Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sorg. Far og søn mindes et af ofrene for skyderiet i San Bernardino, hvor gerningsmændene menes at være radikaliseret via sociale medier og andre åbne medier på nettet.
Foto: Jae C. Hing/AP

Sorg. Far og søn mindes et af ofrene for skyderiet i San Bernardino, hvor gerningsmændene menes at være radikaliseret via sociale medier og andre åbne medier på nettet.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Digital analyse: Internettet er stadig helt åbent

Kan man bebrejde teknologien, at ideer - også de uønskede - spredes?

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I onsdags skete der et terrorangreb tæt på, hvor jeg bor.

14 mennesker blev dræbt i San Bernardino, og søndag gik præsident Obama på tv og understregede, at der var tale om terror – og at en stor del af den kamp, der ligger foran Vesten for at besejre IS, foregår online.

Hillary Clinton gik stort set samtidig ud med en opfordring til især de sociale medieplatforme om at gøre mere for at lukke konti og fora, hvor terrorister kan kommunikere. Hun er langtfra alene med den holdning i amerikansk politik.

I den modsatte grøft sidder folk som The Pirate Bay-stifter Peter Sunde Kolmisoppi, der i november talte til Cph: Conference, en tale, som for nylig blev gengivet af Dagbladet Information som et debatindlæg.

Under overskriften ’Det er for sent – Internettet er ødelagt’ beskriver Kolmisoppi et internet, der er overtaget af de store, farlige multinationale konglomerater og en koalition af vestlige regeringer med USA i spidsen. Han beskriver, hvordan nettet er blevet et centraliseret, masseovervåget system, som han selv blev offer for. Meget tyder dog på, at begge disse tilgange er forkerte.

Efter Paris-angrebene var der en hel del diskussion om terroristers brug af krypterede kommunikationstjenester. Mange vestlige politikere ville gerne have bygget bagdøre ind i krypteringssoftware, sådan at efterretningstjenesterne altid havde adgang til selv hemmeligholdt kommunikation. Det mundede blandt andet ud i en meget uheldig tekst i den britiske avis The Telegraph, der fremstod som en baggrundsartikel, men i virkeligheden var et debatindlæg fra en af David Camerons tidligere kommunikationsfolk.

Kan vi forbyde folk at være nysgerrige?

Men kryptering er ikke problemet. De to personer, der gik til angreb nær mit hjem, benyttede sig ikke af krypteret kommunikation, da de angiveligt havde kontakt med mistænkelige terroristtyper via nettet. Ud fra hvad vi ved nu, skete radikaliseringen af dem gennem sociale medier og andre online-medier. Helt åbent.

Problemet er, at en infrastruktur som internettet er lavet til at sprede information hurtigt. Og når det kommer til stykket, er risikoen, for at du eller jeg bliver plaffet ned af en terrorist, ikke til stede, fordi der bliver kæmpet langt væk i Syrien. Det er, fordi tankestoffet kan spredes via nettet på en hidtil uset og effektiv måde.

Det handler om naboen, der bliver radikaliseret via Facebook, ikke IS-krigere i Syrien. Men kan vi forbyde folk at være nysgerrige?

Internet er værdineutralt

Den opponerende side af debatten rammer dog også ved siden af skiven. Hvis internettet virkelig var en centraliseret infrastruktur, kontrolleret af USA og internationale efterretningstjenester, hvor svage stemmer blev kvalt af store kommercielle interesser, ville IS aldrig være blevet så stor en magtfaktor på nettet, som de er blevet. Og ægteparret bag angrebet i San Bernardino ville formentlig aldrig have fundet frem til de materialer og kontakter, der gjorde det muligt for dem at selvradikalisere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De sociale medier gør allerede en hel del for at forsøge at stoppe terroristers anvendelse af dem. Twitter har lukket titusindvis af terroristkonti, de enten selv finder, eller som politi og efterretningstjenester informerer dem om. Facebooks algoritmer kan sortere nøgenhed fra, men ikke terrorkommunikation, så de har også folk, der sidder og lukker konti ned manuelt.

Internettet er en kommercielt ejet og drevet infrastruktur, og det har været sådan, siden den amerikanske regering privatiserede NSFNET-backbonen i 1992. Reguleringen af denne infrastruktur er noget komplekst rod på grund af ejerskaber i forskellige regioner under forskellige statssystemer og lovsæt – og fordi kontrollen med strukturen netop ikke er centraliseret.

Nettet er en hypereffektiv, værdineutral kommunikationsmaskine, og i en verden, hvor teknologien løser flere og flere af vores daglige udfordringer, er det nærliggende at pege på netteknologi som både synder og frelser i forbindelse med terror. Det er nemt.

Meget nemmere end at skulle slås med ting som ideologi, moral og socioøkonomiske motiver for vold.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden