Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Illustration: Aslak Elias Kelkka

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Morten Bay: Jeg håber, det er okay, du skal tale engelsk til elektroniske ting

Tech-firmaers annoncering af nye produkter og tjenester udløser skuffelser for danske tech-fans.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark er som bekendt ikke noget særlig stort land i den større sammenhæng. Selv om danske teknologivirksomheder er gode til at innovere og opfinde, kommer man bare ikke uden om, at Danmark som marked ikke har ret meget slagkraft. Og det betyder, at danskerne ofte må vente med at få ny teknologi mellem hænderne i forhold til udlandet.

Det er naturligvis forståeligt, at de store tech-giganter helst vil servicere deres europæiske hovedmarkeder først, såsom Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Spanien. Lande med særlige sprogbehov, der tilmed udgør små sprogområder, bliver nedprioriteret – heriblandt Danmark.

Det store spørgsmål er, om dette er en udfordring for Danmarks konkurrenceevne, når det gælder teknologi – betyder forsinkelserne en langsommere tilegnelse af ny teknologi, og sakker danske udviklere og teknologiarbejdere dermed bagud i forhold til de udenlandske kolleger?

Det kunne man godt være bekymret for, men virkeligheden er nok snarere, at det kommer an på teknologien. Tag nu f.eks. udvikling af apps til iOS og Android. Danske udviklere får adgang til de såkaldte Software Development Kits – SDK’er – på samme tid som resten af verden. Også selv om en ny iPhone lanceres i Danmark flere måneder efter de store markeder.

Hele verden som marked

Og hvis app-udviklerne har hele verden som marked, arbejder de formentlig i forvejen med andre sprog end dansk. Så her er der ikke noget problem. Princippet gælder for stort set al softwareudvikling og er formentlig en af årsagerne til, at danskere historisk set har leveret store softwaresucceser til verden, fra Navision over Skype til Google Maps, der er helt uforholdsmæssigt store, når man ser på landets størrelse.

At de to sidstnævnte blev udviklet af danskere bosat i udlandet, er en historie, der må vente til en anden gang.

I forhold til teknologianvendelse er danskerne blandt de hurtigste i verden, ikke mindst på grund af en stærk infrastruktur, når det gælder netværk af forskellig art. Men der er visse områder, hvor vi bliver holdt tilbage. Og det gælder især på ting, der har med sproget at gøre.

Især er danskerne muligvis ved at komme bagud, når det gælder talestyring af ting i hjemmet. Amerikanerne er langsomt ved at vænne sig til, at man kan tale med intelligente ting og få dem til at udføre opgaver. Men fordi så få taler dansk, får vi slet ikke mulighed for at integrere det i dagligdagen på samme måde som i de store sprogområder.

Tag nu f.eks. tv-bokse. Microsofts Xbox’e har i flere år kunnet styres med stemmen på engelsk, men ikke på dansk. Talestyring er en af de store fordele ved Amazons Fire TV-boks, men denne markedsføres slet ikke i Danmark. Og så er der naturligvis den netop annoncerede nye version af Apple TV, der heller ikke kommer til at forstå og tale dansk i første omgang.

Og det til trods for, at det er Apples virtuelle assistent Siri, der leverer talestyringen i Apple TV – og den taler og forstår dansk på andre platforme, såsom iPhone og iPad. Men det sidste tog også sin tid. I næste måned er det fire år siden, Siri blev lanceret af Apple. Først i april i år begyndte man at kunne bruge den på dansk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hænder erstattes af stemmen

Microsofts Cortana til Windows 10 og Windows Phone har samme problem, og her er der, såvidt undertegnede er orienteret, ingen konkrete planer for, hvornår en dansk version dukker op.

I mellemtiden er tyskerne, kineserne, franskmændene, briterne, irerne, inderne, australierne, canadierne, amerikanerne samt alle i spansktalende lande ved at vænne sig til et nyt kontrolparadigme, hvor hænderne bliver erstattet med stemmen.

Vi må derfor håbe, at de danske teknologivirksomheder ikke læner sig for meget op ad hjemmemarkedet, når de udvikler fremtidens apps og teknologier. Eller at danskerne har det okay med, at man taler engelsk til elektroniske ting.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Morten Bay, Global økonomi eller Økonomi, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden