Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Arkivfoto: Hitachi/AP
Foto: Arkivfoto: Hitachi/AP

sladrehank. Sensorerne, som kan registrere alverdens data f.eks. i en mobil, er mikroskopiske. Her er de lagt ved siden af et hårstrå.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Smarte sensorer, du bærer rundt på dagligt, er i global sejrsgang

Små måleenheder skaber store forretningsmuligheder, bedre drift og bjerge af data.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De er uanselige produkter, billige og uden nogen bling-effekt.

En lille sensor kan ligge på kanten af en fingernegl og koster omkring 6 kroner. Den smartphone, du bærer rundt på, har indbygget en 5-7 stykker af slagsen, og flere er på vej i nye modeller.

De registrerer for eksempel, om du vil se skærmen horisontalt eller vertikalt, hvor tæt telefonen er på dit ansigt, og hvordan du bevæger den. Snart vil en sensor i telefonen kunne fortælle dig, om du er udsat for luftforurening.

Drivkraften i udviklingen er de nye intelligente typer, der overflytter data til internettet gennem det, der kaldes IoT, Internet of Things. Markedet for de smarte sensorer forventes at nå godt 9 milliarder dollars i 2018. De små dimser bevæger sig støt og roligt ind på alle forretningsområder.

Sensorer kan registrere temperatur, pres, berøring, bevægelse, position, lys og lyd. De bliver i dag sat i alt fra fitnessarmbånd til bleer og biler og udgør kernen i den voksende digitale sundhedsbranche. Også bilindustrien tegner sig for en kæmpevækst. Både traditionelle og nye selvkørende biler er spækket med måleenheder, der styrer sikkerhed og navigation.

En helt ny tjeneste kan fortælle, om bilen har fået en ridse, og samtidig tage et sensoraktiveret foto af synderen, der gjorde det. Sensorer i bilen kan også afsløre over for forsikringsselskabet, om du har kørt uansvarligt op til en skadesanmeldelse.

I øjeblikket går sensorer deres sejrsgang på gader og stræder, i skoler og busser. Ligesom Samsung, Apple, Mercedes og Philips har offentlige myndigheder overalt i verden fået kig på potentialet. Kommuner placerer sensorer på skraldespande, så renovationsarbejderen kan se, hvornår de er helt fyldt, så han ikke behøver køre rundt og tømme de halvtomme.

Registrerer bevægelser

Miljø- og teknikafdelinger sætter dem på gadebelysning, så de aktiverer lyset, når der er bevægelse i området. Sensorer opsættes på parkeringspladser, i offentlig transport og i klasseværelser, så børnene ikke bliver døsige af dårlig luftkvalitet.

Et stort sammenkoblet netværk af sensorer registrerer, hvordan borgerne bevæger sig rundt i lokalområdet, hvilke offentlige tjenester de interagerer med. Al denne data samles og analyseres, så myndighederne kan optimere driften, forbedre miljøet og give borgerne bedre service i det, der går under betegnelsen Smart Cities.

Chicago i USA er en af de byer, som er langt fremme med planer om at forsyne gadelamper i byen med sensorspækkede devices. De skal angiveligt registrere støjforurening og lys, men er i stand til at opsamle data fra forbipasserende mobiltelefoner.

I Københavns Kommune skal en big data-platform, udviklet af den japanske teknologigigant Hitachi, blandt andet oplagre info fra københavnernes telefoner fra den mobilbaserede trafikregistrering, som kommunen allerede har eksperimenteret med.

Danske myndigheder har ikke haft en særlig heldig hånd, når det gælder beskyttelse af borgernes private oplysninger

Platformen vil ikke indeholde personfølsomme oplysninger, forsikrer kommunen. Ifølge Information løfter projektets medarbejdere dog samtidig sløret for, at det bliver muligt at sælge data til private firmaer, der gerne vil kende til borgernes ’flow’ gennem byen.

Danske myndigheder har ikke haft en særlig heldig hånd, når det gælder beskyttelse af borgernes private oplysninger. Sagen om sundhedsdatabasen viser, at respekten for selv følsomme data om kritisk sygdom har ligget på et lille sted.

1.000-kroners spørgsmålet er – igen – hvem der juridisk ejer digitale oplysninger om, hvad danskerne foretager sig. Og om borgerne reelt har en mulighed for at sige ja eller nej til en teknologi, der tracker dem i deres hverdag, og som kan føre til salg af deres data.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ukendt skræmmescenarie

»Som det ofte sker i science fiction, er vi konfronteret med to scenarier. Det ene er dystopisk (en uønsket verden, red.) og det andet utopisk«, skriver den britiske avis The Guardian om fænomenet, som fremkalder endnu en gang Big Brother-associationer.

»Det mest skræmmende er, at vi ikke ved, hvad der er mest skræmmende«, siger Geoff Webb, seniorstrateg i virksomheden NetIQ, til avisen.

25 procent af de danske kommuner arbejder med Smart City-aktiviteter, viser en undersøgelse fra det tidligere Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Mens kommuner i den analoge verden holder offentlige høringer om lokalplaner, nøjes kommuner i den digitale verden med at sende pressemeddelelser ud.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden