Uber. I maj protesterede Uber-chauffører mod et forslag om at skærpe reglerne for Uber-kørsel i New York.
Foto: Seth Wenig (Arkiv/AP)

Uber. I maj protesterede Uber-chauffører mod et forslag om at skærpe reglerne for Uber-kørsel i New York.

Global økonomi

Deleøkonomi? Vrøvl: Det hedder opgaveøkonomi, og det er en gave til fagbevægelsen

Opgaveøkonomien er i kollektiv forhandlingssammenhæng nærmest at sammenligne med højt specialiseret arbejdskraft.

Global økonomi

I valgkampen er Hillary Clinton begyndt at tale om regulering og reformer af ’the gig economy’ eller ’opgaveøkonomien’. Det er et nyt udtryk for det, der fejlagtigt og upassende lige nu bliver kaldt for ’deleøkonomi’ – der bliver ikke delt noget i deleøkonomien.

Clinton advarer imod svækkelse af arbejdervilkår og kollektiv lønforhandling, efterhånden som flere og flere mennesker begynder at arbejde for Uber, Airbnb, Lyft, Sidecar, Instacart, Blue Apron, Washio, Bombfell, og hvem man ellers kan nævne af succeser inden for opgaveøkonomien.

LÆS DEBATINDLÆGET

Når du måske ikke har hørt om flere af de sidstnævnte, er det, fordi USA er meget længere fremme med opgaveøkonomien end Danmark. Ikke mindst på grund af den svækkelse af fagbevægelsen, der er sket, siden Reagan tiltrådte som præsident i 1981.

Opgaveøkonomien er drevet af convenience

Den mexicanske barnepige, gartneren fra El Salvador eller personen, der pakker dine varer ned i posen i supermarkedet, gør livet mere behageligt for amerikanerne på grund af ultrabillig arbejdskraft. Hvilket også er forudsætningen for opgaveøkonomien.

På den måde er opgaveøkonomien – som så meget andet i netværkssamfundet – drevet af convenience.

Uber har vendt op og ned på virkeligheden i byer som Los Angeles, hvor antallet af sprituskørseltilfælde falder drastisk, og der kan spores færre biler på vejene – fordi de er mere convenient end taxaer. Men det kan naturligvis kun kan lade sig gøre, fordi Uber også er billig.

Mange er bekymrede over denne udvikling. Det er fristende at sammenligne opgaveøkonomien med de arbejdsmarkedsbetingelser, der i sin tid fik arbejdere til at organisere sig. Men der er en række forskelle, der gør opgaveøkonomien til en gave for fagbevægelsen – og til alle tiders mulighed for at modernisere den.

Sårbar centralisering

Hvis opgaveøkonomien virkelig bliver dominerende, vil man skulle hele møllen fra det tidlige 1900-tal igennem igen. Man vil igen skulle informere medarbejdere om, at de har ret til at kræve bedre vilkår, igen stable organisationer på benene, igen forhandle overenskomster osv.

De store spillere i opgaveøkonomien har begået den 'fejl' at centralisere sig selv

Som nævnt er der dog en række forskelle denne gang. For det første har de store spillere i opgaveøkonomien begået den ’fejl’ at centralisere sig selv. Det betyder, at der kun er ét sted, man skal forhandle for at få bedre vilkår.

Centraliseringen betyder også, at andre tjenester med bedre vilkår nemmere kan skyde op og konkurrere. Hvis Uber-chafførerne organiserede sig – hvilket kan ske digitalt og dermed hurtigere – for at forhandle bedre vilkår, står de temmelig stærkt.

For det tager kun fem minutter at skride fra Uber og blive ’ansat’ hos Lyft, Sidecar eller en af de andre konkurrenter, fordi det hele er appbaseret.

Opgaveøkonomifirmaer som Ubers styrke er samtidig deres svaghed i den henseende, netop fordi det handler om convenience. For hvis der ikke er en Uber-chauffør, der kan hente mig hurtigt, åbner jeg da bare Lyft- eller Sidecar-appen i stedet. Folk er dybt illoyale i opgaveøkonomien og har overhovedet intet incitament til at være andet.

Med andre ord er de fleste opgaveøkonomifirmaer så afhængige af en enkelt konkurrenceparameter – serviceniveau – at de er nødt til at være det sted, hvor flest ’microjobbere’ har lyst til at være. Kampen om microjobberne bliver kun gjort hårdere af, hvor let det er at starte en konkurrerende virksomhed.

En ny og nemmere kampplads

Dette står i modsætning til for eksempel Amazon, der tryner sine lagermedarbejdere, fordi Amazon sidder tungt på e-handlen, og der derfor altid vil være et arbejdsudbud.

Opgaveøkonomien er i kollektiv forhandlingssammenhæng nærmest at sammenligne med højt specialiseret arbejdskraft, selv om det for eksempel for Uber ikke kræver mere end et kørekort at få et job.

Fagbevægelsen burde tage imod opgaveøkonomien med kyshånd, for den giver organisationerne ny mening med tilværelsen og en kampplads, det er langt nemmere at kæmpe på.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce