, da de græske banker mandag morgen genåbnede efter at have været lukket i tre uger. Der er dog stadig begrænsning på, hvor meget de må hæve.

Global økonomi

Grækerne står i lange køer for at komme i banken

Det græske folk kan fra i dag se frem til dyrere kød, kondomer og begravelser.

Global økonomi

Med hævekortet i hånden presser de utålmodige grækere sig mere og mere sammen foran indgangen til banken.

Klokken 7 dansk tid åbnede sikkerhedsvagten døren og lukkede kunderne, primært pensionister, ind en efter en. For første gang i tre uger kunne den græske befolkning her til morgen træde ind på de græske bankers bonede gulve.

Vi er på vej ind i en ny fase, hvor vi håber, tingene vil være mere normale

Der er dog stadig restriktioner på, hvor meget hver borger må hæve.

I de sidste tre uger har grænsen lydt på 60 euro om dagen, men nu må hver borger hæve 420 euro om ugen - altså de facto det samme beløb, men med mulighed for at hæve en hel uges kontanter på én gang. Der er også stadig restriktioner på pengeoverførsler ud af landet.

LÆS ARTIKEL

Mandag træder desuden nye momssatser i kraft, så en lang række fødevarer og tjenesteydelser nu bliver noget dyrere for de allerede hårdt prøvede grækere.

Blandt andet vil kød, kaffe, te, olie, salt og kondomer stige fra 13 procent moms til 23 procent. Det samme gælder for momsen på blandt andet restauranter, cafeer, taxaer og bedemandsforretninger ifølge nyhedsbureauet AP.

Skal genvinde tilliden til banksystemet

Genåbningen af de græske banker sker i et forsøg på at genvinde noget af den tabte tillid til det græske banksystem, der ifølge iagttagere har lidt stort under landets økonomiske krise. Mange vil dog formentlig forsøge at hæve så meget, som de kan af frygt for, at midlerne endnu en gang vil indefryses.

LÆS ARTIKEL

»Kapitalkontrol og hævegrænser vil fortsætte, men vi er på vej ind i en ny fase, hvor vi håber, tingene vil være mere normale«, siger Louka Katseli, der er chef for sammenslutningen af de græske banker, og som sidder i den græske nationalbanks bestyrelse, til græske Skai Television.

Den græske regering valgte i slutningen af juni at lukke landets banker af frygt for, at en manglende aftale med landets kreditorer i eurozonen ville føre til stormløb mod bankerne.

Banklukninger har kostet dyrt

Tre ugers banklukninger har indtil videre kostet grækerne overraskende dyrt, hvor især detailhandlen er særdeles hårdt ramt. En græsk handelsorganisation har vurderet, at alene de første uges banklukninger har kostet branchen cirka 9 milliarder kroner, fordi virksomhederne adgang til kapital var stort set ikke-eksisterende, ligesom forbrugernes købekraft var stærkt begrænset.

LÆS ARTIKEL

Samtidig har banklukningerne stærkt forøget grækernes lånebehov, og dermed potentielt gjort den græske tragedie langt værre, end den var. De første to ugers banklukninger har forøget lånebehovet fra 450 milliarder kroner til næsten 650 milliarder kroner, fordi der er brug for en langt mere robust bund under de græske banker.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce